Hele noget forøget. I Maj 1868 forandredes det gjennemgaaende Persontog til Iltog, ved Siden af hvilket der blev to Persontog og et blandet Tog, i Alt 4 Tog i hver Retning, af hvilke dog kun de tre korresponderede indbyrdes. Allerede i Oktbr. s. A. approberedes som Følge af de to hidtil adskilte Strækningers Forbindelse ved Fredericia-Aarhus-Banen en ny Fartplan, der dog kun havde en midlertidig Karakter og i Maj 1869 ved Randers-AalborgBanens Aabning afløstes af en ny Kjøreplan. Enhver Forandring tilsigtede naturligvis en bedre indbyrdes Forbindelse saavel som en bedre Forbindelse med Sjælland og indeholdt tildels en Udvidelse af Fartplanen. Efter Fartplanen af Maj 1869 - der vel i Anledning af den sydsjællandske Jernbanes Aabning og de herved fremkaldte Forandringer i de sjællandske Kjøreplaner afløstes af en ny Plan i Oktbr. 1870, men dog i det Væsentlige forblev bestaaende var der i Alt (begge Retninger sammenregnet) nominelt 26 Tog paa de tre Hoveddele af Banen: 8 Tog (fire i hver Retning, deraf de tre Persontog, et blandet) igjennem Fyen, 12 (sex i hver Retning, hvoraf fire Persontog, to blandede) paa den jydske Længdebane Vamdrup-Aalborg, af hvilke Tog dog kun to i hver Retning gik helt igjennem, medens de andre befarede forskjellige Strækninger af Banen, samt endelig 6 Tog (tre i hver Retning, hvoraf to Persontog og et blandet) paa den jydske Tværbane Langaa-Holstebro. Der var dog kun ét gjennemgaaende Dagtog i hver Retning imellem Kjøbenhavn og hvert af Endepunkterne: Vamdrup (Altona), Aalborg og Holstebro. Aåbningen af Vendsysselbanen i August 1871 og af Silkeborgbanen i Maj s. A. fremkaldte foreløbig kun midlertidige Fartplaner for disse Baner med henholdsvis tre og to Tog i hver Retning, men i Maj 1872 approberedes en hel ny Kjøreplan for det hele Banenæt. Ved denne, der repræsenterede ca. 218,000 Togmil aarlig imod ca. 189,000 efter den forrige Plan, indførtes to gjennemgaaende Tog daglig i begge Retninger (dog ikke for Vendsyssel), hvoraf det ene blev Nattog igjennem Fyen samt fra Fredericia henholdsvis til Vamdrup og Aarhus. IFyen forøgedes Togenes Antal herved til 10 daglig (fem i hver Retning). Om

Lørdagen forøgedes det samlede Antal af Tog med 6 Lokaltog paa forskjellige Strækninger. I Maj 1874 undergik denne Kjøreplan forskjellige Ændringer, af hvilke de vigtigste vare, at de med Nattogene igjennem Fyen korresponderende jydske Tog af Hensyn til Dampskibsfarten imellem Frederikshavn og Gøteborg fik en større Hastighed, ligesom det tidligere Ophold i Aarhus faldt bort, hvorhos der for at erstatte den Mangel paa Tilslutning til Togene paa Tværbanen, som herved fremkom, indlagdes et nyt Tog imellem Aarhus og Aalborg i hver Retning. Endvidere skete enkelte Forandringer med Gods- og Lokaltogene.

Efter at Aabningen af de vest- og sydjydske Baner havde foranlediget et Par midlertidige Kjøreplaner for disse, approberedes endelig en ny, for alle Banerne gjældende, Fartplan d. 15 Juni 1875. Efter denne afgaar der nu i alt 58 Tog senere ere dog to Godstog og et Lokaltog om Lørdagen komne til· paa samtlige Baner, nemlig: 10 (fem i hver Retning, hvoraf et Iltog (Nattog), to Persontog, et blandet og et Godstog) igjennem Fyen og 20 paa den østjydske Længdebane, 49,3 Mil (ti i hver Retning), hvoraf dog kun de fire gaa helt igjennem fra Vamdrup til Frederikshavn og omvendt, medens to kun fare imellem Vamdrup og Fredericia, to kun imellem Aalborg og Frederikshavn og de øvrige hvoraf de to dog kun gaa om Lørdagen paa andre partielle Strækninger af Banen; sex af Togene ere Persontog af hvilke atter de to, begge i Retningen fra Vamdrup til Frederikshavn, ere Iltog, det ene tilmed Nattog, ti ere blandede Tog, Resten Godstog. Paa den samlede Tvær-, Vest- og Sydbane, 40,7 Mil, afgaa 12 Tog (sex i hver Retning), hvoraf dog kun to, et i hver Retning, gaa' helt igjennem og derhos staa i Forbindelse med Togene paa Østbanen, medens de andre ere Lokaltog paa større eller mindre Strækninger; sex af Togene ere Persontog, sex blandede Tog. Paa de to Sidebaner endelig, Bramminge-Ribe og SkanderborgSilkeborg, afgaa 8 Tog paa hver (fire i hver Retning), alle blandede Tog eller Godstog.

Det vil efter alt det Anførte let ses, at en Undersøgelse af, hvilken Indflydelse de her angivne suksessive Forandringer af Fartplanen og navnlig det stedse større Antal Tog saa vel som den tiltagende Kjørselshastighed have øvet paa Trafiken, ikke let lader sig anstille, fordi de gaa jævnsides med og næsten stedse foranlediges af Aabningen af nye Banestrækninger. Men at de have forhøjet Virkningen af Banenættets Udvidelse, kan ikke betvivles.

Strax ved Aarhus - Randers-Banens Aabning approberedes der af Indenrigsministeriet Person- og Godstaxter for denne Strækning, hvorhos der efterhaanden, som nye Strækninger aabnedes for Driften, udarbejdedes Specialtaxter efter de i den første Tarif anvendte Grundsætninger. For Personernes Vedkommende var Principet ligesom paa de sjællandske Baner en Miletaxt, der dog blev sat lidt lavere, nemlig til henholdsvis 26, 20 og 14 Skilling pr. Mil for hver af de tre Vognklasser, hvorhos der udstedtes Dobbeltbilletter til modereret Pris, saa at der for hver Rejse kun betaltes henholdsvis 18, 13 og 9 Skilling pr. Mil (paa Sjælland vare Taxterne samtidig 28, 22 og 16 Skilling pr. Mil saa vel for Dobbelt- som Enkeltrejser). For Godsets Vedkommende gjennemførtes en lignende Klassifikation som paa Sjælland, og Taxterne sattes nogenlunde tilsvarende, dog med adskillige Modifikationer i det Enkelte.

Da Regjeringen i 1867 selv havde overtaget Driften, gaves under 24 Oktbr. 1867 nye Taxtbestemmelser, tildels hvilende paa andre Principer. For Personernes Vedkommende indførtes en efter Afstanden synkende Skala, saaledes at der skulde betales for de tre Vognklasser

for de første 10 Mil henholdsvis 22 Sk. 16 Sk. 10 Sk. pr. Mil

For Iltog forhøjedes dog Taxten med 2 Skill. pr. Mil. Derhos udstedtes Dobbeltbilletter - til samme Pris for hver Tur som for Rejser paa fra 10-20 Mil - kun til Rejser imellem Stationer

af indtil 15 Mils Afstand. Endvidere udstedtes Abonnementskort paa Tid, for hvilke Taxten sammensattes af en konstant Grundtaxt og et vist Beløb pr. Mil. Det samme Princip og derhos med Moderation for Distancer paa henholdsvis over 10 og 20 Mil gjennemførtes for Godstaxten, hvorved der fremkom følgende Taxtskala:

For III Kl. Gods B i Vognladning gaves lidt større Moderation. i Taxten. For Vognlejetaxten kunde alle Arter af Gods-undtagen brandfarlige befordres i hele Vognladninger. Første og tredie Klasse omfattede visse bestemte Gjenstande, første Klasse navnlig meget værdifulde Gjenstande saa vel som Gjenstande, der kræve en vis Forsigtighed, saaledes dels Juveler og ædle Metaller, dels Planter, Meubler m. v., tredie Klasse derimod nærmest mindre værdifulde og mere rumfyldende Gjenstande, hvorimod anden Klasse omfattede Alt, hvad der ikke udtrykkelig var henført under nogen af de andre Klasser. For Kreaturer, der forsendtes enkeltvis, opstilledes en særlig d. 17 Marts 1868 approberet Taxt, udarbejdet efter de samme Principer som den ovenfor anførte Skala. Pakker indtil 10 Pds. Vægt kunde uden Hensyn til Afstanden frigjøres ved et Frimærke til 8 Skilling*).

En direkte Sammenstilling af disse Godstaxter med de samtidig gjældende sjællandske Taxter af 1864 lader sig vanskelig anstille, da Klassifikationen, Vægtbestemmelsen o. A. ikke ganske

*) Senere udstraktes denne Bestemmelse til Pakker af indtil 24 (30) Pds. Vægt, der kunde frigjøres ved 3 Frimærker à 8 Sk. (20 Øre).

falde sammen. Kun i al Almindelighed kan det siges, at Taxterne paa Statsbanerne gjennemgaaende vare lavere end de sjællandske, navnlig for længere Afstande. Den 4 Marts 1872 approberedes tildels under Hensyn til, at de stigende Priser paa Materiale og Arbejdsløn gjorde en Stigning af Taxterne nødvendig, et nyt Taxtregulativ for Statsbanerne, gyldigt fra 1 Juli s. A., hvorved Persontaxterne forhøjedes saaledes, at der indskødes en lidt højere Taxt for de første 10 Mil (henholdsvis 26, 19 og 12 Sk. pr. Mil), medens de tidligere gjældende Taxter for de første og de næste 10 Mil nu kom til at gjælde henholdsvis for de næste 10 og de derefter følgende Mil. I Driftsberetningen for 1872-73 anslaaes den stedfundne Forhøjelse til omtr. 16 pCt. af Indtægten af hver Persoumil. For Dobbeltbilletter bibeholdtes derimod de ældre Bestemmelser, der dog allerede i Novbr. s. A. undergik nogle mindre væsentlige Forandringer, medens Maanedsprisen for Abonnementskort nu udelukkende beregnedes efter Afstand. For Godset indførtes en ny Klassifikation: de tidligere Klasser I, II og III (A og B) bleve nu i det Væsentlige gjorte til henholdsvis 1ste Klasses A, B og C, for hvilken der fastsattes en Vægttarif pr. 100 Pd., medens de tidligere Vognladningsklasser (Vognleje, III A og III B) nu betegnedes som 2den Klasse, henholdsvis A, B og C, hvorhos der tilføjedes en ny Taxtklasse D for Produkter af meget ringe Værdi; for hele denne anden Klasse beregnedes Priserne efter Vognladning à 120 Centner. Derhos blev den konstante Del af Taxten noget forhøjet, medens den bevægelige Del nu ansattes forskjellig for hvert Afsnit af 4 (istedenfor før 10) Mil. I al Almindelighed maa det herefter vistnok siges, at Tarifforandringen medførte en Forhøjelse for de kortere, men tildels en Nedsættelse for de længere Afstande, hvorhos den nye Klassifikation stillede sig fordelagtigere for Banerne, saa at Forandringen snarest maatte betragtes som gaaende i Retning af Forhøjelse. For Forsendelsen af enkelte Kreaturer fastsattes Taxten nu ligefrem pr. Tarifmil : efter en særlig efter Længden af de respektive Driverveje afpasset Miletabel, hvorefter t. Ex. Afstanden fra Frederikshavn til den