Kjøbstadkommunernes Udgifter. 289 Ejerskifte. De Jorder, der ere overdragne til enkelte Personer, skulle derimod kun svare Afgift og Rekognition, naar de overdrages til udenbyes Mand, og Beløbene, der skulle svares, ere kun halvt saa store som i det førstnævnte Tilfælde. I mange af Kjøbstæderne svares imidlertid Afgifterne efter Forordningen af 1811 slet ikke, og i andre svares de ikke med det fuldt paabudte Beløb. Indtægten af disse Afgifter er derfor ikke stor og beløb sig i Aaret 1872 for samtlige Kjøbstæder kun til ca. 20,000 Kr. Af hvad der er udviklet om denne Afgifts Oprindelse og Natur vil det iøvrigt ses, at den mere har Karakter af en Jordskyld eller Grundbyrde end af en egentlig Afgift (cfr. Indenrigsministeriets Skrivelse til Folkethinget af 27. Novbr. 1874). Kjøbstadkommunernes Udgifter have i ethvert af Aarene 1870 til 1874 været følgende: ...... Andre Udgifter. Tilsammen 4,654744 4,647316 | 4,833516 | 5,054530 | 5,614432 97904 113310 160668 183578 203334 225830 288802 285980 344102 334828 330140 135970 53564 237376 182552 549212 224930 303120 280762 265714 328160 792756 76290 197722 252608 290 De ordinære Udgifter og deres Fordeling. Naar man, ligesom det i det Foregaaende er sket ved Indtægtssiden af Kjøbstadkommunernes Regnskaber, ogsaa ved sammes Udgiftsside sondrer mellem de Konti, der have en mere tilfældig Karakter, og de, der omfatte de regelmæssig tilbagevendende Udgifter, ser man af den tabellariske Oversigt, at de sidstnævnte (hertil henregnet Bidrag til Stat og Amt, Udgifter til Byens Bestyrelse, Fattigvæsen, Skolevæsen, Rets- og Politivæsen, Medicinalvæsen, Gader og Veje, Gadebelysning, Vandforsyning, Brandvæsen, Indkvarteringsvæsen og Renter af Gjæld) udgjorde: i 1870 2,846,996 Kr. eller 61,2 pCt. af samtlige Udgifter. 64,2 Disse ordinære Udgifter have saaledes været i uafbrudt Stigen og voxede fra 1870 til 1874 med 26,9 pCt., hvorimod de i Forhold til det samlede Udgiftsbeløb vel vare i stadig Stigen indtil 1873, men derimod aftog i 1874. Med Tiden før 1870 lader der sig paa Grund af den forandrede Regnskabsform vanskelig foretage nogen Sammenligning. Stigningen i de ordinære Udgifter falder paa næsten alle. de herhen hørende Poster, kun de to Poster „Bidrag til Statskassen“ og „Fattigvæsen" holdt sig omtrent uforandrede og alene Kontoen „Medicinalvæsen" udviste nogen Nedgang. Den stærkeste Stigning findes ved Udgifterne til Gader og Veje samt til Vandforsyning. En Betragtning af de enkelte Udgiftsposters Bevægelser fra Aar til Aar vil vise, at der her ofte findes paafaldende stærke Svingninger; disse skyldes for største Delen Byggeforetagender og andre extraordinære Udgifter. Følgende Oversigt viser de her omhandlede kommunale Udgifters procentvise Fordeling i ethvert af Aarene 1870–74. Hvad der især falder i Øjnene ved denne Oversigt, er den fremtrædende Plads, som Fattigvæsenet og Skolevæsenet indtage i Kjøbstædernes kommunale Økonomi, idet omtrent Halvdelen af samtlige ordinære Udgifter ere anvendte til disse to Forvaltningsgrene; og naar Forholdet viser sig noget lavere i det sidste Aar af Tidsrummet, skyldes det væsentlig dette Aars ualmindelig store Udgift til Gader og Veje, der har trykket Procenttallet ned paa de øvrige Konti. I det omhandlede Tidsrum har Udgiften til Fattigvæsenet været i stadig Nedgang, medens Udgiften til Skolevæsenet har været i stadig Opgang; de enkelte mindre Undtagelser fra denne Bevægelse, der synes at fremgaa af ovenstaaende Tabel, skyldes Byggeforetagender og andre extraordinære Udgifter ved Fattigog Skolevæsenet. Hver af de øvrige Udgiftsposter var i Sammenligning med Fattig- og Skolevæsenet kun lidet tyngende for Kjøbstæderne; endogsaa sammenlagte udgjorde t. Ex. Bidrag til Stat og Amt igjennem hele Aarrækken kun ca. 9 pCt., Udgifterne til Byens Bestyrelse og til Rets- og Politivæsenet kun 12 à 13 pCt. o. s. fr. Efter saaledes i det Foregaaende at have omhandlet de regelmæssig tilbagevendende Udgifter, skal man derefter vende sig til de mere tilfældige Udgifter, hvortil vi henregne de, 292 De mere tilfældige Udgifter. der opføres under følgende Konti: „Afdrag paa Gjæld“, „Forøgelse af Aktiva", „Andre Udgifter" og „Overskud ved Aarets Slutning". Disse Udgifter have tilsammen udgjort følgende Beløb: i 1870 1,807,748 Kr. eller 38,7 pCt. af samtlige Udgifter. 35,8 33,1 29,8 35,6 Under den ene af de omhandlede Konti, nemlig „Andre Udgifter", er der dog indbefattet en Del Udgifter, som have en mere regelmæssig tilbagevendende Natur; blandt disse bør særlig fremhæves Udgifterne til den offentlige Renlighed og til de offentlige Lystanlæg. Disse to Udgiftsposter have udgjort: At disse to Udgiftsposter ere stegne saameget i dette Tidsrum, tør maaske nok opfattes som et glædeligt Bevis paa, at det mere og mere gaaer op for de kommunale Autoriteter, hvor betydningsfulde disse Udgifter ere for det almene Velvære. I den foran givne Oversigt over Kjøbstadkommunernes Indtægter findes tre Regnskabsposter, der antyde en Forringelse i Formuen nemlig „Overskud fra forrige Aar“, „Forbrug af Aktiver“ og „Optagne Laan". Sammenholder man nu disse Poster med de tre tilsvarende Poster paa Udgiftssiden, der antyde en Forøgelse af Formuen, nemlig „Afdrag paa Gjæld“, „Forøgelse af Aktiver" og „Overskud ved Aarets Udgang" og tager man derhos Hensyn til de paa andre Udgiftskonti optagne Udgifter til nye Bygninger o. 1., der selvfølgelig ligeledes have forbedret Kjøbstædernes Status, saa kommer man til det Resultat*), at Kjøbstadkommunernes Formue er *) cfr. Statistiske Meddelelser, tredie Række, 2det Bind, pag. 278. I Alt.. 8,571,652 Kr. 8,903,526 Kr. 331,874 Kr. Herefter har der altsaa i ethvert af de 5 Aar 1870-74 været nogen Fremgang i Kjøbstadkommunernes finantsielle Tilstand, men Fremgangen har kun været ringe, og den skyldes udelukkende Erhvervelsen af faste Ejendomme, af hvilke Kommunerne som oftest ikke have nogen umiddelbar Indtægt. Kjøbstadkommunernes Kapital status var ved Udgangen af Aaret 1874 saaledes: Kjøbstadkommunernes Gjæld var 7,586,388 Aktiverne overskred Gjælden med 11,985,250 Kr. I denne Opgjørelse, der er sammendraget efter Kommuneregnskabernes Opgivelser, er der imidlertid ikke medtaget forskjellige Beløb, og Statistisk Bureau regner derfor, at Kjøbstadkommunernes Formue ved Udgangen af 1874 i Virkeligheden beløb sig til 20,664,394, saa at Overskudet af Aktiverne beløb sig til 13 Mill. Kr. Beregnes Formuen og Gjælden i Forhold til Befolkningens Størrelse, vilde man herefter komme til, at Kjøbstadkommunerne ved Udgangen af Aaret 1874 ejede Aktiver til et Beløb af 80,22 Kr. pr. Individ af Befolkningen, af dette Beløb skulde de 66,04 Kr. repræsentere Værdien af de faste Ejendomme, og at Kommunernes Gjæld udgjorde 29,45 Kr. pr. Individ, saa at Overskudet af Aktiverne skulde beløbe sig til 50,77 Kr. pr. Individ. Ved Vurderingen af denne Status maa det imidlertid erindres, at medens saa godt som alle Passiverne medførte en umiddelbar Udgift til Rentebetaling, var der derimod en stor Del af Aktiverne, |
