Billeder på siden
PDF
ePub

Øresund ved Axelstad,
Synet godt i Sommer,
Hvor med Asta Skjalden sad,
Mellem Rosensblommer!
Baaret har du Skjalden nys

Ret som Blomst en Bi med Kys,
Bær nu ogsaa Binde-Brevet,
Dig i Navnegift tilskrevet,

Som Du bar for Nordens Aand
Binde-Runen „Gefion“.

Ved Trekroner, som idag
End jeg har for Die,
Hørde jeg et Tordenslag,
Lytted dertil nøie,

Det, om ikke Banesaar,

Gav dog Trolden bange Kaar, Og før han paa Bloksbjergs Tinde Strækken kunde ret forvinde,

Kom i en lyksalig Stund

Nyt til Nordens Pre-Sund.

Snekker tre med Reisning prud
Pløied Svane-Vangen:
Asamaal og Julebud,
Folkehjerte- Sangen,
Disse Snekker tre paa Rad
Stævned ind til Axelstad,
Fare nu med Seil opvundet
Op og ned ad Øre-Sundet,
Svare til den lede Trold
Ikkun Last og Skam i Told!

Derom synge Fugl i Skov,
Nynne Blomst i Enge,
Atter, Gefion, din Plov
Har i Nord sin Gænge,
I det lystelige Sund,
Der er til for Dret kun,

Som i det, hvor os for Die
Tufind Snekker Bølgen pløie,
Under alle Aanders Flag
Fares frit til Dommedag!

N. F. S. Grundtvig.

Den Kongelige Veterinair- og LandboHøiskole.

[graphic]

et ligger ligefrem begrundet i Nationernes materielle og aandelige Udvikling, at deres ældre Institutioner Comformes og nye oprettes for at svare til Indholdet og Retningen af Livet. De betydelige Fremskridt, Naturvidenskaberne have gjort i dette Aarhundrede, og den overordentlige Indflydelse, de i den nyere Tid have havt paa al praktisk Virksomhed, har fremkaldt overalt Trangen til en Underviisning, som kunde aabne disse Videnskaber en lettere Indgang i den almindelige Oplysning

og Opdragelse og gjøre dem mere frugtbringende for Livet. Denne Trang blev allerede tidlig følt i vort Fædreland og bidrog til at fremkalde Oprettelsen af en polytechnist Læreanstalt, der i en lang Række Aar har havt en heldig Indflydelse paa mangfoldige techniske Industrigrene. Men ifølge Danmarks særegne Naturforhold og deraf flydende Productivitet var der neppe nogen Livsvirksomhed, hvori Nødvendigheden af en naturvidenskabelig Underviisning maatte gjøre sig mere gjeldende end

[ocr errors]

i alle de Fag, som henhøre til Landbovæsenet. I den theoretiske Landoeconomie savnedes en fuldstændig og velordnet Underviisning; der var vel ved den nedlagte Veterinairskole i en lang Række Aar bleven holdt populaire Foredrag for Landvæsenselever over Huusdyrene i sund og syg Tilstand, og en Lærepost for de egentlige Agerdyrkningsfag har i nogle Aar bestaaet ved den polytechniske Læreanstalt, men dette Forhold maatte bidrage til at forhøie Trangen til Samvirken mellem de forskjellige Læreanstalter og en deraf udgaaet større Eenhed i Underviisningen. I det forløbne Aarti har der stadigt i Landmandsmøderne været reist Discussion om, hvorledes en hensigtsmæssig Underviisning i denne Retning kunde tilveiebringes, og den Betænkning, som den af Landmandsforsamlingen i Kjøbenhavn nedsatte Comitee i Aaret 1854 afgav, kan i denne Henseende betragtes som Udtrykket for den almindelige Anskuelse i denne Sag. For de med Landoeconomien nærbeslægtede Fag havde Regjeringen søgt at skaffe en mere eller mindre fuldstændig Undervisning tilveie. Allerede i Aaret 1833 blev den theoretiske Undervisning i Forstvæsenet forlagt til Kjøbenhavn og under Ledelsen af en Forstexaminationscommission overdraget til en Docent i Forstvæsenet og flere extraordinaire Lærere i Naturvidenskaberne. En Examen for de forskjellige Grene af Gartnervæsenet var bleven oprettet og senest er en Omorganisation af Underviisningen og Prøverne i Landmaaling gjennemført. Men det naturlige Sammenknytningspunkt for disse for= skjellige Fagstudier savnedes; Institutionerne vare henlagte under forskjellige Autoriteter og der manglede derfor den Eenhed, som skulde styrke dem ved Brugen af fælles aandelige og materielle Kræfter. Den indre Gjæring i alle disse spredte Institutioner fremkaldte deels fra Regjeringen, deels fra de ved Anstalterne ansatte Lærere, Bestræbelsen efter at combinere de nærbeslægtede Instituter, en Forening, der ikke alene ansaaes for hensigtsmæssig for at tilveiebringe en fuldstændigere Undervisning, men ogsaa for at lette Staten de Opoffrelser, som en saadan Undervisning nødvendigviis maatte fræve. Det væsentligste Stød til denne Reform udgik imidlertid fra Veterinairskolen. Denne Læreanstalt havde allerede fra Aaret 1837 til 1844 undergaaet en gjennemgribende Omorganisation med Hensyn til Underviisningen (Jevnf. Tidsskrift for Veterinairer 1856 S. 76); men dens Bygninger vare saa forfaldne og uhensigtsmæssig indrettede, at der allerede i Aaret 1846 indgaves fra en af Skolens Lærere et Forslag til Læreanstaltens Henflytning til et mere passende Sted i Byens Nærhed, hvilket imidlertid stødte paa flere Vanskeligheder og blev henlagt. Et senere Forslag fra

82

samme Lærer „om Foreningen af Institutionerne for de anvendte Naturvidenskaber“ (Fædrelandet 1853 Nr. 268), der tilsigtede en høiere Dannelsesanstalt for Veterinairer, Landoeconomer, Forstmænd, Gartnere og Landmaalere blev anbefalet af det veterinaire Sundhedsraad til Indenrigsministeriet, der i denne Anledning bevirkede Nedsættelsen af en Commission, som i Juli 1855 indgav fin Betænkning over den af Ministeriet stillede Opgave, Veterinairskolens Udvidelse til en Læreanstalt for de Landbovæsenet vedrørende Fag, der af Ministeriet forelagdes for Rigsdagen og fremkaldte Loven af 8de Marts 1856, ifølge hvilken Staten bevilgede 170000, Rdlr. til Oprettelsen af en Veterinairog Landbo- Høiskole, som skulde meddele en høiere Undervisning for Dyrlæger, Landmænd og Landinspecteurer. Der er imidlertid Udsigt til, at den theoretiske Underviisning for Gartnere snart vil blive henlagt til Høiskolen, og det maa ventes, at en lignende for Forstmænd ei længe vil udeblive.

"

Kort efter at ovennævnte Lov var emaneret, overdrog Indenrigsministeriet den Commission, der havde udarbeidet Forslaget til Høiskolens Oprettelse, at bringe denne til Udførelse, samt overdrog Architekt Bindesbøll at gjøre Udkast til Bygningerne under Medvirkning af Commissionen. Ved et heldigt Kjøb erhvervedes Eiendommen „Rolighed" i Frederiksbergs Sogn med omtrent 60 Tønder Land, beliggende langs Bylowsveien og ved Ladegaardsaaen, hvoraf dog selve Gaarden tilligemed omtrent 6 Tønder Land afhændedes til Opførelsen af et Hospital, Sygehjemmet“, og Markerne ved Ladegaardsaaen med Tiden agtes bortsolgte, hvorimod Marken langs Bylowsveien, paa omtrent 37 Tønder Land, bibeholdes til Anlæget af Læreanstalten og dens fremtidige Udvikling. Til den nuværende Anstalt er indtaget et Areal af omtrent 20 Tønder Land, hvoraf Bygningerne med de nærmeste Veie og Ridebanen indtage omtrent 5 Tønder, og Resten væsentligst er anvendt til den botaniske Have og Forsøgsmarken. Læreanstaltens Bygninger indbefatte en Hovedbygning, to Sidebygninger, Staldbygningen med Ridehuset, der tilligemed de fornævnte omslutte en stor Ridebane, og bagved disse en Smedie, Hundestald, Snivestald, Lade med Gartnerbolig og et Værthuus, hvilket sidste endnu ikke er opført.

Ved Stilen af Hovedbygningen har Architekten valgt en italiensk Avlsgaard til Motiv, som han i Udførelsen har idealiseret. Det er en toetages Bygning, opført af gule Muursteen, bedækket af et sort Tegltag, ligger omtrent 100 Alen fjernet fra Bylowsveien, lige for Amaliegade, vendende med Facaden mod Øst. Dens Grund er rectangulair, med

[graphic]
« ForrigeFortsæt »