Gamle og nye noveller (2), Bind 2Andet bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Danerfolket tilegnet" samt novellerne "Den svenske major", "Den sachsiske bondekrig", "Fiore og Fioretta", "Præsten i Vejlbye", "Fire perioder", "Urtepotten", "Ak! hvor forandret!", "Landsbydoctoren" og "Vaagekonen". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 40
Side
Deres Datter, skjøn Sigrid, var paa samme Tid i Huset hos Præsten, hvis Kone
laae dødelig syg, saavel for at see Præstekonen, hendes Sødskendebarn,
tilgode, som for at hjælpe Præsten tilrette med Huusvæsenet. Saavidt jeg veed,
hed han ...
Deres Datter, skjøn Sigrid, var paa samme Tid i Huset hos Præsten, hvis Kone
laae dødelig syg, saavel for at see Præstekonen, hendes Sødskendebarn,
tilgode, som for at hjælpe Præsten tilrette med Huusvæsenet. Saavidt jeg veed,
hed han ...
Side
Nu var der Ro to Dage og een Nat, og dette Mellemrum benyttede Præsten til at
faae sin Kone i Graven. Da stormede en Sværm Polakker ind i den øde Gaard.
Præsten, som befrygtede det Værste, lod skjøn Sigrid skjule sig i en lønlig Krog ...
Nu var der Ro to Dage og een Nat, og dette Mellemrum benyttede Præsten til at
faae sin Kone i Graven. Da stormede en Sværm Polakker ind i den øde Gaard.
Præsten, som befrygtede det Værste, lod skjøn Sigrid skjule sig i en lønlig Krog ...
Side
Det var ikke sært, at han saavel for sin mod Præsten udviste Menneskekjerlighed
, som for sit nette og adstadige Væsen, snarlig kom i dennes Kridthuus. Ligesaa
naturligt var det, at han af skjøn Sigrid blev begegnet med Agtelse og Velvillie; ...
Det var ikke sært, at han saavel for sin mod Præsten udviste Menneskekjerlighed
, som for sit nette og adstadige Væsen, snarlig kom i dennes Kridthuus. Ligesaa
naturligt var det, at han af skjøn Sigrid blev begegnet med Agtelse og Velvillie; ...
Side
Han talte desaarsag hemmelig med Præsten, og gjorde ham ret nøje
opmærksom paa den Fare, hvori hans unge og uerfarne Jomfrue svævede, og
raadede ham — som det sikkreste — at fjerne hende fra den farlige Fjevdes Øjne
, samt ...
Han talte desaarsag hemmelig med Præsten, og gjorde ham ret nøje
opmærksom paa den Fare, hvori hans unge og uerfarne Jomfrue svævede, og
raadede ham — som det sikkreste — at fjerne hende fra den farlige Fjevdes Øjne
, samt ...
Side
Præsten svarte, at hun var upasselig, og derfor ikke kunde lade sig see. Obersten
trak med Læberne, som til Smiil; men druknede dette hurtig i et Bæger af sin
egen medbragte Viin. „Det vilde smerte mig“ sagde han galant, men alvorlig, „om
...
Præsten svarte, at hun var upasselig, og derfor ikke kunde lade sig see. Obersten
trak med Læberne, som til Smiil; men druknede dette hurtig i et Bæger af sin
egen medbragte Viin. „Det vilde smerte mig“ sagde han galant, men alvorlig, „om
...
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
alene Ansigt Arme atter bedre begyndte blive Blod Borgere Broder Bruus baade Dame Datter Deel derfor dersom drog død Døren Eder engang Fader faldt fandt finde Fiore Fioretta flere frem Frihed følge første faae gamle Gang ganske give gjennem Glæde gode godt Grav Grev gaae Gaarden hende Hermuntrude Hest hiin Hjerte holdt Hoved hverandre hvorledes høre hørte Haab Haand igjen Intet Jorden kjender Kjerlighed kort lade langt leve lidet lige ligesaa længe Mand Menneske Münzer maae maaskee maatte Niels nogle næsten Naade Pige Prindsen Præsten Ridder raabte sagde sagt Sandhed satte seer seet Side siden sidste skjønne Skyld Slag slog snart spurgte Staden stod Stollberg strax Svaret svarte Sværd Søn saae saaledes tale Tiepoli tilbage traadte tvende tænkte ulykkelige unge veed vendte vide vidste Villie virkelig vist vorde vore Øjne