Gamle og nye noveller (4), Bind 4Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 54
Side
Den Ældste af Gesandterne, en ikke fuldt midaldrende, stor og kraftfuld Mand, tog
Ordet og svarte: „Naadige Hr. Hertug! Paa de otte og fyrgetyve Forstanderes,
Fogders, Edsvornes og det menige Folks Vegne, bede vi Eder, saavelsom Hans
...
Den Ældste af Gesandterne, en ikke fuldt midaldrende, stor og kraftfuld Mand, tog
Ordet og svarte: „Naadige Hr. Hertug! Paa de otte og fyrgetyve Forstanderes,
Fogders, Edsvornes og det menige Folks Vegne, bede vi Eder, saavelsom Hans
...
Side
sagde den anden Ditmarsker, en yngre Mand med et skummelt og trodsigt Aasyn
, „vi erkjende ingen Overherre uden Gud, og ingen Skytsherre uden Erkebispen i
Bremen. Vi betale ikke Skat; thi det var at erkjende os selv for Undersaatter.
sagde den anden Ditmarsker, en yngre Mand med et skummelt og trodsigt Aasyn
, „vi erkjende ingen Overherre uden Gud, og ingen Skytsherre uden Erkebispen i
Bremen. Vi betale ikke Skat; thi det var at erkjende os selv for Undersaatter.
Side
... skød Sølvfadet fra sig, Stolen tilbage, og stod op. Det var en midaldrende,
kæmpestor Mand — endnu højere og ligesaa føer som den største Ditmarsker —
med et soelbrændt arret Ansigt, et fort, krøllet Haar, hvide Bryn og store brune
Øjne.
... skød Sølvfadet fra sig, Stolen tilbage, og stod op. Det var en midaldrende,
kæmpestor Mand — endnu højere og ligesaa føer som den største Ditmarsker —
med et soelbrændt arret Ansigt, et fort, krøllet Haar, hvide Bryn og store brune
Øjne.
Side
Ebbe Geed rystede hans Haand, smilte og sagde: „Mand imod Mand er altid vel
mødt.“ Derpaa kastede han sin Stridshengst omkring, og travede med sin Skare
tilbage til Melbek. 3. Paa Torvet i Hejde, det største maaskee i hele Verden,
Ebbe Geed rystede hans Haand, smilte og sagde: „Mand imod Mand er altid vel
mødt.“ Derpaa kastede han sin Stridshengst omkring, og travede med sin Skare
tilbage til Melbek. 3. Paa Torvet i Hejde, det største maaskee i hele Verden,
Side
„Du er en snild Mand, Carsten Holm!“ sagde Een af de otte og fyrgetyve, „men lidt
for konstig i dine Beregninger. Du har med dine fine og kløgtige Anslag ikke gjort
andet, end forvildet os i vore, og vi ere ligesaa kloge som før paa Fjendens ...
„Du er en snild Mand, Carsten Holm!“ sagde Een af de otte og fyrgetyve, „men lidt
for konstig i dine Beregninger. Du har med dine fine og kløgtige Anslag ikke gjort
andet, end forvildet os i vore, og vi ere ligesaa kloge som før paa Fjendens ...
Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse
Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne