Morskabslœsning for den danske Almue: Ie Bind; Ny Raekke. 1e Aarg; 2den Aarg. Nr. 1-17; 3e Aarg. Nr. 1-23. 1e Warts; 1839-Dec. 1846. 2 vol. and 29 nos

Forsideomslag
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Vi har ikke fundet nogen anmeldelser de normale steder.

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 209 - Han er ovre!" lød det; der faldt en Sten fra mit Hjerte; men jeg kendte ikke den jyske Kyst. Faa Sekunder efter hed det: „Der staar han!" Det var paa den mellemste Revle. Mig forekom det, som om han endnu sejlede; men det var kun Skibets Slingring og Huggen paa Grunden. Blot et Bøsseskud fra Land standsede det; jeg haabede derfor, at Folkene skulde bjerges. De firede ogsaa en Baad ned; to Mand sprang efter: da kom en Styrtesø og rev den med sig. I Stumper og Stykker kastedes den ind til Bredden;...
Side 206 - Udkig efter de tøvende Fiskere, forsvandt, stak atter frem; eller og det var andre, der traadte i deres Sted. Vindens Heftighed tiltog, Bølgernes Tumlen ligesaa: Strandbredden stod i Skum. Jeg skjalv for de arme Stakler derude og opgav dem allerede i mine egne sørgelige Tanker. Da raabte Oldingen med Haanden over Øjnene: „Der har vi dem!
Side 211 - Taaler han den, taaler han mere." Næppe var disse Ord udtalt, før Bølgen skød sin brede Ryg end højere op, krummede den og styrtede som en Lavine ned paa Vraget, og med en Bragen, som overdøvede Storm og Brænding — det var knust! dets søndersplittede Stumper dansede og drejede sig i det kogende Skum.
Side 213 - Bjergerne, belæssede med Bytte. Da de fortalte mig, at der ved Havet intet videre var at bestille, gik jeg tilbage med Husets Beboere. Disse, som ikke vidste noget om mit Bjergegods, gjorde store Øjne ved at finde Barnet i Vuggen. Min Værts Sønnesøn — en treaars Purk — stod ved Siden og kiggede derind med glad Nysgerrighed.
Side 210 - ... ængstede Mandskab. Den næste Bølge drejede Skibet endnu mere og overskyllede det forreste halve Dæk. Matroserne klatrede op i Vanterne og surrede sig fast. — Ved enhver nu paafølgende Søstyrtning svajede Skibet mere og mere, indtil det omsider vendte hele Siden mod Landet.
Side 209 - Hvor?" raabte jeg til min Sidemand. Han udstrakte Armen; nu saa jeg det ulykkelige Skib næppe et Kugleskud borte. „Kan han ikke endnu bjerge sig?" spurgte jeg. „Ikke om han saa var den eneste Sejler paa Havet," lød Svaret, „han kan ikke længere klare sig af Landet — han skal strande." Ravende, tumlende kom Skibet nærmere. „Nu!
Side 208 - Ligesaa hurtigt bjergedes Baaden - den stærke Bærer over Afgrunden, den trofaste Frelser i saa mangen en Nød. Først da den, med hele sin rige Nattefangst, var halet op paa Landet i fuld Sikkerhed - først da hilstes og gjenhilstes med djærve Haandslag; og en og anden af de vanddrivende Søgutter omslyngedes af kjærlige Arme.
Side 7 - Forbydendes aUe og enhver herimod, eftersom forskrevet staar, at hindre eller udi nogen Maade Forfang at gjore, under Vor Hyldest og Naade. Givet paa Vort Slot Frederiksborg den 13.
Side 196 - Dyr gjøre, naar de ret hale ud. Den sælsomme Rytter havde sandsynligvis tabt Hatten ved dette Ridt ; thi hans lange sorte Haar fløj bag ud fra hans Nakke som Manken paa en galopperende Hest.
Side 207 - Et Angstraab undslap mig; men den gamle Mand, som stod hos med sammenslyngede Arme, sagde but: „Hvad er der? De har ingen Nød endnu.

Bibliografiske oplysninger