Gamle og nye noveller (4), Bind 4Lindhardt og Ringhof, 22. dec. 2020 - 262 sider Fjerde bind af Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" indeholder digtet "Fortid – nutid – fremtid" samt novellerne "Telse", "Baglæns", "Falddøren", "Eva", "Jøderne på Hald", "Skytten på Aunsbjerg", "Eneste barn" og "Den jyske hvide dame". Steen Steensen Blichers "Gamle og nye noveller" blev udgivet første gang i 1846-47 i syv bind. Da novellerne udkom i tredje udgave i 1861-62, altså efter Blichers død, blev et ottende bind med 13 noveller, der ikke var blevet udvalgt i første omgang, tilføjet af P.L. Møller, der havde stået for udgivelsen af novellerne. Den danske præst, digter og forfatter Steen Steensen Blichers (1782-1848) værk er indbegrebet af den danske Guldalder. Kunstarterne litteratur, billedkunst og musik blomstrede, den romantiske bølge med sin dyrkelse af geniet, guddommeligheden og det oprindelige var over Europa og nye politiske styreformer afløste Enevælden. Blicher udgav sin første digtsamling DIGTE i 1814 og forblev yderst produktiv frem til sin død. Hans noveller og digte hører til kernerepertoiret i den danske litteratur. |
Fra bogen
Resultater 1-5 af 15
Side
... Ved Indrykningen sprang hændelsesviis et saadant Dyr op foran Fortravet. De jagterfarne Riddere i samme opløftede det almindelige Jagtskrig. Bagtropperne troede, at Ditmarskerne gjorde Ansald, standsede og droge sig tilbage. Der kom nogen.
... Ved Indrykningen sprang hændelsesviis et saadant Dyr op foran Fortravet. De jagterfarne Riddere i samme opløftede det almindelige Jagtskrig. Bagtropperne troede, at Ditmarskerne gjorde Ansald, standsede og droge sig tilbage. Der kom nogen.
Side
... “ sagde en Anden. „Man skulde skjære Næsen af disse næsvise Knegte“ sagde den Tredie. Hertug Frederik trængt sig igjennem Halvkredsen t?t hen foran Ditmarskerne og sagde: „Hvad forbyder mig at straffe Eders Driftighed med Døden?“ —
... “ sagde en Anden. „Man skulde skjære Næsen af disse næsvise Knegte“ sagde den Tredie. Hertug Frederik trængt sig igjennem Halvkredsen t?t hen foran Ditmarskerne og sagde: „Hvad forbyder mig at straffe Eders Driftighed med Døden?“ —
Side
... uden mange Skjældsorv og Forbandelser af de holsteenske Krigere, der ved saadan Lejlighed ikke kunde tilbageholde Udbruddet af det gamle indgroede Nationalhad. Ditmarskerne lode, som om de Intet hørte, og smaasnakkede.
... uden mange Skjældsorv og Forbandelser af de holsteenske Krigere, der ved saadan Lejlighed ikke kunde tilbageholde Udbruddet af det gamle indgroede Nationalhad. Ditmarskerne lode, som om de Intet hørte, og smaasnakkede.
Side
Steen Steensen Blicher. Nationalhad. Ditmarskerne lode, som om de Intet hørte, og smaasnakkede indbyrdes om Vind og Veir og andre ligegyldige Ting. — Ebbe Geed, som anførte Escorten, bestaaende af tre hundrede jydske Ryttere, havde Nød ...
Steen Steensen Blicher. Nationalhad. Ditmarskerne lode, som om de Intet hørte, og smaasnakkede indbyrdes om Vind og Veir og andre ligegyldige Ting. — Ebbe Geed, som anførte Escorten, bestaaende af tre hundrede jydske Ryttere, havde Nød ...
Side
... lykkelig Olds Dyder. Kun med Friheden havde det sin fuldkomne Rigtighed; det Øvrige kunde taale mange Indskrænkninger. Med Naboerne, de Danske, Nordfriserne, Holstenerne, befandt Ditmarskerne sig i næsten uafbrudt Krigstilstand,
... lykkelig Olds Dyder. Kun med Friheden havde det sin fuldkomne Rigtighed; det Øvrige kunde taale mange Indskrænkninger. Med Naboerne, de Danske, Nordfriserne, Holstenerne, befandt Ditmarskerne sig i næsten uafbrudt Krigstilstand,
Almindelige termer og sætninger
Ansigt Arme atter bede bedre begge begyndte blive Bordet Broder baade Deel derfor Ditmarskerne død Døren Eder elsker engang Fader faldt fandt finde Fjenden flere forbi forlade frem Fremmede frygtelige følge før første faae faaet gamle Gang ganske Garden give gjennem Glæde gode godt Grav gaae Gaarden hende Hertugen Hest hiin Himmel Hjerte holdt Hoved høje høre hørte Haab Haand igjen Intet Isebrand Jomfrue Jorden Kanonerne kjender Kjerlighed Krig lagde Landet langt lige ligesaa lille længe løb laae Mand Meldorp Menneske mørke maae maaskee maatte neppe nogle næsten Pige Præsten Reimer rejste raabte sagde sagt Salamiel sandt satte seer seet Side siden sidste snart sprang spurgte stod strax svarte Søn Søster saadan saae saaledes tale tilbage troer tvende tænkte tør unge veed vendte vide vidste Vinduet vise vore Øjne