Gamle og nye noveller (4), Bind 4Lindhardt og Ringhof, 22. dec. 2020 - 262 sider Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 54
Side
... Mand, tog Ordet og svarte: „Naadige Hr. Hertug! Paa de otte og fyrgetyve Forstanderes, Fogders, Edsvornes og det menige Folks Vegne, bede vi Eder, saavelsom Hans Majestæt, Eders kongelige Hr. Broder, om Fred og Rolighed for vort Land ...
... Mand, tog Ordet og svarte: „Naadige Hr. Hertug! Paa de otte og fyrgetyve Forstanderes, Fogders, Edsvornes og det menige Folks Vegne, bede vi Eder, saavelsom Hans Majestæt, Eders kongelige Hr. Broder, om Fred og Rolighed for vort Land ...
Side
... Mand med et skummelt og trodsigt Aasyn, „vi erkjende ingen Overherre uden Gud, og ingen Skytsherre uden Erkebispen i Bremen. Vi betale ikke Skat; thi det var at erkjende os selv for Undersaatter. Og vi lade ingen Fæstninger anlægge i ...
... Mand med et skummelt og trodsigt Aasyn, „vi erkjende ingen Overherre uden Gud, og ingen Skytsherre uden Erkebispen i Bremen. Vi betale ikke Skat; thi det var at erkjende os selv for Undersaatter. Og vi lade ingen Fæstninger anlægge i ...
Side
... Mand — endnu højere og ligesaa føer som den største Ditmarsker — med et soelbrændt arret Ansigt, et fort, krøllet Haar, hvide Bryn og store brune Øjne. „Er Ditmarsken bunden med Kjæder til Himlen?“ brummede han, „siden man gjør saa ...
... Mand — endnu højere og ligesaa føer som den største Ditmarsker — med et soelbrændt arret Ansigt, et fort, krøllet Haar, hvide Bryn og store brune Øjne. „Er Ditmarsken bunden med Kjæder til Himlen?“ brummede han, „siden man gjør saa ...
Side
... Mand imod Mand er altid vel mødt.“ Derpaa kastede han sin Stridshengst omkring, og travede med sin Skare tilbage til Melbek. 3. Paa Torvet i Hejde, det største maaskee i hele Verden,
... Mand imod Mand er altid vel mødt.“ Derpaa kastede han sin Stridshengst omkring, og travede med sin Skare tilbage til Melbek. 3. Paa Torvet i Hejde, det største maaskee i hele Verden,
Side
... Mand, Carsten Holm!“ sagde Een af de otte og fyrgetyve, „men lidt for konstig i dine Beregninger. Du har med dine fine og kløgtige Anslag ikke gjort andet, end forvildet os i vore, og vi ere ligesaa kloge som før paa Fjendens Hensigter ...
... Mand, Carsten Holm!“ sagde Een af de otte og fyrgetyve, „men lidt for konstig i dine Beregninger. Du har med dine fine og kløgtige Anslag ikke gjort andet, end forvildet os i vore, og vi ere ligesaa kloge som før paa Fjendens Hensigter ...
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne