Gamle og nye noveller (4), Bind 4Lindhardt og Ringhof, 22. dec. 2020 - 262 sider Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Side
... For at gjøre Dig keed af det Frierie,“ sagde hun: „og paa eengang at blive fri for dit Overhæng.“ „Tusind Düvel!“ raabte den gjækkede Elsker: „tør den Taske holde mig for Nar!“ „Ingen Skjældsord!“ foer Reimer op; Telse.
... For at gjøre Dig keed af det Frierie,“ sagde hun: „og paa eengang at blive fri for dit Overhæng.“ „Tusind Düvel!“ raabte den gjækkede Elsker: „tør den Taske holde mig for Nar!“ „Ingen Skjældsord!“ foer Reimer op; Telse.
Side
... raabte Holm: „hænger det saaledes sammen? Den, der kommer først til Mølle, faaer først malet; det er ret og billigt. Hvem er det ellers, om jeg maae spørge, der taler saa kjerligt til mig? Stemmen, tykkes mig, lignede Reimers i ...
... raabte Holm: „hænger det saaledes sammen? Den, der kommer først til Mølle, faaer først malet; det er ret og billigt. Hvem er det ellers, om jeg maae spørge, der taler saa kjerligt til mig? Stemmen, tykkes mig, lignede Reimers i ...
Side
... raabte hun alvorlig: „ikke saa! — vær artig, Reimer! — saaledes har Du aldrig før været — skal jeg kalde paa Fader? — Naa! gaae nu! herud af Vinduet med Dig!“ „Godnat da!“ knurrede Ynglingen, og slængte Kjerestens Haand fra sig: „men om ...
... raabte hun alvorlig: „ikke saa! — vær artig, Reimer! — saaledes har Du aldrig før været — skal jeg kalde paa Fader? — Naa! gaae nu! herud af Vinduet med Dig!“ „Godnat da!“ knurrede Ynglingen, og slængte Kjerestens Haand fra sig: „men om ...
Side
... raabte Hertugen lystig. Samtalen tog nu en ganske anden Vending. Den unge Grev Adolf af Oldenborg raabte overgiven til den nybagte Prior: „Ærværdige Fader! ora pro nobis!b)) naar I læser Eders første Messe! „Og giv os“ lagde Broderen ...
... raabte Hertugen lystig. Samtalen tog nu en ganske anden Vending. Den unge Grev Adolf af Oldenborg raabte overgiven til den nybagte Prior: „Ærværdige Fader! ora pro nobis!b)) naar I læser Eders første Messe! „Og giv os“ lagde Broderen ...
Side
... raabte denne, „naar det endda var Underkastelse, de havde at forkynde.“ — „Maaskee?“ sagde Kongen, „om min Hr. Broder saa tykkes, ville vi ikke nægte dem Audientsen; der hjemme har jeg for Skik at tale med den Allerringeste af mine ...
... raabte denne, „naar det endda var Underkastelse, de havde at forkynde.“ — „Maaskee?“ sagde Kongen, „om min Hr. Broder saa tykkes, ville vi ikke nægte dem Audientsen; der hjemme har jeg for Skik at tale med den Allerringeste af mine ...
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne