Gamle og nye noveller (4), Bind 4Lindhardt og Ringhof, 22. dec. 2020 - 262 sider Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Side
... veed ej hvad man faaer, men hvad man haver, Den Snee, som faldt ifjor, ej nu vi see, Hvad er vel saa den døde Skattegraver? Dog jo, der bliver alletid et Nu, Bli'r altid Rum dog for antike Sager; Hvad der tiltaler Nutids Sind og Hu, Det ...
... veed ej hvad man faaer, men hvad man haver, Den Snee, som faldt ifjor, ej nu vi see, Hvad er vel saa den døde Skattegraver? Dog jo, der bliver alletid et Nu, Bli'r altid Rum dog for antike Sager; Hvad der tiltaler Nutids Sind og Hu, Det ...
Side
... veed jeg mener det ærligt.“ „O ja!“ svarte hun: „ligesaa ærligt, som Du meente det med Anneke Delve, hvem Du snakkede godt for, og siden lod sidde — jeg kjender nok din Ærlighed, Carsten Holm!“ „Tak for den, min Lille!“ svarede han ...
... veed jeg mener det ærligt.“ „O ja!“ svarte hun: „ligesaa ærligt, som Du meente det med Anneke Delve, hvem Du snakkede godt for, og siden lod sidde — jeg kjender nok din Ærlighed, Carsten Holm!“ „Tak for den, min Lille!“ svarede han ...
Side
... vil finde paa, for at gjøre Dig Fortred? — Du er ogsaa altid, som naar man stikker Ild i Blaar.“ „Jeg blæser ham et Stykke,“ svarte Reimer: „den Grynbøtte! Hvad vil han gjøre mig?“ „Jeg veed ikke?“ sukkede Telse: „men der bæres mig intet.
... vil finde paa, for at gjøre Dig Fortred? — Du er ogsaa altid, som naar man stikker Ild i Blaar.“ „Jeg blæser ham et Stykke,“ svarte Reimer: „den Grynbøtte! Hvad vil han gjøre mig?“ „Jeg veed ikke?“ sukkede Telse: „men der bæres mig intet.
Side
Steen Steensen Blicher. „Jeg veed ikke?“ sukkede Telse: „men der bæres mig intet Godt for.“ „Underlige Pige!“ sagde Reimer: „før saa kjæk, og nu forsagt! Den Frygt vil jeg kysse bort.“ „Nei, nei!“ raabte hun alvorlig: „ikke saa! — vær ...
Steen Steensen Blicher. „Jeg veed ikke?“ sukkede Telse: „men der bæres mig intet Godt for.“ „Underlige Pige!“ sagde Reimer: „før saa kjæk, og nu forsagt! Den Frygt vil jeg kysse bort.“ „Nei, nei!“ raabte hun alvorlig: „ikke saa! — vær ...
Side
... veed forud: vi saae tun Vrøvl og knubbede Ord; dog kan dette Optrin maaskee more vore Fremmede, saa mange af dem, som ikke tilforn har havt den Ære at vore i Selskab med vore kalkunske Bønder fra Marsken — behag at føre dem op, Hr.
... veed forud: vi saae tun Vrøvl og knubbede Ord; dog kan dette Optrin maaskee more vore Fremmede, saa mange af dem, som ikke tilforn har havt den Ære at vore i Selskab med vore kalkunske Bønder fra Marsken — behag at føre dem op, Hr.
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne