82

Paatænkte Baner paa Sjælland.

bane. Til samtlige disse tre Anlæg var der i Efteraaret 1872 fremkommet Projekter fra Forskjellige, der alle androge om Koncession, hver paa sit Anlæg, af hvilken Grund Regjeringen forelagde et Lovforslag for at erholde den fornødne Bemyndigelse til at meddele Koncession paa et eller flere af disse Anlæg, til hvilke der ikke begjærtes Statsunderstøttelse eller Rentegaranti, men kun de almindelige Begunstigelser for Jernbaneanlæg. Loven af 16 April 1873 betingede imidlertid Koncessions Meddelelse af, at det paagjældende Anlæg i sin Helhed aabnedes for Beuyttelse senest inden Udgangen af 1875, hvilken Frist ligeledes ved forannævnte Lov 24 Maj 1875 § 7 er forlænget til 1 Oktober 1880; Koncession er imidlertid endnu endnu ikke bleven meddelt paa noget af Anlægene. Det Samme gjælder om den Regjeringen ved Lov 4 Maj 1875 tilstaaede Bemyndigelse til senest d. 1 Januar 1877 at meddele Koncession paa en Jernbane fra et Punkt paa den nordsjællandske Bane til Tuborg Havn, saafremt saavel Banen som Havnen aabnes for den almindelige Færsel, uagtet Forslaget var fremkommen i Henhold et Andragende fra Aktieselskabet „Tuborg Fabriker“ om at erholde Koncession paa et saadant Anlæg.

Ved den sidstnævnte Lov blev Regjeringen endvidere bemyndiget til for et Tidsrum af 80 Aar at meddele Koncession paa Anlæg og Drift af en Jernbane fra Kjøge eller et Punkt paa den sydsjællandske Jernbane i Nærheden af Kjøge til Faxe med en Sidebane over Storehedinge til Rødvig. Fra Kalkbruddet ved Faxe til et Udskibningssted ved Faxe Strand er der alt i 1866 (d. 6 August) i Henhold til Lov 17 Marts 1856 bleven aabnet en Jernbane, der imidlertid kun har været til aldeles privat Brug. Lov 4 Maj 1875 § 8 har nu imidlertid bestemt, at Indenrigsministeren kan tillade, at denne Bane sættes i Forbindelse med Banen fra Kjøge til Faxe, for hvilken Regjeringen er bemyndiget til at give 4 pCt. Rentegaranti for et Beløb af indtil 500,000 Kr. pr. Mil, saafremt der tilvejebringes en Forstærkningsfond til Dækning af Statskassens Tilskud. I Henhold til denne Lov er der under 27 Maj s. A. under Forudsætning

af, at den til Anlæget fornødne Kapital senest inden d. 1 Oktbr. s. A. godtgjordes at være tilstede, meddelt Justitsraad Garde Koncession paa de ommeldte Jernbaner til Faxe og Rødvig, der ifølge samme skulde være aabnede for Færselen inden d. 1 Oktbr. 1877, hvilken Frist imidlertid tilligemed den førnævnte Frist for Kapitalens Tilvejebringelse ved Bekjendtgjørelse af 9 Oktbr. 1876 er bleven forlænget saaledes, at d. 1 Oktbr. 1877 bliver Terminen for Kapitalens Tilvejebringelse, medens Banernes Aabning kan udsættes indtil 1 Oktbr. 1879.

I Øjeblikket er der altsaa meddelt Koncession paa Anlæget af følgende, endnu ikke fuldførte, tildels endnu ikke paabegyndte, Jernbaner paa Sjælland:

1) et 2det Spor imellem Hellerup og Klampenborg,

2) en Jernbane fra Frederiksberg Station til Frederikssund, 3) en Jernbane fra Kjøge til Faxe med Sidebane til Rødvig. Derhos er Regjeringen ved Lov bemyndiget til at meddele Koncession paa følgende Jernbaneanlæg paa Sjælland indtil efternævnte Tidspunkter:

1) en Havnebane i Kjøbenhavn,

2) en Jernbane fra Kjøbenhavn til Dragør,

3) en do. fra Hellerupbanen til Øresund,

4) en do. fra Nordbanen til en eventuel

Dampfærgehavn ved Helsingør,

indtil 1 Jan. 1878

5) en do. fra Nordbanen til Tuborg Havn - udløbet 1 Jan. 1877, 6) en do. fra Hillerød igjennem Gribskov*),

7) en do. fra do. til Roeskilde,

uden Tids

8) en do. fra Kallundborgbanen til Sejrø Bugt, begrændsning. 9) en do. fra Slagelse til Nestved,

*) I denne Jernbanes Anlæg kunne ifølge Lov 23 Maj 1873 § 9 Statskassen og det sjællandske Jernbaneselskab deltage hver med en Fjerdedel, dog ikke ud over 125,000 Rdl. for hver for hvilket Beløb Selskabet erholder Rentegaranti, medens den øvrige Del af Kapitalen tilvejebringes ved Aktier, der forlods erholde indtil Nettoudbyttet.

pCt. udbetalt af

Paa Lolland-Falster anlagdes den første Jernbane imellem Maribo og Banholm i Henhold til Lov af 20 Novbr. 1868, til hvilken Indenrigsministeren (Estrup) indbragte et Forslag i Oktbr. 1868, foranlediget ved, at Besidderen af Grevskabet Knuthenborg i Forening med flere Andre af Hensyn til den stadigt tiltagende Trafik imellem disse Punkter anholdt om Koncession paa en lettere, bredsporet Lokomotivbane*) imellem Maribo og Banholm, hvortil den fornødne Kapital var sikkret, medens der ikke begjæredes andre Begunstigelser end dem, der vare tilstaaede ved alle Jernbaneanlæg, Skatte-, Told- og Stempelfrihed m. v. Under 8 Jan. 1869 meddeltes der derefter Lehnsgreve Knuth-Knuthenborg, Etatsraad Tietgen, Premierleutenant Garde samt Overingenieur Rowan Koncession paa bemeldte Jernbane, der derefter fuldførtes saaledes, at den i en Længde af 1 Mil aabnedes for Driften d. 2 Novbr. 1869.

Som ovenfor anført omfattede det Krøhnke'ske Projekt en Jernbane gjennem Falster, forbi Nykjøbing, gjennem Lolland til et Punkt paa Sydvestkysten af denne Ø ved Syltholmen, hvor der skulde anlægges en Havn til Iværksættelse af en Forbindelse med Udlandet (jfr. Lov 9 Febr. 1866 § 1), ligesom Loven af 21 Juni 1867 bemyndigede Regjeringen til at give Koncession paa en Jernbane fra Nordkysten af Falster til Nykjøbing eller et andet passende Punkt paa Falsters Vestkyst med dybt Vand eller til en Havn paa Syd- eller Vestsiden af Lolland, hvilket Anlæg ansloges at ville koste 24 Mill. Rdl. I Henhold til sidstnævnte Lov meddeltes der under 24 Jan. 186 det sjællandske Jernbaneselskab Koncession ogsaa paa en Jernbane fra Orehoved til Nykjøbing p. F., hvilken Bane d. 22 Aug. 1872 aabnedes for Driften (jfr. foran), hvorhos der under 12 Maj 1871 meddeltes Ingenieur Rowan Koncession paa en Jernbane, der fra Nykjøbing p. F. skulde føres med en fast Bro over Guldborgsund forbi Saxkjøbing og Maribo til et Punkt i Nærheden af

*) Under 21 Jan. 1865 var der meddelt Koncession paa Anlæg og Drift af en Hestebane langs Landevejen imellem Maribo og Banholm, hvilket Anlæg dog ikke kom til Udførelse.

Syltholmen Syd for Rødby med et Haveanlæg sammesteds, hvilken Koncession han imidlertid s. A. frafaldt, da han ikke saa sig i Stand til at tilvejebringe den fornødne Kapital. Efter at imidlertid „udenlandske Pengeinstituter af første Rang havde taget Udførelsen af et Jernbaneanlæg fra Nordkysten af Fehmern gjennem Holsteen til Hamburg i deres Hænder, medens der fra dansk Side var gjort Skridt til Udførelsen af Jernbaneanlæg fra den bestaaende Bane paa Falster til en Havn paa Sydkysten af Lolland", forelagde Indenrigsministeren (Fonnesbech) i Febr. 1872 et Forslag til en Lov, der gik ud paa „at tilvejebringe en Forbindelse med Udlandet gjennem den sydsjællandske Bane samt en Bane over Falster og Lolland i Forbindelse med Dampfærger fra Vordingborg til Falster og ligeledes fra et Sted enten Syd eller Vest paa Lolland til Fehmern, hvorfra da en ny Bane vilde blive anlagt til Hamburg", i hvilket Øjemed der gaves Tilsagn om en Statsgaranti af samme Omfang som i Lov af 21 Juni 1867 (for et Beløb af 21⁄4 Mill. Rdl.) Om Retningslinien indeholdt Lovforslaget ingen nærmere Bestemmelse end den, at Banen skulde forbinde Maribo, Nakskov og Rødby.

Imidlertid foregik i Henhold til Lov 26 Febr. 1869 § 8 den foran omtalte Transaktion, hvorved det sjællandske Jernbaneselskab overdrog Banen fra Orehoved til Nykjøbing efter dennes Fuldførelse til Privatbanken. Da herved Falsterbanen var ophørt at være et Led af det sjællandske Banesystem og unddraget Statsgarantien, maatte det efter Folkethingsudvalgets Formening forebygges, at denne Bane kom til at staa som et selvstændigt Mellemled imellem den sjællandske og den lollandske Bane, saa at der netop maatte lægges an paa at tilvejebringe en sammenhørende lollandsk-falstersk Bane, hvilket da formentlig medførte Nødvendigheden af at udstrække Statsgarantien til denne Bane i dens Helhed. I Overensstemmelse hermed omændredes Lovforslaget, og Loven af 25 de Marts 1872 bemyndigede derefter Regjeringen til for et Tidsrum af 80 Aar at meddele Eneret til Anlæg og Drift af en lollandsk-falstersk Jernbane, der gaar ud fra Nykjøbing og føres i vestlig eller sydlig

Retning, saaledes at den forbinder Maribo, Nakskov og Rødby og udmunder enten paa Syd- eller Vestkysten af Lolland ved dybt Vand, hvor da de eventuelt fornødne Havneanlæg kunne iværksættes". Forbindelsen imellem Lolland og Falster skulde tilvejebringes enten ved Anlæget af en Bro over Guldborgsund eller ved Afbenyttelsen af den sammesteds allerede tilstedeværende Bro efter fornøden Overenskomst med Amtsraadet. Det bestemtes derhos, at den, der erholdt Koncession, forinden Rentegarantien kunde træde i Kraft, maatte godtgjøre, at han var Ejer af Falsterbanen, samt at Ejendomsretten over den lollandsk-falsterske Bane derefter ikke kunde deles. En 4 pCt. Rentegaranti kunde gives for indtil tre Fjerdedele af den Kapital, der bevislig anvendes til Anlæget af Banen og de i Forbindelse med samme staaende Broer (herunder ikke indbefattet Kurstab)", dog kun forsaavidt Banen anlagdes saaledes, at den erkjendtes tjenlig for en gjennemgaaende Trafik og dens Drift kom til at omfatte en Dampfærgeforbindelse mellem Lolland og Fehmern saa vel som imellem Sjælland og Falster; i modsat Tilfælde blev den gjort afhængig af Tilvejebringelsen af en saa kaldet Forstærkningsfond, idet den dog i intet Tilfælde maatte overstige 2 Mill. Rdl. eller 1/4 Mill. Rdl. for hver Mil. Garantien kunde da ogsaa udstrækkes til Falsterbanen for et Beløb af 600,000 Rdl. I Henhold til denne Lov meddeltes der under 1 April 1873 Privatbanken i Kjøbenhavn som Ejer af Falsterbanen Koncession paa „,en Bane, der gaaer ud fra Nykjøbing p. F. og fører forbi Saxkjøbing og Maribo til Nakskov, med en Sidebane fra Maribo til Rødby,“ der skulde kunne aabnes for Færselen senest d. 1 Juli 1874, idet Rentegarantien derhos gaves under de sidstnævnte Vilkaar. Det tillodes endvidere Koncessionshaveren at overdrage Koncessionen til et af samme dannet Aktieselskab, naar et saadant af Regjeringen skjønnedes at frembyde fornøden Sikkerhed.

Umiddelbart før det i Koncessionen fastsatte Tidspunkt for Lolland-Banens Fuldførelse (1 Juli 1874, hvilken Dag den ogsaa aabnedes) bemyndigede en kgl. Resol. 29 Juni 1874 Indenrigsministeren til under visse nærmere Betingelser at tilsige Konces