ΧΙ 1830-37 Status 1864 og 1879 S. 347; i Fattigforsørgelsens Omfang i nyere. Tid: Tabellariske Oversigter over Forsørgelsens Omfang i Kjøbenhavn 1816-80 S. 353-59; Udgifterne til denne Forsørgelse den samlede Udgift til Fattigvæsnet, i Kjøbenhavn S. 359-60; milde Stiftelser i Kjøbenhavn S. 360-62; Legater i velgjørende Øjemed og fideikommissariske Kapitaler med lignende Formaal S. 362 -63; fri Undervisning S. 363-64; den private Velgjørenhed velgjørende Foreninger og deres Virkemidler S. 365-66; offentlige Subskriptioner S. 366-67; Oversigt over Understøttelse til Trængende i Kjøbenhavn udenfor Fattigvæsnets Forsorg S. 368-69; Kjøbstædernes Udgift til Fattigvæsnet - Udgifternes Stigen i Forhold til Folketallets Forøgelse S. 369-70; Stiftshospitalerne og deres Virkemidler S. 370-72; Fattighusene paa Landet, deres Antal og Lemmernes Antal S. 372-73; Fattiggaarde paa Landet, deres Bestemmelse, Størrelse og Lemmernes Antal S. 374-76; Landdistrikternes Udgift til deres Fattigvæsen 1860-74 S. 376-77; Amtsfattigkassernes Regnskaber 1870-74 S. 377; — den samlede Udgift til Fattigforsørgelsen i Kongeriget 1874 S. 377-79. Skolevæsnet, Af V. Falbe-Hansen Almueskolevæsnet i tidligere Tid S. 380; Skole- I. Skolevæsnet paa Landet og i Kjøbstæderne udenfor Skolekasserne S. 389; Skolefondene S. 389-91. Side 380-420. 380-410. 386-404. Lærernes Antal; Lærerinder S. 392; Lærernes Alder; Lærernes Lønningsforhold S. 393-95; Pensionsret S. 395; Lærerembedernes Gjennemsnits-Størrelse og dennes Tilvæxt S. 396; Lønningernes Utilstrækkelighed S. 398; Lærerembedernes -Besættelse S. 399. Antallet af skolepligtige Børn S. 399; Antal af Skoler S. 401; Skolerummenes II. Skolevæsnet i Kjøbenhavn. Skolevæsnets Udgifter og Indtægter S. 405-6; Antallet af skolepligtige og skolesøgende Børn S. 406; Skolernes Antal Undervisningen Lærernes De private Skoler Side 404-10. 410-16. De private Skoler paa Landet S. 411-13. Folkehøjskolerne 416-17. Aftenskoler 417-18. Folkebibliotheker, disses Antal, Størrelse og Benyttelse 418-20. Den ifølge Grundlovens § 2 Kongen tillagte udøvende Magt udføres, som nærmere paavist i 4de Bind S. 26-45, igjennem Ministerierne og de dem underlagte Institutioner. Bortset fra Ministeriet for Island findes der 7 Ministerier: Udenrigsministeriet, Finantsministeriet, Krigsministeriet, Marineministeriet (hvilke 4 tidligere vare fælles for hele Monarkiet), Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Medens Udenrigsministeriets Virksomhed efter sin Natur ikke egner sig til statistisk Behandling, er Finantsministeriets Virksomhed udtømmende behandlet igjennem den i 4de Bind meddelte Finantsstatistik. Paa lignende Maade ere væsentlige Dele af Indenrigsministeriets Virksomhed alt omhandlede i dette Værks 3die Bind (jævnført med 4de Bind, navnlig S. 147 -55 og S. 439-52); dette er saaledes Tilfældet med dets Virksomhed til Fremme af de offentlige Arbejder, navnlig for Udviklingen af Samfærselsmidlerne: Statsjernbanerne (III S. 44—63, 89-99 og 165-90), Landevejene (III S. 30-37), Havne og Vandveje (III S. 3—20 og 22—27) samt Fyr og Redningsstationer (III S. 20—22), Postbesørgelsen (III S. 191–213) og Telegrafvæsenet (III S. 214-24), der dog begge indtil 1874 har hørt under Finantsministeriet. Dets Virksomhed med Hensyn til de kgl. Bygninger og Haver vil være tilstrækkelig angivet ved, hvad derom er meddelt i 4de Bind S. 443-44, jfr. S. 369-70, og dets Virksomhed (igjennem Matrikulskontoret) med Hensyn til Hartkornsansættelsen ved, hvad der herom er meddelt i 4de Bd. |
