Gamle og nye noveller (2), Bind 2Andet bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Danerfolket tilegnet" samt novellerne "Den svenske major", "Den sachsiske bondekrig", "Fiore og Fioretta", "Præsten i Vejlbye", "Fire perioder", "Urtepotten", "Ak! hvor forandret!", "Landsbydoctoren" og "Vaagekonen". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 67
Side
Før de droge ud, randsagede de alle Værelser. To af dem kom ind i Liigstuen. De
studsede lidt; men des Ene spurgte Sigrid, der stod ved Hovedet, hvo det var,
som laae Liig. Hun sagde det. „Fru Pastorinden“ raabte den vilde Kriger, „trænger
.
Før de droge ud, randsagede de alle Værelser. To af dem kom ind i Liigstuen. De
studsede lidt; men des Ene spurgte Sigrid, der stod ved Hovedet, hvo det var,
som laae Liig. Hun sagde det. „Fru Pastorinden“ raabte den vilde Kriger, „trænger
.
Side
„Fru Pastorinden“ raabte den vilde Kriger, „trænger ikke længer til Klæder, det var
Synd, saa fiint et Lagen skulde raadne i Jorden!“ Dermed rev han alle
Jordeklæderne af hende, svøbte dem sammen, og gik sin Vej. Med grædende
Taarer og ...
„Fru Pastorinden“ raabte den vilde Kriger, „trænger ikke længer til Klæder, det var
Synd, saa fiint et Lagen skulde raadne i Jorden!“ Dermed rev han alle
Jordeklæderne af hende, svøbte dem sammen, og gik sin Vej. Med grædende
Taarer og ...
Side
andre, greb et Mangeltræe, og raabte: »I slaae som Hallunker; lad mig komme til,
saa skal han nok føle det!“ Med disse Ord slog han den ulykkelige Mand med
den skarpe Kant af Mangeltræet saa haardt over Benet, at det knækkedes.
andre, greb et Mangeltræe, og raabte: »I slaae som Hallunker; lad mig komme til,
saa skal han nok føle det!“ Med disse Ord slog han den ulykkelige Mand med
den skarpe Kant af Mangeltræet saa haardt over Benet, at det knækkedes.
Side
... nærmede han sig den kun et Hundrede Skridt derfra værende Skov, der
næsten uafbrudt strækkede sig op til Billeskov Hauge. „Hvorhen?“ raabte
Soldaterne. „Til Buskene,“ svarte han rolig. „Behøves ikke!“ sagde den Ene!
expedeer Jer, ...
... nærmede han sig den kun et Hundrede Skridt derfra værende Skov, der
næsten uafbrudt strækkede sig op til Billeskov Hauge. „Hvorhen?“ raabte
Soldaterne. „Til Buskene,“ svarte han rolig. „Behøves ikke!“ sagde den Ene!
expedeer Jer, ...
Side
raabte han, saasnart han atter var kommen tilaande. „Hør engang hvad den gale
Præst skriver!“ Tidt afbrudt ved sin egen og Selskabets ubetvingelige Latter,
læste han som følger: „Jeg Thomas Münzer, efter Guds urandsagelige Villie ...
raabte han, saasnart han atter var kommen tilaande. „Hør engang hvad den gale
Præst skriver!“ Tidt afbrudt ved sin egen og Selskabets ubetvingelige Latter,
læste han som følger: „Jeg Thomas Münzer, efter Guds urandsagelige Villie ...
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
alene Ansigt Arme atter bedre begyndte blive Blod Borgere Broder Bruus baade Dame Datter Deel derfor dersom drog død Døren Eder engang Fader faldt fandt finde Fiore Fioretta flere frem Frihed følge første faae gamle Gang ganske give gjennem Glæde gode godt Grav Grev gaae Gaarden hende Hermuntrude Hest hiin Hjerte holdt Hoved hverandre hvorledes høre hørte Haab Haand igjen Intet Jorden kjender Kjerlighed kort lade langt leve lidet lige ligesaa længe Mand Menneske Münzer maae maaskee maatte Niels nogle næsten Naade Pige Prindsen Præsten Ridder raabte sagde sagt Sandhed satte seer seet Side siden sidste skjønne Skyld Slag slog snart spurgte Staden stod Stollberg strax Svaret svarte Sværd Søn saae saaledes tale Tiepoli tilbage traadte tvende tænkte ulykkelige unge veed vendte vide vidste Villie virkelig vist vorde vore Øjne