Billeder på siden
PDF
ePub

stationer skulde anlægges for 450,000 Rdl. (ca. 117,200 Rdl. pr. Mil). Sporvidden skulde være 4' 81/2" som for de øvrige jydske Baner, men Skinnernes Vægt kun 45 Pd. pr. løbende Yard. Kontraktssummen for begge Baner var saaledes ca. 240,000 Rdl, mindre end det i Loven fastsatte Maximumsbeløb for Anlæget. Om Anlæget af Esbjerg-Lunderskov-Banen afsluttedes der først d. 19 Aug. 1872 Kontrakt med Generalkonsul Gedalia, Justitsraad E. C. Møller og Murmester Lauritz Petersen, hvorefter Banen skulde have en Længde af omtr. 7,42 Mil og foruden en Station ved Esbjerg have 6 Landstationer, hvorimod Udvidelsen af Lunderskov Station ikke var Gjenstand for Kontrakten. Banen skulde være enkeltsporet med den sædvanlige Sporvidde af 4' 81/2“, og Skinnerne have eu Vægt af 45 Pd. pr. Yard. Skinnerne selv vare imidlertid ligesom Driftsmateriellet ikke Gjenstand for Kontrakten, men skulde leveres af Regjeringen. Betalingen fastsattes til 630,000 Rdl., altsaa henved 85,000 Rdl. pr. Mil. Det hele Anlæg skulde være fuldført og afleveret 1 Juli 1874. Den derefter d. 7 Oktbr. 1872 med de samme Entrepreneurer afsluttede Kontrakt om Esbjerg-Holstebro-Banen indeholdt væsentlig de samme Bestemmelser, og Betalingen for den ca. 17,31 Mil lange Bane med Stationer ved Varde og Ringkjøbing og 9 Landstationer fastsattes til 1,505,000 Rdl., altsaa henved 87,000 Rdl. pr. Mil. Ogsaa dette Anlæg skulde være fuldført til i Juli 1874. Ved en Tillægskontrakt af 25 Juli 1873 overtog imidlertid det samme Interessentskab Leverancen af Skinner m. v. til begge Barer for henholdsvis 359,000 Rdl. og 784,000 Rdl. Udgifterne til Udvidelsen af Lunderskov Station m. m. ansloges derhos til 73,500 Rdl. og Anlægskapitalen pr. Mil blev derefter henholdsvis ca. 143,000 Rdl. og 132,000 Rdl.

Under Forhandlingerne om den nys anførte Lov af 24 April 1868 blev den allerede oftere fra Rigsdagens Side fremsatte Fordring om, at den i Lov 10 Marts 1861 § 5 indeholdte Bestemmelse om, at Halvdelen af den Sum, der maatte medgaa til Erstatning for de Grunde og Ejendomme, som for bestandigt afgaves til de i Loven fastsatte Jernbaneanlæg, skulde erstattes

Finantserne „af de Egne, der nærmest komme til at drage Nytte af Banerne“, og at denne Fordeling nærmere skulde ordnes ved en særlig Lov, gjentaget med stor Styrke baade af Finantsudvalget og af det nye Jernbaneudvalg, ligesom Finantsministeren endog for sit Vedkommende gjorde Forelæggelsen af et saadant Lovforslag „til Vilkaar for at kunne gaa ind paa Loven om Jernbaneanlægene i Jylland i det omfang og med de Bestemmelser, som bleve indførte deri i Folkethinget“. Indenrigsministeriet, der allerede for flere Aar tilbage havde begyndt at forberede Gjennemførelsen af § 5 i Lov af 10 Marts 1861 ved at søge Oplysning om, paa hvilken Maade den deri paabudte Fordeling paa de Egne, som nærmest have Fordel af Jernbaneanlægene, kunde finde Sted," men efter at have indhentet Erklæringer fra de vedkommende Amtsraad, der alle principielt tilraadede at lade Sagen falde, gjentagne Gange havde henlagt Sagen, „fordi man ikke saa sig i Stand til at løse Opgaven“, mente nu, da de paagjældende Jernbaner nærmede sig deres Fuldendelse, at burde efterkomme disse indtrængende Opfordringer, saa meget mere, som den ved det forelagte Lovforslag sikkrede Fuldstændiggjørelse af Jernbanenættet i Jylland satte Ministeriet i Stand til at foreslaa at forlade det i § 5 i Lov af 10 Marts 1861 givne snævrere Grundlag for Fordelingen og i stedet derfor at paalægge hver Provinds for sig som Helhed at tilbagebetale Halvdelen af det til Expropriationen i Provindsen medgaaede Beløb,“ dog saaledes, at en mindre Del særskilt skulde udredes af de Kjøbstæder og Handelspladse, som bringes i umiddelbar Forbindelse med Jernbanerne, og forelagde et hermed stemmende Lovforslag Det angaaende dette nedsatte Folkethingsudvalg fandt imidlertid, nagtet ogsaa det erkjendte, at Ordene i § 5 kun kunde bringes til Udførelse paa et meget bredt Grundlag, at man burde komme den oprindelige Tanke noget nærmere end Lovudkastet ved at indrømme dels Fritagelse, dels Lempelse for saadanne Egne, hvor utvivlsomt liden eller ingen Fordel vilde spores af Jernbanerne. I Overensstemmelse hermed modificeredes Udkastet, hvorefter den endelige Lov af 26 Maj 1868 bestemte,

at der til Dækning af Halvdelen af Expropriationsudgifterne ved Jernbaneanlægene i Fyen aarlig, indtil de af Statskassen forskudsvis udredede Beløb vare denne tilbagebetalte, skulde indbetales: a) af Amtsrepartitionsfondene i Odense og Svendborg Amter 48 Skill. for hver Td. Ager og Eng, og Halvdelen for hver Td. Skovskyld, af alt Hartkorn i de nævnte Ainter, dog uden at medregne de til disse Amter hørende Øer, som ikke ligge i Odense Fjord, og b) af Kæmnerkasserne for Kjøbstæderne Nyborg og Odense 16 Skill. og för Middelfart 8 Skill. for hver Indvaaner efter Folketællingen af 1860, – ligesom der til Dækning af Halvdelen af Expropriationsudgifterne ved Jernbane- og Havneanlæg i Jylland i Henhld til Loven af 10 Marts 1861, 19 Jan. 1863, 26 Maj 1866 og 24 April 1868 (jfr. Lov 16 April 1873 § 6) blev paabudt en tilsvarende Ligning af 48 Skill. pr. Td. Hartkorn for Amterne, „dog ikke medregnet de Øst for Jylland, udenfor Fjordene liggende Øer“, og 16 Sk. pr. Indvaaner i de umiddelbart ved Jernbanerne liggende Kjøbstæder. Dog kunde Indenrigsministeren efter Amtsraadenes eller Kommunalbestyrelsernes derom inden 1 Septbr. s. A. gjorte Indstilling nedsætte Hartkoi nsbidraget til 24 Skill. aarlig „for de enkelte Dele af et Amt, være sig en Sognekommune eller en Kjøbstad, som skjønnes ifølge deres Beliggenhed kun at ville drage ringe Nytte af Jernbaneanlægene“. Det samlede Beløb, som efter denne Lov skal tilbagebetales Statskassen, har senere vist sig at udgjøre ca, 2,23 Mill. Kr. (jfr. nedenfor); det aarlige Beløb udgjør ca. 238,000 Kr. og det første Afdrag betaltes d. 1 April 1869. Det Hele skulde saaledes være betalt inden Udgangen af 1878.

Allerede temmelig snart efter den fyenske og den sydostjydske Banes Aabning føltes det som en væsentlig Ulempe, at disse to Baner ikke stode i en saadan Forbindelse med hinanden, at Jernbanevogne, særlig Godsvogne, kunde føres fra den ene Bane til den anden, idet Omladningen af Gods fra Jernbanevogne i Dampskibe og derfra atter i Jernbanevogne ikke alene fordyrede Transporten i en meget betydelig Grad, men tillige

medførte Tidstab og udsatte Godset for Beskadigelse. I Efteraaret 1865 forelagde derfor Indenrigsministeren (Estrup) et Forslag til Lov om Tilvejebringelsen af en Dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib, i hvilket øjemed der i umiddelbar Forbindelse med Strib Station skulde indrettes et Anlægssted og ved Citadelspynten i Fredericia en Havn for Dampfærger, hvilken Havn skulde forbindes med Fredericia Station ved en enkeltsporet Jernbane. Omkostningerne ved disse Anlæg ansloges til 180,000 Rdl. foruden Expropriationsudgifter og Toldafgifter, og Anlæget foresloges gjort færdigt senest inden 1 Juli 1867. Det nedsatte Folkethingsudvalg fandt imidlertid, at denue Sag trængte til at belyses nærmere, førend den var inoden til Afgjørelse paa Rigsdagen, og at det navnlig „vilde være saa godt som uden Nytte at anbringe Dampfærgefart over Lillebelt, naar den ikke snart efter ogsaa bringes tilveje over Store Belt“. Det foreslog derfor, at det foreliggende Lovforslag denne Gang ikke vedtoges af Folkethinget, og Sagen kom ikke til yderligere Behandling i dette.

Efter at Staten selv havde overtaget de jydsk-fyenske Baners Drift og „Erfaringen tilfulde havde godtgjort ..., at Dampfærger over Belterne eller i alt Fald en bekvem og billig Overfart over disse er en nødvendig Betingelse for Udviklingen af Trafiken paa de jydsk - fyenske Baner“, forelagde Indenrigsministeren (Haffner) paa Ny et Forslag om en Dampfærgeforbindelse imellem Fredericia og Strib, der denne Gang ansloges til en Udgift af 250,000 Rdl., hvoraf de 90,000 Rdl. til Anskaffelsen af 1 Dampfærge, samt tillige om Anlæg af en Skibsbro ved Nyborg Station, der skulde koste 30,000 Rdl. Uagtet Folkethingsudvalgets Flertal ogsaa denne Gang „ikke kunde indrømme, at der med den Trafik, som nu finder Sted og idetmindste i den nærmeste Fremtid vil finde Sted paa de fyensk-jydske Jernbaner, skulde være Grund til alt nu at skride til de store (med Anskaffelsen af en Dampfærge og det kostbare Anlæg ved Strib forbundne) Bekostninger“ — hvorimod det i Nyborg og Fredericia vilde føre Banerne helt ned til Dampskibene , vedtoges dog

Forslaget i en lidt omændret Skikkelse. Ved - denne Lor af 28 Maj 1870 bestemtes det da, at der imellem Fredericia og Strib Stationer skulde tilvejebringes ved Hjælp af Dampfærger en saadan Forbindelse, at Jernbanevogne kunde føres over Lillebelt fra den ene af disse Stationer til den anden uden Omläsning, og at der i dette øjemed skulde indrettes ved Strib Station og Vest for Fredericia Hardelshavn Havne for Dampfærger, der ved Spor skulde sættes i forbindelse med de nævnte Stationer. Endvidere bestemtes det, at der ved Nyborg Station skulde anlægges ud for Stationen en Skibsbro, som Spor skulde sætte i Forbindelse med Stationen. Samtlige disse Anlæg med tilhørende Spor, Ind- og Udskibningsapparater samt Dampfærger m. v. skulde tilvejebringes for Statskassens Regning, hvorefter „Dampfærgeforbindelsen bliver i alle Henseender at betragte som et Led af det jydsk-fyenske Jernbanenæt“. Til disse Anlæg og Anskaffelsen af en Dampfærge bevilgedes 300,000 Rdl. - heri ikke indbefattet Expropriation og Told.

Disse Anlæg samt Anlæget af de to første i Lov af 24 April 1868 omhandlede Baner vare fuldførte i Finantsaaret 1871---72. Skanderborg -Silkeborgbanen, der blev 4 Mil lang, aabnedes for Driften d. 2 Maj 1871, Vendsysselbanen (NørreSundby-Hjørring-Frederikshavn), 10,9 Mil lang, aabnedes d. 16 Aug. 1871, altsaa 11/2 Maaned efter den i Loven og Kontrakten fastsatte Frist. Imellem Nørre-Sundby og Aalborg etableredes der samtidig for Jernbanernes Regning en Dampskibsforbindelse. Dampfærgeforbindelsen mellem de ny anlagte Havne ved Fredericia og Strib begyndte i den sidste Halvdel af Marts 1872, og omtrent samtidig kunde den til det nye Havnebassin ved Nyborg henflyttede Stationsbygning tages i Brug. Disse sidste Arlæg have kostet 574,760 Kr., medens Bygningen af de to Jernbaner kostede henholdsvis 1,161,860 og 3,747,322 Kr., altsaa omtrent 70.000 Kr. mindre end forudsat i Lovene. Den samlede Anlægssum for samtlige de indtil Udgangen af Marts 1872 for Statens Regning udførte Jernbaner (80,8 Mil) med tilhørende Anlæg beløb sig d. 31 Marts 1875 (jfr. Statsrevisionens

« ForrigeFortsæt »