Gamle og nye noveller (4), Bind 4Lindhardt og Ringhof, 22. dec. 2020 - 262 sider Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 37
Side
... og at mit Vindue var frosset fast.“ I det Samme pikkedes der sagtelig paa Ruden, og en Stemme sagde: „Telse Hansdatter! sover Du?“ „Nej!“ svarte hun: „men her kommer Ingen ind.“ „Da seer jeg dog,“ gjenmælede hiin: „et Spor hertil, og.
... og at mit Vindue var frosset fast.“ I det Samme pikkedes der sagtelig paa Ruden, og en Stemme sagde: „Telse Hansdatter! sover Du?“ „Nej!“ svarte hun: „men her kommer Ingen ind.“ „Da seer jeg dog,“ gjenmælede hiin: „et Spor hertil, og.
Side
Steen Steensen Blicher. „Da seer jeg dog,“ gjenmælede hiin: „et Spor hertil, og intet herfra.“ „Det er mit!“ tog Reimer Ordet. „Hvad for en mit?“ spurgte Wolf. „Reimers fra Wimerstedt!“ svarte denne: „jeg kom først, Wolf Isebrand!“ „Hm ...
Steen Steensen Blicher. „Da seer jeg dog,“ gjenmælede hiin: „et Spor hertil, og intet herfra.“ „Det er mit!“ tog Reimer Ordet. „Hvad for en mit?“ spurgte Wolf. „Reimers fra Wimerstedt!“ svarte denne: „jeg kom først, Wolf Isebrand!“ „Hm ...
Side
... hiin med kjælen Røst: „men luk mig Vinduet op! Du veed jeg mener det ærligt.“ „O ja!“ svarte hun: „ligesaa ærligt, som Du meente det med Anneke Delve, hvem Du snakkede godt for, og siden lod sidde — jeg kjender nok din Ærlighed, Carsten ...
... hiin med kjælen Røst: „men luk mig Vinduet op! Du veed jeg mener det ærligt.“ „O ja!“ svarte hun: „ligesaa ærligt, som Du meente det med Anneke Delve, hvem Du snakkede godt for, og siden lod sidde — jeg kjender nok din Ærlighed, Carsten ...
Side
... hiin; „men af enkelte Personer, Sogne eller Slægter, uden vor Øvrigheds Vidende eller Villie, for at tage Selvhævn over tilføjede Forurettelser, dem man forgjæves til Eders Øvrigheder havde indanket og paaklaget.“ Hertugen rynkede ...
... hiin; „men af enkelte Personer, Sogne eller Slægter, uden vor Øvrigheds Vidende eller Villie, for at tage Selvhævn over tilføjede Forurettelser, dem man forgjæves til Eders Øvrigheder havde indanket og paaklaget.“ Hertugen rynkede ...
Side
... hiin tørt, „har fra Arilds Tid forfægtet vor Frihed, og bevaret vort Land ved Guds Hjelp og vor egen Styrke. For saa gammel og dyrebar en Ejendom have vi besluttet at kæmpe til sidste Mand; og før vi skulle overgive os til nogen ...
... hiin tørt, „har fra Arilds Tid forfægtet vor Frihed, og bevaret vort Land ved Guds Hjelp og vor egen Styrke. For saa gammel og dyrebar en Ejendom have vi besluttet at kæmpe til sidste Mand; og før vi skulle overgive os til nogen ...
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne