Aarbog for dansk kulturhistorieJydsk forlags-forretning., 1891 |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
altså amtmanden arbejde Aymard begyndte Berritsgård betale blandt blive bonde Bukkerup Byen bymænd Bøde bønderne Cyprianus derfor derpå døde Fader falde fandt findes Flensborg Folkeminder fortælles fæste Fæstebønder følge første fået gamle gang give gode godset godt graven grund gøre går gården hand Hartkorn hedder hende Herred herredsting herskab hjem hjælp holdt hoveri Hundsbæk husbond hører hørte hånd imidlertid jord jordegne Gaarde kaldes kand karl kende kirke klage kollegiet kongen København lade land Landgilde Lange Lars Rasmussen lejlighed levende lige længe løb Malt Herred mand Mark menneske Mester Morten smed mænd møde måde måtte Nakkebølle Natmand Niels næste oldermanden Peder Smed Pedersen penge Præsten Rasmus Skov rdlr Rigsdaler Rødkilde sagde sagen sagn sidste sjæl Skarpretter Skpr Skraa Sogn sted stod straf straks svar Svend synes sætte Søren Larsen saaledes Tingsvidne Ulbølle vånden øde Øksne øvrige
Populære passager
Side 46 - For hver en gang du græder for mig, din hu gøres mod, da står min kiste forinden fuld af levret blod. For oven ved mit hoved står græsset gront, for neden ved mine fødder med slanger omhængt. For hver en gang du kvæder, din hu er glad, da er min grav forinden omhængt med rosenblad.
Side 52 - X, 192. havets overgreb, men det bortgivne liv synes i senere tiders forestillinger at være opfattet som offer. I åen bor nøkken, bækhesten, den tjener dog ikke blot andre, men har selv sit eget krav; mange åer, såvelsom søer, vil hvert år have et eller flere menneskeliv, og får de dem ikke, »råber...
Side 63 - ånd«, beslægtet med at ånde og i andre sprog de tilsvarende navne: »spiritus«, »anima« på latin, »pneuma« på græsk, hvor »anemos« betyder: vind, vejr. Jeg kan henvise til det bekendte sted i Johannes Evangelium (kap. 3. g), hvor Rørdam oversætter: »vinden blæser, hvorhen den vil«, men hvor der ligesågodt kunde siges: »ånden ånder, hvorhen den vil«, når ikke sammenhængen forbød det. I mange vilde folkeslags sprog tydes navnet for sjæl på samme måde, som beslægtet med...
Side 46 - Så galer hanen og ridderen tager atter mødig kisten på bag og lakker til kirkegården med stor umag, men Else fulgte ham, i hu så mod, gennem mørke skove til hans hvilested: Da hun kom gennem skoven på kirkegård, da falmer ridder hr. Åges det favre, gule hår. Da hun kom af kirkegård i kirken ind, da falmer ridder hr. Åges rosen-kind. Så bad dødningen hende ikke mere at græde for hendes fæstemand, men se op til stjærnerne, hvordan natten led. Så så hun op til himmelen, til alle de...
Side 79 - Voladora, og dryppede voks fra et lys i korsform på hende, og ojeblikkelig vendte sjælen og med den livet tilbage.' Lignende krøniker behøver vi dog ikke at rejse over Atlanterhavet for at finde, de er os langt nærmere. Hør kun! Det var mens karlene lå sønderoppe, og mens Nordmændene var med os, en aften, da mange var samlede og holdt en grumme stoj, men en af de Norske slet ikke kunde tage del i lystigheden, for han havde kone og bb'rn hjemme, og dem længtes han efter.
Side 97 - ... og ikke dundrer broen mindre under dig alene, ikke har du døde mænds farve, og hvorfor rider du her på Helvej?« Han svarer: »jeg skal ride til Hel at søge Balder. Har du ikke sét noget til Balder på Helvejen?
Side 97 - Drømmekvæde« under det gamle navn Gjallerbroen, den er beslået med jærn og hvasse søm og hænger så højt i vinden, og det hedder: 67 26. >Jeg bar gået ad Gjallarbro, hun er ikke god at gange, hunden bider, ormen slår, studen mændene stanger. 28. Jeg har gået ad Gjallarbro, den er både brat og bred, Vossemosen jeg vaded igennem, den er både dyb og led.« Senere følger så versene: 33. »Salig er den, her i verden fattig har givet sko, han tør ikke barfodet gange på hvasse tjørnemo....
Side 79 - det kan han godt, når I bare kan få ham til det, men han skal nok være meget vanskelig at få til den bestilling.« De får da endelig den gamle varmet op ved flasken, og han lover at være et sikkert bud med ren besked. Han sidder nu og lægger hovedet på sin arm, som han kunde sidde og grunde, men straks efter giver han sådan et sært gisp af sig og så et par gysninger, som om han kunde være ved at få ende på det. Lidt efter drattede hovedet ned på den ene side, og nu var han stendød...
Side 52 - Hver juleaften, for der i gården spistes nadver, tog manden en kurv og gav konen befaling til deri at lægge noget af det bedste, der var i huset af fødevarer, af kage, flæsk, pølse osv, hvortil han så selv lagde nogle penge. Derpå red han på en af sine grå heste hen til en hoj på...
Side 67 - ... kvinde, om det skal blive et stærkt eller et svagt barn, men ikke derimod, om det skal blive et godt eller et slet menneske, thi det står ikke i Guds magt. Så lader han sjælenes engel hente den sjæl, der skal have liv i fosteret. Sjælen kommer øjeblikkelig og kaster sig på sit ansigt for Guds trone. Han befaler den straks at tage bolig i fosteret, men sjælen svarer: »Verdens herre, lad mig blive, hvor jeg er, og forlang ikke af mig, at jeg skal drage ind i dette urene kød, jeg, som...