Gamle og nye noveller (4), Bind 4Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 60
Side
... hendes Haab, hendes Længsel er ikke saa langt borte; hendes Tanker have
ikke Carl den Stores, men Emmas Gang. Og naar en ung Pige saaledes venter,
venter hun vist heller ikke forgjæves. — Fjernt ude paa Sneen saaes en mørk
Plet, ...
... hendes Haab, hendes Længsel er ikke saa langt borte; hendes Tanker have
ikke Carl den Stores, men Emmas Gang. Og naar en ung Pige saaledes venter,
venter hun vist heller ikke forgjæves. — Fjernt ude paa Sneen saaes en mørk
Plet, ...
Side
raabte Holm: „hænger det saaledes sammen? Den, der kommer først til Mølle,
faaer først malet; det er ret og billigt. Hvem er det ellers, om jeg maae spørge, der
taler saa kjerligt til mig? Stemmen, tykkes mig, lignede Reimers i Wimerstedt.
raabte Holm: „hænger det saaledes sammen? Den, der kommer først til Mølle,
faaer først malet; det er ret og billigt. Hvem er det ellers, om jeg maae spørge, der
taler saa kjerligt til mig? Stemmen, tykkes mig, lignede Reimers i Wimerstedt.
Side
saaledes har Du aldrig før været — skal jeg kalde paa Fader? — Naa! gaae nu!
herud af Vinduet med Dig!“ „Godnat da!“ knurrede Ynglingen, og slængte
Kjerestens Haand fra sig: „men om fjorten Dage — Hochtit, ja Hochtit, Juchhee!
saaledes har Du aldrig før været — skal jeg kalde paa Fader? — Naa! gaae nu!
herud af Vinduet med Dig!“ „Godnat da!“ knurrede Ynglingen, og slængte
Kjerestens Haand fra sig: „men om fjorten Dage — Hochtit, ja Hochtit, Juchhee!
Side
„Naar saaledes alle I Herrer!“ sagde Kongen, „blive Priorer, Abbeder og Munke,
som det kan falde sig: hvad skal saa jeg være?“— „Pave, min Hr. Broder!“ tog
Hertugen Ordet, „Pave i Ditmarsken.“— „Og jeg“ raabte Grev Otto, „vil være ...
„Naar saaledes alle I Herrer!“ sagde Kongen, „blive Priorer, Abbeder og Munke,
som det kan falde sig: hvad skal saa jeg være?“— „Pave, min Hr. Broder!“ tog
Hertugen Ordet, „Pave i Ditmarsken.“— „Og jeg“ raabte Grev Otto, „vil være ...
Side
... og endnu een fremmed Herre vare forblevne paa deres Pladser. Saasnart
Taleren havde fuldendt, og givet sit gode Raad, udbrød Tilhørernes længe
dæmpede Harme: „Han truer — Bonden truer — de trodse, — de udæske os —“
saaledes ...
... og endnu een fremmed Herre vare forblevne paa deres Pladser. Saasnart
Taleren havde fuldendt, og givet sit gode Raad, udbrød Tilhørernes længe
dæmpede Harme: „Han truer — Bonden truer — de trodse, — de udæske os —“
saaledes ...
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne