Gamle og nye noveller (4), Bind 4Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 25
Side
svarede han: „men siig mig blandt anden Snak, hvorfor gav Du mig Lov til at
besøge Dig inat?“ „For at gjøre Dig keed af det Frierie,“ sagde hun: „og paa
eengang at blive fri for dit Overhæng.“ „Tusind Düvel!“ raabte den gjækkede
Elsker: „tør ...
svarede han: „men siig mig blandt anden Snak, hvorfor gav Du mig Lov til at
besøge Dig inat?“ „For at gjøre Dig keed af det Frierie,“ sagde hun: „og paa
eengang at blive fri for dit Overhæng.“ „Tusind Düvel!“ raabte den gjækkede
Elsker: „tør ...
Side
... den Roes ikke vorde stor, om tre store Kongeriger og et Hertugdømme, der
kunne opstille tre Gange saamange Krigere, som der er Mennesker i Marsken,
saae Bugt med en Snees Landsbyer; og Byttet tør i saa Fald vorde ringe; thi det
Lidet.
... den Roes ikke vorde stor, om tre store Kongeriger og et Hertugdømme, der
kunne opstille tre Gange saamange Krigere, som der er Mennesker i Marsken,
saae Bugt med en Snees Landsbyer; og Byttet tør i saa Fald vorde ringe; thi det
Lidet.
Side
Byttet tør i saa Fald vorde ringe; thi det Lidet vi har, tage vi med os. Men skulde
Lykken gaae vore Fjender imod, og Gud og den hellige Jomfru stride for de
Betrængte —“ Han standsede, de buskede Øjenbryn droge sig højt op paa
Panden, ...
Byttet tør i saa Fald vorde ringe; thi det Lidet vi har, tage vi med os. Men skulde
Lykken gaae vore Fjender imod, og Gud og den hellige Jomfru stride for de
Betrængte —“ Han standsede, de buskede Øjenbryn droge sig højt op paa
Panden, ...
Side
... denne hensigtsløse og formastelige Gang; men mine halstarrige Landsmænd
ile deres egen Undergang imøde — det indseer jeg og nogle Enkelte iblandt os;
dog vor Stemme formaaer Intet, og vi tør ikke udlade os mere med hvad vi mene.
... denne hensigtsløse og formastelige Gang; men mine halstarrige Landsmænd
ile deres egen Undergang imøde — det indseer jeg og nogle Enkelte iblandt os;
dog vor Stemme formaaer Intet, og vi tør ikke udlade os mere med hvad vi mene.
Side
Du har nået visningsgrænsen for denne bog.
Du har nået visningsgrænsen for denne bog.
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne