Gamle og nye noveller (2), Bind 2Andet bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Danerfolket tilegnet" samt novellerne "Den svenske major", "Den sachsiske bondekrig", "Fiore og Fioretta", "Præsten i Vejlbye", "Fire perioder", "Urtepotten", "Ak! hvor forandret!", "Landsbydoctoren" og "Vaagekonen". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 72
Side
Den første Indqvarteringsnat døde Madam Reutze, men ikke i Ro; thi storstøvlede
Ryttere trampede omkring i alle Værelser, sang, bandte, hujede og sloge istykker
. Den sorrigfulde Præst maatte lade dem raade, som de vilde; han sad med ...
Den første Indqvarteringsnat døde Madam Reutze, men ikke i Ro; thi storstøvlede
Ryttere trampede omkring i alle Værelser, sang, bandte, hujede og sloge istykker
. Den sorrigfulde Præst maatte lade dem raade, som de vilde; han sad med ...
Side
„Bekjender Du endnu ikke“ skreg han, „hvor Du har skjult dine Tiendepenge og
dit Offer, skal jeg gjøre det andet Been ligesom det første; saa halter Du ikke.“
Den ædle Præst taug, og anbefalede i et smerteligt Hjertesuk Gud sin arme Sjæl.
Da ...
„Bekjender Du endnu ikke“ skreg han, „hvor Du har skjult dine Tiendepenge og
dit Offer, skal jeg gjøre det andet Been ligesom det første; saa halter Du ikke.“
Den ædle Præst taug, og anbefalede i et smerteligt Hjertesuk Gud sin arme Sjæl.
Da ...
Side
Vinteren var forbi, og Foraaret begyndte at melde sig med Lærkesang, og Alt
hvad dertil hører: Da kom Regimentsobersten første Gang i Præstegaarden. Han
var en ung Mand, en smuk Mand og en grevelig Mand, og han havde erobret
flere ...
Vinteren var forbi, og Foraaret begyndte at melde sig med Lærkesang, og Alt
hvad dertil hører: Da kom Regimentsobersten første Gang i Præstegaarden. Han
var en ung Mand, en smuk Mand og en grevelig Mand, og han havde erobret
flere ...
Side
Det var Reformationens første Fest. „Es lebe Martin Luther!“ var første og sidste
Skaal. Vinen randt til Ære for „den ridderlige Præst! Pavens Betvinger,
Religionsfrihedens ædle Helt“. Midt under Maaltidet traadte en Tjener ind med et
Brev til ...
Det var Reformationens første Fest. „Es lebe Martin Luther!“ var første og sidste
Skaal. Vinen randt til Ære for „den ridderlige Præst! Pavens Betvinger,
Religionsfrihedens ædle Helt“. Midt under Maaltidet traadte en Tjener ind med et
Brev til ...
Side
Du har nået visningsgrænsen for denne bog.
Du har nået visningsgrænsen for denne bog.
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
alene Ansigt Arme atter bedre begyndte blive Blod Borgere Broder Bruus baade Dame Datter Deel derfor dersom drog død Døren Eder engang Fader faldt fandt finde Fiore Fioretta flere frem Frihed følge første faae gamle Gang ganske give gjennem Glæde gode godt Grav Grev gaae Gaarden hende Hermuntrude Hest hiin Hjerte holdt Hoved hverandre hvorledes høre hørte Haab Haand igjen Intet Jorden kjender Kjerlighed kort lade langt leve lidet lige ligesaa længe Mand Menneske Münzer maae maaskee maatte Niels nogle næsten Naade Pige Prindsen Præsten Ridder raabte sagde sagt Sandhed satte seer seet Side siden sidste skjønne Skyld Slag slog snart spurgte Staden stod Stollberg strax Svaret svarte Sværd Søn saae saaledes tale Tiepoli tilbage traadte tvende tænkte ulykkelige unge veed vendte vide vidste Villie virkelig vist vorde vore Øjne