Kjøbenhavns Udgifter til Fattigvæsnet 1870-79. 359 hvert af Aarene 1869-79 har faaet Hjælp af Fattigvæsnet, og giver derved et yderligere Bidrag til Belysning af nysnævnte Bevægelse, idet den navnlig viser, at i 1879 paa det Nærmeste kun forholdsvis halvt saa stor en Brøkdel af Befolkningen trængte til Fattighjælp som i 1869. Den tredie Afdeling af Tabellen udviser indirekte, hvor stor en Del af dem, der i Kjøbenhavn faa midlertidig Hjælp af Fattigvæsnet, hører andetsteds hjemme. Antallet af Saadanne er forholdsvis meget betydeligt; i 1874-78 har det oversteget 2/5 af det hele Antal. Derimod har, som det vil ses ved at sammenholde den 4de Kolonne i ovenstaaende Tabel med den 3die Kolonne, i de samme Aar knap 15 af de i Kjøbenhavn Forsørgede havt Ophold udenfor Kjøbenhavn. Hovedstaden vilde saaledes blive meget slet stillet ved en Regel om, at Opholdsstedet skulde være Forsørgelsessted. Af de i 1872-79 Forsørgede, som havde Ophold i Kjøbenhavn, vare omtrent Fjerdedelen (25,9 pCt.) voxne Mænd, lidt over 25 (41,5 pCt.) Kvinder og 1/3 (32,6 pCt.) Børn under 15 Aar. Hvad Udgifterne til Fattigvæsnet i dette Tiaar angaar, vil det af Tabellen S. 257 ses, at de ikke have varieret i nogen særdeles betydelig Grad, og at navnlig Stigningen fra 1869-78 kun har været ubetydelig (fra ca. 727,000 til ca. 760,000 Kr., d. e. ca. 4 pCt.), fra 1870–79 derimod noget større (fra ca. 666,000 til ca. 779,000 Kr., d. e. ca. 17 pCt). Foruden det i de enkelte Aar stærkt vexlende Antal af Forsørgede øver selvfølgelig ogsaa de vexlende Priser paa Livsfornødenhederne, særlig Rugbrødspriserne, en væsentlig Indflydelse paa Udgifternes Størrelse i det enkelte Aar. Imidlertid angive de i Tabellen S. 257 opførte Udgifter til Fattigvæsnet langtfra den virkelige Udgift hertil. Til det der anførte Beløb maa nemlig føjes følgende Udgiftsposter, der findes opførte paa andre Budgetter (Udgiftsbilag): 1) Gager og Lønninger til Embedsmænd og Betjente i Fattigvæsnets Hovedkontorer (Bilag 10) samt Pensioner og Understøttelser til 360 Kjøbenhavns Udgifter til Fattigvæsnet 1870-79. disses Personale (Bilag 11); for 1879 have disse Udgifter tilsammen udgjort ca. 60,700 Kr.; 2) Fritliggende Patienters Kur dels i St. Hans Hospital (Bilag 14; i Gjennemsnit for 1875—79 ca. 117,000 Kr. aarligt), dels i Kommunehospitalet, Epidemihospitalerne og Børnehospitalet (Bilag 13; for 1875-79 i aarligt Gjennemsnit ca. 172,000 Kr.) Herefter har den virkelige samlede Udgift til Fattigvæsnet i Kjøbenhavn udgjort i de sidste syv Aar: Det vil heraf ses, at Udgiften til Fattigvæsnet paa det Nærmeste udgjør Fjerdedelen af Kjøbenhavns Kommunes samtlige Udgifter, samt at de i 1873-76 have holdt sig temmelig uforandret paa samme Punkt, hvorimod de i 1876-79 have været i jævn Stigning, saa at de i 1879 vare ca. 13 pCt. højere end i 1876 og i 1873, medens de dog ere stegne saa meget mindre end Kommunens øvrige Udgifter, at de i 1879 kun udgjorde 22,8 pCt. af den samlede Udgift imod 29,4 pct. i 1873. Det er foran anført, at forskjellige milde Stiftelser, som tidligere henhørte under Fattigvæsnet, i nyere Tid ere blevne adskilte herfra, og det følger heraf, at den de Trængende herigjennem ydede Hjælp ikke mere er indbefattet i de Beløb, der ovenfor ere angivne som medgaaede til Fattigunderstøttelse. Som saadanne Stiftelser ere særlig nævnte foran: Abel Cathrines Boder (Fribolig for 24 fattige, syge Fruentimmer) og Vartov (Fribolig for 432 aldrende og trængende Personer af begge Kjøn), hvis samlede Aktiva den 1. Jan. 1877 udgjorde henholdsvis ca. 85,000 og 1,155,000 Kr. (foruden 325,000 Kr. i Legatmidler), Milde Stiftelser i Kjøbenhavn. 361 samt Opfostringshuset, der nu yder 90 Drengebørn Ophold, Forplejning, Beklædning, Undervisning og Konfirmationsudstyr, og hvis Aktiver i 1876 beløb sig til ca. 129,000 Kr. Men foruden disse tre gamle Stiftelser, hvortil kan føjes to mindre Stiftelser fra forrige Aarhundrede, Budolphi Kloster (fra 1725) med 4 Friboliger for Enker og ugifte Kvinder, og Nissens Stiftelse (fra 1764) med 3 Friboliger for Enker, findes der i Kjøbenhavn nu endvidere 13 andre Stiftelser for trængende Personer i Almindelighed, alle oprettede i dette Aarhundrede og navnlig efter 1850, der tilsammen have Friboliger for 395 Personer. Desforuden findes i Kjøbenhavn 30 forskjellige Stiftelser for Personer af bestemte Samfundsklasser eller Næringsveje, indeholdende i Alt 740 Friboliger, hvoraf 148 for Studerende (Regentsen samt Borchs, Elers's og Valkendorfs Kollegier), medens de andre for største Delen ere oprettede af forskjellige Foreninger af Næringsdrivende. Og endelig findes under St. Petri Menighed og Mosaisk Troessamfund tilsammen 7 Stiftelser med i Alt 148 Friboliger. Sammenregnes hermed da der i adskillige af disse Stiftelser foruden Friboliger findes Boliger til modereret Betaling - Lægeforeningens Boliger paa Østerfælled, der ved Udgangen af 1876 indeholdt 579 Boliger til modereret Betaling, fandtes der ved sidstnævnte Tidspunkt i Kjøbenhavn følgende Antal Stiftelser, dels (I) for Personer af bestemte Næringsveje eller Samfundsklasser, dels (II) for trængende Personer i Almindelighed: *) Aktiverne bestaa for største Delen af Legater, der ere gaaede ind i Formuemassen, af opsparede Renter m. v.; her ere de endnu bestaaende særlige Legater, der ere knyttede til Stiftelserne, opførte for sig og altsaa ikke medregnede i Aktiverne. Bortset fra Legaterne, der udgjøre en Kapital af 1,925,000 Kr., er altsaa disse Stiftelsers samlede Formue i Alt ca. 7,779,009 Kr., hvoraf selve Bygningernes Vurderings- eller Assurancesum udgjør ca. 6,093,000 Kr. Stiftelserne af 1ste Klasse ere navnlig oprettede for Haandværkerstanden (13 Stiftl. med 319 Friboliger), Sømandsklassen (4 St. med 104 Fribol.) og Studerende (4 St. med 148 Fribol.); af Stiftelserne af 2den Kl. er omtrent Halvdelen udelukkende bestemt for gamle og trængende Personer af Kvindekjønnet. Hvilken Værdi samtlige Friboliger saa vel som den indrømmede Moderation i Betalingen kan ansættes til, er naturligvis ikke let at opgjøre; men gaar man ud fra den Rente, som den samlede Formue repræsenterer, bliver det et aarligt Beløb af henved 300,000 Kr., der paa denne Maade tilflyder trængende Personer som Hjælp. Foruden den her omhandlede Hjælp ydes der i Kjøbenhavn en stor Mængde Personer Hjælp af en Mængde forskjellige Legater. De Legater, der saaledes, om de end ikke alle udelukkende komme Beboere af Kjøbenhavn til Gode, dog ere knyttede til Byen og have deres Bestyrelse der, kunne deles i følgende Klasser, ved hver af hvilke er angivet, hvor stor den Legaterne tilsikrede Kapital var ved Udgangen af 1876, hvorved dog i en Del Tilfælde Kapitalen kun har kunnet opgives som kapitaliseret Rente: I. Legater i velgjørende Øjemed II. Legater til Understøttelse for og Opmuntring af V. Andre Legater.... .... 5,748,142 374,580 954,763 ca. 24,198,887 Kr. Af denne Legatmasse var ca. 4,988,000 Kr. henlagte under Magistratens, ca. 2,808,000 Kr. under Borgerrepræsentationens Kjøbenhavnske Legater m. m. 363 Bestyrelse. Den samlede Rente af den hele Legatmasse kan anslaaes til ca. 968,000 Kr. aarlig. Nær beslægtede med disse Legater ere endvidere nogle fideikommissariske Kapitaler, som staa under egne Bestyrelser, og hvis Midler anvendes i velgjørende, videnskabelige eller kunstneriske Øjemed, der ere angivne paa en saadan almindeligere Maade, at der er indrømmet Bestyrerne en temmelig fri Raadighed over de paagjældende Midlers Anvendelse i det Enkelte. De 4 Stiftelser, som her er Tale om, have kun tildels bundet Midlernes Anvendelse til Kjøbenhavn; deres Renteindtægter i 1876 vare, for saa vidt de anvendes paa den her omhandlede Maade: 1. Det Classenske Fideikommis 2. Den Reiersenske Fond...... 3. Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse 4. Den Raben-Levetzau'ske Fond.. 116,946 Kr. 32,470 37,543 27,000 213,959 Kr. Af dette Beløb anvendes ca. 50,000 Kr. til Fordel for ikkekjøbenhavnske Institutioner, hvorimod de øvrige ca. 164,000 Kr. hvoraf dog ca. 25,000 Kr. alt ere medregnede blandt de foran ommeldte Legatmidler kan antages hovedsagelig at tilfalde Institutioner eller Personer, der have deres Sæde i Kjøbenhavn. En stor Del af disse Midler ere dog Understøttelser i specielle Øjemed, der ikke kunne betragtes som en egentlig Hjælp for de Paagjældende (t. Ex. Rejser i bestemte Øjemed o. Lign.), ligesom en stor Del af Midlerne anvendes i upersonlige Øjemed, idet de tilfalde Institutioner som Haandværkerskoler o. Lign., der dog atter herved blive i Stand til at tilbyde deres Undervisning til en billigere Betaling. Fri Undervisning eller Undervisning til modereret Betaling tilbydes i forholdsvis stort Omfang til de kjøbenhavnske Børn. Af de ca. 24,200 Børn, som i 1879 besøgte de under Skoledirektionen sorterende Skoler, fandtes i Kommunens Friskoler 7,132 Børn, medens der i 12 andre Skoler, som meddele Undervisning gratis, fandtes i Alt 1009 Børn, saa at altsaa over Tredie |
