Illustreret dansk litteraturhistorie, Bind 1–2

Forsideomslag
Det Nordiske forlag, 1902
 

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 166 - Her vil ties Her vil ties, her vil bies Her vil bies, o svage Sind! Vist skal du hente, kun ved at vente Kun ved at vente, vor Sommer ind.
Side 517 - Og dør vi paa Reisen til Kirker og Sogn, da føres vi heden paa Israels Vogn, og for vores Herre maa falde. Hvad vil en Guds Tjener bekymre sig ved, at ham er udvalt et Begravelses-Sted, som Mennesken ikke kan finde?
Side 65 - Ret Elskovens Dyd med Sang og Fryd det vil jeg love og prise; et Blomster er til, jeg ej nævne vil, som æres med denne samme Vise ; hun er baade...
Side 542 - Thi de Danskes Aand er dog ikke saa fattig og forknyt, at den jo kan stige lige saa højt mod Himmelen som andres, alligevel at den ikke bliver ført paa fremmede og udlændiske Vinger«.
Side 426 - Jeg først saa godt som sidst laer falde Flag; Thi naar man tabe skal, at tabe uden Slag Er efter mine Tanker bedst. Rivalen er for stærk og jeg for svag, Han stiger i sin Flugt, jeg daler; Men dalende jeg har det Haab, den Trøst, At tit jeg læse skal hans Vers med Lyst.
Side 474 - Det er næppe to Aar siden, at min Arendse kom til mig, da jeg laa i min ensomme Hytte, uden andet Selskab end min Kummer og mine Smerter.
Side 264 - Forening, og skulde det ikke være Umagen værd, at de, som arbejde i begge Nationers Sprog og Historie, gave os en Fortegnelse af de Ord og Egenskaber, som adskille begge Sprogene, tilligemed et Forslag, hvorledes det ene Sprog kunde uden at tabe noget lempe sig efter det andet og berige sig med dets Overflødig he d.
Side 446 - fra det Første, jeg kunde skjønne, havt noget Don Quixotisk i min Karakter, som et stolt Hjerte, der altid indtil Enthousiasme var Elsker af Friheden, i Forening med en hidsig Indbildningskraft uden Tvivl avlede og visse Fejl i min Opdragelse bragte til Modenhed. Jeg var fra Barnsben af en soren Elsker, en Beundrer af alt det Besynderlige, det, hvorved man lettest kunde skille sig fra Mængden og saaledes blive bemærket, ofte omtalt og peget med Fingre paa.
Side 429 - Den, Skaberen skjænkte en oplyst Forstand, han elsker og drikker, imedens han kan : thi naar man først Foden hos Charon har sat, saa siges al Elskov og Vinen god Nat.
Side 184 - Navn staar tegnet deriblandt. Gud kommer vist min Tarv ihu endnu. Han rammer nok den rette Tid, da Himlen den skal blive blid. Jeg tør maaske vel faa at se min Vinter blive til en Vaar i Aar. Du dejlig Rosen-Knop! Lad mig dig ret betragte. Hver Mand maa dig jo agte: Naturen har nedlagt hos dig al Kunst og Pragt. De fine farved' Blade os i Uvished lade, om ej en sirlig Dragt indtager mer end Pragt.

Bibliografiske oplysninger