Niels Klims underjordiske reise

Forsideomslag
J. H. Schubothe, 1867 - 342 sider
 

Hvad folk siger - Skriv en anmeldelse

Brugeranmeldelse - Markér som upassende

Side 322 er stort set ulæselig, hvilket er problematisk. Selve romanen er en herlig historie, som man især bør læse, hvis man er litteraturhistorisk interesseret. Det interessante ved Niels Klim som fortæller er, at han flere steder virker dobbeltmoralsk og selvmodsigende. I øvrigt er der flere små interessante passager, hvor Holbergs samtid får nogle kritiske ord med på vejen.  

Andre udgaver - Se alle

Almindelige termer og sætninger

Populære passager

Side 35 - Severins Datter, som er en veltalende vittig og fornuftig Pige, førte Sager, isteden for hendes dumme Fader? maaskee Lovkyndigheden ikke endda vilde tabe saa meget derved, og Retfærdigheden sieldnere falde i Besvimelse. Jeg gik videre i mine Betragtninger, og tænkte paa den Hurtighed, hvormed man...
Side 116 - Tilboielighed, og jeg begav mig i Begyndelsen af Poppel-Maaneden paa Reisen. Alle de Ting, som nu folge, ere saa forunderlige, at man lettelig kan fristes til, at holde dem for lutter Tankespil og blotte, poetiske Opfindelser, især da de physiske og moralske Forskielligheder, jeg bemærkede paa min Reise; vare saa store, at man, ved at forestille sig Forskiellen imellem de langtfra hinanden adskilte Folkeslag paa vor Klode, kun kan giore sig et meget svagt Begreb om samme.
Side 261 - Thi Intet i Verden er saa skikket til at holde Almuen i Lydighed, som den Fordom, den har om sin Bestyrers ædlere Natur og glimrende Herkomst.
Side 261 - Kulden; men disse bære de i Almindelighed under Armen, endogsaa midt om Vinteren, hvilket forekom mig ligesaa naragtigt, som om jeg saae Nogen gaae igiennem Byen med sin Kappe eller sine Buxer i Haanden, og udsætte Legemet, de skulde bedække, for Luftens Umildhed.
Side 317 - Han blev over dette Særsyn, — Som den, der, truffen af et Lyn, Staaer henrykt uden Liv, og stirrer uden Syn — »Jeg seer min KLIMS Ansigt igien!
Side 56 - Indfald, nødvendig maa svækkes. Hillemænd! tænkte jeg ved mig selv, hvorledes vilde det gaae her med vor Klodes Projektmagere, der under Skin af det Almindeliges Tarv og Landets Beste, hver anden Dag pønse paa nye Forordninger til deres egen Fordeel? Vi...
Side 192 - Thi alle MARTINIANERNE ere letsindige, forfiasede og sladdervorne; de tænke aldrig længer end fra Næsen til Munden, og lade Tungen uophorlig lobe. Jeg blev tilsidst fort ind i et lille Kammer, hvor Aftensmaden stod færdig, og da jeg havde spiist lidet, viste man mig, hvor jeg skulde ligge.
Side 130 - Kion svarer til sit Navn, hvor Konerne saa ganske blindt adlyde deres Mænds Befalinger, at de meget mere synes at være Maskiner eller Automater, end med fri Villie begavede Skabninger...
Side 189 - Ene traadde frem af Kredsen efter den Anden, og tiltalte mig med de Ord: PUL ASSER! Da de meget ofte havde gientaget denne Velkomst, svarede jeg dem omsider det samme, hvorover de brode ud i Skoggerlatter, og ved adskillige loierlige Gebærder gave tilkiende, hvor inderlig dette gottede dem, at hore mig gientage disse Ord.
Side 321 - Derpaa bad han mig at aflægge mine underjordiske Klæder, og at ombytte dem med andre; og siden viste han alle dem bort, som kom af Nysgierrighed, for at see JERUSALEMS SKOMAGER, og foregav, at han var igien i en Hast forsvunden. Ikke destomindre udbredte dette Rygte sig i en Hast over det hele Land, og alle Prækestole...

Bibliografiske oplysninger