352-54

III, S: af lidt over 50 pCt., medens de kjøbenhavnske Bankers Virkemidler fra 1878-88 ere blevne forøgede fra 150 til 241 Mill. Kr., altsaa vel ligeledes med over 50 (58) pCt., men absolut med det firedobbelte Beløb. Provindsbankernes Fremgang viser sig derhos mindre, naar man fører Sammenligningen tilbage til 1875, thi dengang udgjorde Deposita 33,3 Mill. Kr., medens de de i 1878 vare gaaede ned til 25,5 Mill. Kr. og først i 1880 naaede op til samme Beløb som i 1875.

Om den Maade, hvorpaa Provindsbankerne have disponeret over de til deres Raadighed staaende Midler, give nedenstaaende Tal for 1888 Oplysning:

Kun

Af de 64,9 Mill. Kr., som havdes til Disposition, anvendtes. altsaa ca. 41,4 Mill. Kr. til Vexeldiskontering og Udlaan. enkelte af de større Banker havde Vexler paa Udlandet i deres Portefeuille, og det samlede Beløb heraf var kun ca. 600,000 Kr. Følgende Oversigt over samtlige Bankers Virkemidler (d. 31/12) vil klart vise den betydelige Udvikling, som vort Bankvæsen har havt i de sidste 20 Aar.

Bankernes Virkemidler i 1860-88 (i Millioner Kr.)

Deposita

Sparekasse

353

I Alt var det saaledes i 1888 over 700 Mill. Kr., som 11, 8: vare anbragte i Banker og Sparekasser, altsaa bestemte dels til Vexeldiskontering, dels til Udlaan under forskjellige Former.

Tredie Afsnit: Omsætningen.

III, S:

497

Handelsomsætningen og Skibsfarten.

Den Fremstilling af vor Handels og Skibsfarts Historie, som blev givet i 3die Bind, standsede omtrent ved Aaret 1876. Det var Slutningen af et Tidsrum med stærkt Opsving. Den almindelige Produktion, Omsætning, Velstand og Forbrug havde i den første Halvdel af Halvfjerdserne været i stærkere Fremgang end maaske nogensinde før i dette Aarhundrede. Efter denne glimrende Tid kom en Reaction. Den kom ikke som i 1857 med et pludseligt Fald, det var en langsomt forløbende, snigende Mathed, der kun en kortere Tid blev afløst af en Bedring i Begyndelsen af 80erne for snart efter at blive saameget værre, og i 1885 antog Tilstanden endog en mere akut, kriseagtig Karakter. Igjennem hele Tiden efter 1876 har man klaget over „daarlige Tider", over Stilstand og Stagnation. Selv i de forholdsvis gode Aar 1880-83 forstummede Klagerne ikke helt.

Ser man nu hen paa de statistiske Tabeller over Omsætningen for at finde denne økonomiske Stagnation udtrykt i bestemte Tal, saa bliver man i Begyndelsen noget overrasket ved kun at finde saa faa Mærker af den. Næsten overalt, hvor man ser hen, finder man snarere Fremgang. Der er vel to Tidspunkter, hvor der er en lille Tilbagegang i de Varemængder, der

497

omsættes, det er Aarene 1877-78 og 1884-86, men imellem III, S: disse, altsaa i Tidsrummet 1879-84, er der Fremgang, og denne Fremgang er saa stor, at selv i Aarene 1884-86, hvor det økonomiske Tryk og Stilstanden i Handel og Vandel føltes stærkere end nogensinde, var dog de Varemængder, der omsattes, større end i de gode Aar først i 70'erne. I Aaret 1876, det sidste af de gode Aar, var Indførselen lidt over 3000 Millioner Pd. Varer, men i de daarlige Aar 1884-86 indførtes 4000 à 5000 Mill. Pd. Varer aarlig. Udførselen af indenlandske Varer var i 1876 899 Mill. Pd., i 1884 var den vel gaaet ned til 663 Mill. Pd., men den hævede sig snart til 754 Mill. Pd., og Tilbagegangen i Vægten skyldes for en stor Del, at det var mere forædlede, altsaa lettere Varer, der udførtes (Smør og Kreaturer i Stedet for overvejende Korn). Gjenudførselen af fremmede Varer, altsaa Mellemhandelen, omfattede i 1876 kun 180 Mill. Pd., men i 1884-86 derimod fra 320 til 387 Mill. Pd. aarlig; den var altsaa mere end dobbelt saa stor som i den bedste Tid i 70erne. Og den samlede Omsætning med Ind- og Udførsel, der i 1876 udgjorde 4113 Mill. Pd., var i 1884-86 voxet op til 5400 à 6055 Mill. Pd. aarlig. Disse Tal tyde ikke paa Stagnation eller Tilbagegang i Handelsvirksomheden. Og nu Skibsfarten, det er et af de Virksomhedsomraader, hvor Klagerne over Stilstand og Forretningsløshed have lydt højest, men selv her vise Tallene en Fremgang, og den Varemasse, der omsattes med ud- og indgaaende Skibe mellem Danmark og Udlandet, voxede fra 1,5 Mill. Tons i 1876 til ca. 2 Mill. Tons aarlig i 1884-86.

Den indenlandske Omsætning er ligeledes tiltaget i disse Aar. I 1876 omsattes imellem indenlandske Pladser ad Søvejen 367,000 Tons Gods, men i 1884-86 omsattes 400,000 à 450,000 Tons Gods aarlig. Og den indenlandske Jernbanetrafik viser ligeledes en Forøgelse i saavel Godstrafiken som Persontrafiken. Hvad der gjælder om Handel og Skibsfart, gjælder for en stor Del ogsaa om Industri og Landbrug og om den hele øvrige Arbejdsvirksomhed. I de foregaaende specielle Afsnit er det, hver paa

497

III, s: sit Sted, paavist, at der paa de fleste Omraader har været udfoldet forøget Virksomhed i de sidste 10 à 15 Aar, og naar undtages Aarene 1877 og 1878 samt 1885-1886 har der været nogenlunde tilstrækkelig Beskjæftigelse og forholdsvis ret god Fortjeneste for Arbeiderklassen; og om Arbejdslønnen end er gaaet noget ned, er den dog ikke sunken saa meget, som Livsfornødenhederne i samme Tidsrum ere blevne billigere.

Vi møde altsaa det Særsyn, at medens Statistiken viser, at der siden Midten af 1870erne, altsaa i de sidste 15 Aar, som Helhed set har været Fremgang saavel i Handel og Skibsfart som ogsaa i Landbrug og Industri og i Arbejderklassens Kaar, saa har dog det umiddelbare og bestemte Indtryk, som Befolkningen har faaet af dette Tidsrums økonomiske Physiognomi, utvivlsomt været, at det har været en Stilstandens eller Tilbagegangens Tid. Forklaringen af denne Modsætning synes at være følgende:

Der har utvivlsomt været en Fremgang i Produktion og Omsætning, men den har ikke altid været rigtig sund; thi den er for en Del sket ved Hjælp af Gjæld. Balancen overfor Udlandet er bleven mindre god end før, man har laant Kapital hos Udlandet og mere end før arbejdet med fremmed Kapital. Hvor meget vor Gjæld til Udlandet er bleven forøget i disse Aar, kan ikke afgjøres, dog kan det siges, at Gjældforøgelsen ikke har været saa stor, som Summen af de Værdier, der paa forskjellig Maade er bleven fastgjort i den indenlandske Produktion, saa at der altsaa har været en virkelig Fremgang tilstede. Men denne Fremgang har ikke været tilstrækkelig. I et Samfund som vort, der i en lang Række af Aar havde været vænnet til rask Fremgang, til en vedvarende Udvidelse af alle Livsfordringer, og hvis Folkemængde er i Tilvæxt, der vil en Standsning eller endog blot en mindre Fremgang end den sædvanlige let komme til at føles som en Tilbagegang. Til disse to Grunde kom endnu en tredje, det var Faldet i Varepriserne. Efter den tidligere Prisstigning, der især var stærk i Aarene fra 1869 til 1874. kom der i 1874 en Vending, og fra 1875 til 1879 foregik der