Børnene legede, byggede Huse og holdt Bryllup. Der kom Peter Sar til at boe. Naar Veiret var smukt, saae man de gamle, skrøbelige Stakler krybe ud af den qvalme Stue og ligge at slikke Solskin paa Grusskrænten; øverst paa denne klapprede en Mængde Smaamøller, de sidste Vidnesbyrd om Peters Konstfærdighed. Et fjollet Fruentimmer gik da i Haven og passede nogle Smaabørn, som laae og rodede i Gruset; hun nikkede til alle Forbigaaende og lo fornøiet, naar Karlene tilraabte hende plumpe Vittigheder.

En Dag sad hun paa Grøften og græd.

„Hvad er der iveien med dig, Birthe?" spurgte Jeb Nissen, som fjørte forbi.

,,Peter Sax er død," hulkede Pigen.

„Naa, er han det. Hyp!" Og dermed kjørte Morbroderen.

Han var død paa en underlig Maade. I den sidste Tid havde han ikke været rigtig i Hovedet, og for et Par Dage siden havde han skuffet Opsynsmanden og var gaaet paa Vandring".

De mente, han kom vel igjen, som han pleiede; men istedetfor kom en Karl og fortalte, Peter havde aflivet sig og hang ude i Brudetræet. Folk løb derud og fandt det døde Legeme; det hang ikke ved en Strikke, men med Halsen i en Tveie*). Han havde klattret i Træet, mistet Fodfæstet og var faldet, blevet hængende og qvalt i denne Stilling ved Legemets egen Vægt. I sin Vildelse havde han ofte talt om, at han skulde ud at see til de sammensnoede Grene paa Brudetræet.

Da han blev begravet, fulgte kun den blinde Asmus, ledet af fin Hund. Bagefter det fattige Ligtog gik den fjollede Birthe med en Krands, hun havde bundet. Hun havde grædende betlet nogle Burbomgrene i Kroen; Mathias's Enke, den rige Ane, trøstede hende med, „det var ikke noget at græde for, nu havde Sognet een mindre at føde“. Hun græd alligevel men hun var jo ogsaa fjollet. Dr. H.

Det nye Blindeinstitut i Kjøbenhavn.

er

n ny og lige saa skjøn som hensigtsmæssigt indrettet Bolig, opreist ved Citadellets Glacis for Landets blinde Børn, en Bygning, der med Føie kan stilles i forreste Række blandt Blinde - Instituterne i Europa. At Danmarks Blinde-Institut ogsaa maa komme til at indtage en hæderlig Plads i Henseende til sin Virksomhed og fine Resultater, det er deres Stræben og faste Haab, som virke for og i Institutet. Det nye Blinde - Institut har som en Fugl Phønix reist sig af det gamles Aske, og saalænge der i Danmark er Interesse for dets blinde Børn, skal Selskabet „Kjæden“ mindes, som først lod det træde ilive, og som derpaa med en sjelden Gavmildhed understøttede Staten i dens Foranstaltninger til Fordeel for de Blinde. Forbilledet til denne Bygning maa, hvad Stilen angaaer, nærmest søges i Nord-Italien. Tager man Hensyn til den korte Frist, der var indrømmet til dens Opførelse, til den Begrændsning i Henseende til Høidemaal og Placeringsbetingelser, der af fortificatoriske Grunde vare anordnede af Krigsministeriet, samt til den Sum (71000 Rd.), der var stillet til Disposition og ikke er bleven overskredet, maa man indrømme, at dens Bygmester, Architect F. Meldahl, har indlagt sig særdeles megen Ære af dette Foretagende og forstaaet at give Bygningen et Præg af Fylde og Kraft. Som bekjendt, blev det nye Institut høitideligt indviet d. 5te November 1858. Den 6te flyttede Eleverne fra den gamle Bolig ind i deres nye Hjem, hvor de bleve modtagne af deres fremtidige Lærere og Lærerinder.

Det er Institutets Formaal at give blinde Børn en efter deres legemlige og aandelige Tilstand afpasset Opdragelse, almindelig Dannelse og practiske Kundskaber, for derved at gjøre det muligt for dem med Tiden at blive nyttige Medlemmer af Samfundet. Opgaven er tredobbelt, idet den med Hjemmets og Skolens opdragende og belærende Virksomhed forener den professionelle Uddannelse tik en bestemt Gjerning i Livet.

Skoleundervisningen omfatter Religion, Læsning, Skrivning (Punktskrift og senere tillige latinsk Skrift), Retskrivning, Fortælling, Fremsigelse af udenadlærte Digte, Grammatik, Analyse, Stiil, Regning (navnlig Hovedregning), Historie, Geographi, Geometri, Naturhistorie, Naturlære og almeennyttige Kundskaber fendskab til forskjellige udvortes Gjenstande, som Bygninger, Bohave, Redskaber elementair Technologi). Haand i Haand hermed gaaë Chinahit (Dands, Svømning), Haandarbeide, Sang, og for musikalskbegavede Elever tillige Instrumental= musik, Læsning og Skrivning af det brailleske Nodesystem og Musiklære.

De Haandværk, som ere indførte i Institutet, ere Kurvemagerprofessionen, tilligemed Stolesæde- og Maatte - Fletning, og Rebslagerprofessionen tilligemed Knytning af Jagttasker og Næt.

Da Uddannelsen af Organister og Instrumentstemmere er Hovedformaalet for Musikundervisningen, ere Violin, Fortepiano og Orgel de Instrumenter, som fortrinsviis blive dyrkede; de Elever, der uddannes til Organister, lære tillige Instrumentstemning.

Af de 15 Drenge, som for Tiden befinde sig i Institutet, ere 5 Kurvemagerlærlinge og 4 Rebslagerlærlinge, 2 flette Sæder og 2 ere kun beskjæftigede med Snorefletning og Strikning, 2 uddannes i musikalsk Retning (tilligemed en af Institutets blinde Lærere); flere af Eleverne have Undervisning i Violinspil. Pigerne lære at spinde, strikke, sye, hækle og filere; desuden blive de veiledede og øvede i at forrette saadan huuslig Gjerning, som de kunne blive istand til at udføre.

Andre Midler, som Institutet anvender til Elevernes Opdragelse og Uddannelse, ere en daglig Morgen- og Aften-Andagt (Psalmesang og Bøn), Forelæsning af Bøger af underholdende og belærende Indhold, Spadsereture, hvilke ikke blot tjene til Motion men tillige til Øvelse i at orientere sig i fremmede Omgivelser og til Erhvervelse af nye Forestillinger og Kundskaber; ogsaa ved forskjellige Lege og selvstændige Beskjæftigelser tør man haabe at kunne fremme Elevernes legemlige og aandelige Udvikling.

Udstrækningen af den Tid, Eleverne opholde sig i Institutet, maa

derfor blive meget forskjellig, idet den retter sig efter Barnets Alder ved Optagelsen, dets Evner og dets senere Bestemmelse. Saavidt muligt vil Institutet beholde Eleverne, indtil de have erhvervet sig saamegen Dygtighed i technisk eller musikalsk Retning, at de i alt Fald med nogen Understøttelse kunne ernære sig ved deres Hænders Gjerning. Da det ikke kan antages, at de kunne søge sig et selvstændigt Erhverv som Haandværkere eller Musikere før i en Alder af 18 til 20 Aar, eller at deres Karakteer tidligere kan være saa vidt udviklet, at de kunne undvære Institutets Omsorg og Varetægt, ville de, naar de optages i den som Regel antagne Alder af 10 til 12 Aar, i de fleste Tilfælde komme til at tilbringe 8 Aar i Institutet. I de 4 første spiller Skoleunderviisningen fortrinsviis Hovedrollen (omtrent 24 Timer om ugen i de to første Aar) og den musikalske og techniske Undervisning danner en Forberedelse til den senere professionelle Uddannelse. I det seneste ved Udløbet af dette Tidsrum maa der tages en Bestemmelse med Hensyn til den Livsvirksomhed, til hvilken Eleven skal uddannes. I de 4 sidste Aar af Opholdet i Institutet træder Skoleundervisningen i Baggrunden eller vil efter Omstændighederne endog ganske bortfalde, navnlig for Haandværkerlærlingenes Vedkommende.

Institutet er beregnet paa i det mindste 60 Elever; i indeværende Finantsaar vil der imidlertid ikke blive optaget meer end 35. For Dieblikket er Antallet 25; deraf ere de 15 Drenge og de 10 Piger; 7 andre ventes med det første.

Til

For Tiden ere Eleverne fordeelte i 3 Klasser; men allerede nu har Trangen til en fjerde gjort sig gjældende, idet nederste Klasses Elever i enkelte af Skolefagene have maattet inddeles i tvende Hold. Sangundervisningen ere Eleverne deelte i to Partier. I Gymnastik undervises Drenge og Piger særskilt.

Det fast ansatte Lærerpersonale bestaaer for Zieblikket af Forstanderen og endnu een seende Lærer, to seende Lærerinder, af hvilke den ene tillige er Pleiemoder, og to blinde Lærere, af hvilke den ene er en forhenværende Elev af det gamle Institut, alle boende i Anstalten, desuden den første Musiklærer. Det øvrige Lærerpersonale bestaaer af 2 Musiklærere, 2 Professionister og en Gymnastiklærer.

Endnu staaer der meget tilbage, inden der i Danmark er sørget tilstrækkeligt for de Blinde; det er ikke nok at skaffe dem en passende Opdragelse og Uddannelse, man maa ogsaa sørge for, at de aandelige og practiske Resultater, som ere opnaaede ved mange Aars vedholdende og anstren= gende Arbeide og med ikke ubetydelige Bekostninger, ikke blive spildte.