Jagten er ifølge Traditionen nøje knyttet til Skovdriften. De traditionelle Baand mellem Jagt og Skovbrug ere vel i de senere Decennier betydelig slappede, dels formedelst den ringere Interesse, som Jagten ved den overalt aftagende Vildtstand lægger Beslag paa, dels formedelst den Modstrid, i hvilken Jægerinteresserne paa mange Punkter staa til Udviklingen af et rationelt Skovbrug; men endnu spiller dog Jagten i Skovene saa stor Rolle, at en kort Redegjørelse for dens Vilkaar og Udbytte hører med til en Oversigt over vort Skovvæsen.

Jagtretten, der tidligere næsten udelukkende tilkom Kongen og Godsejerne, hvilket gav Anledning til stor og berettiget Misfornøjelse hos de mindre Jordbrugere, blev i Hovedsagen ved Frdn. af 20. Maj 1840 knyttet til Ejendomsretten over Grunden, og ved Lov af 25. Marts 1851 blev dette Princip yderligere gjennemført. Der er neppe nogen Tvivl om, at denne Foranstaltning ved Siden af i høj Grad gavnlig økonomisk og social Virkning tillige har været en væsenlig Aarsag til den stærke Aftagen af Vildtstanden, der spores overalt i Landet i de sidste Decennier; men hertil kommer endnu den Indflydelse, som en stigende Bebyggelse og Kultur har haft. Forøvrigt er Jagtens Udøvelse hverken kontrolleret eller beskattet i Danmark og kun ved Bestemmelserne om, at Raadyr, Harer og Grævlinge samt en Del Fuglevildt ere fredede en vis Del af Aaret, der hovedsagelig omfatter disse Dyrs Yngletid, har man søgt at forhindre Vildtets fuldstændige Udryddelse (Lov 1. April 1871, 24. Maj 1879, 12. Maj 1882).

Ved Oplysninger indhentede fra henved 60 pCt. af Landets Skovareal ) for Femaaret 1874-78 nedlægges der i Skovene følgende Antal af de forskjellige Vildtarter:

De store Vildtarter, Kronvildt og Daavildt have i tidligere Tid anrettet saa stor Skade paa Agermarkerne, at det ved de liberale Jagtlove og Nutidens Fordringer til intensiv Benyttelse af Jorden især er gaaet ud over dem, og de mangle nu ganske i store Strækninger af Landet. Kronvildtet findes saaledes kun vildt i den Del af Jylland, der ligger N. for en Linie, dragen fra Aarhus til Silkeborg og Øst for Linien Silkeborg-ViborgNibe, samt Syd for Limfjorden, om end af og til en enkelt Hjort kan strejfe udenfor denne Kreds; paa Øerne findes ikke længere Kronvildt uden i Dyrehaver. Daavildtet lever derimod endnu i de fleste af Øernes Skovegne og synes at være talrigst paa Fyn; men til Gjengjæld er det meget sparsommere i Jylland, hvor det kun findes i Frijsenborg-Egnen.

Disse Vildtarter forekomme endvidere fredede i en Del private Dyrehaver foruden i den Staten tilhørende, 1593 Td. L. store Jægersborg Dyrehave, hvis Vildtstand ordinært er ca. 150 Stkr. Kronvildt og ca. 1000 Stkr. Daavildt, af hvilke der aarlig skydes omtrent 35 Stkr. Kronvildt og 230 Stkr. Daavildt.

Raavildtet er Danmarks vigtigste Vildtart. Dets Mængde staar efter et nærmere Studium af de Data, af hvilke ovenstaaende Liste er et Sammendrag i nær Forbindelse med Jordbundens Frugtbarhed, idet Rullestenslerets Egne ere langt rigere paa Raavildt end Rullestenssandet, og de magre vestjyske Skove, der grænse op til Hedeegnene ere de fattigste. Almindeligt falder der 17 til 19 Stkr. Raavildt pr. 1000 Td. L. om Aaret i Landets frugtbarere Skovegne, saavel paa Øerne som i Jylland. Kun det sydøstlige Sjælland med sine store Privatdistrikter giver et større Udbytte, idet her endog falder 38 Stkr. Langt tilbage for de frugtbarere Skovegne staa Rullestenssandets Skovjorder, hvor Udbyttet kun er 6 til 8 Stkr. pr. 1000 Td. L. om Aaret; til disse høre de nordsjællandske Statsskove, der udvise Tallet 6, og som altsaa hører til Landets daarligste Jagtdistrikter; de overgaas i saa Henseende kun af de vestjyske Skove langs Højderyggen, hvor Tallet synker ned til 2.

Udbyttet af Ræve og Harer følger tilnærmelsesvis den samme Lov som Udbyttet af Raavildt, idet det til en vis Grad stiger og daler med Jordbundens Frugtbarhed. Da disse Dyr imidlertid ikke ere knyttede til Skoven i samme Grad som Raavildtet, give Listerne over Skovenes Jagtudbytte kun ufuldkommen Oplysning om disse Vildtarter.

Studerer man de omtalte Jagtdyrs Hyppighed, saa faar man ikke det Indtryk, at Overholdelsen af en Vildtstand og et intensivt Jordbrug ere absolut uforenelige, naar den første holdes indenfor visse Grænser; thi det er ikke alene de frugtbareste, men tillige de tættest bebyggede og bedst kultiverede Landsdele, i hvilke Skovene have den bedste Jagt. Dette gjælder dog ikke Kronvildt og Daavildt, hvis Forekomst i en Egn nærmest skyldes særegne Træk i Ejendomsforholdene.

Udbyttet af Skovenes Vildtstand maa dog sættes ikke saa lidt højere end det, de ovenanførte Tal antyde. Thi uden at medregne Vildttyveriet, der ved de milde Straffe, som Loven fastsætter herfor, florerer ret godt hist og her og giver et ikke saa daarligt Udbytte, nedlægges der af de om Skovene boende mindre Jordbrugere et meget anseligt Antal Raadyr, Harer og Ræve, der egentlig tilhøre Skovens Vildtstand, og som ikke ville forekomme, naar Skovene forsvandt. Mange Steder drive de Omboende denne Jagt som et regelmæssigt og indbringende Erhverv, idet de ved Besaaning af et lille Stykke Jord med Raps eller ved Henlægning af Aadsel om Vinteren lokker Skovens Raavildt og Ræve ud paa Markerne, hvor de da nedlægges. Denne Skik er saaledes Hovedaarsagen til den ringe Vildtmængde i Nordsjællands Statsskove.

Fuglevildtet er maaske i endnu højere Grad aftagende i Mængde end Haarvildtet; det er kun Jagten paa Agerhøns paa Markerne og Snepper i Skovene, der endnu giver lidt Udbytte, medens Gæs, Ænder og Bekkasiner ere saa stærkt reducerede i Antal, at Jagten paa dem i mange Egne ikke længere drives, og Urfuglen er næsten udryddet, trods de senere Aars Lovbud om absolut Fredning af denne Vildtart (Lov 24. Maj 1879).

Vurderet i Penge indbringer Jagten Skovejerne kun en meget ubetydelig Sum, for hele Landets Vedkommende ca. 30 Øre pr. Td. L. Skov. Naar der fra Jagtens Udbytte i Penge drages Omkostningerne ved Jagternes Afholdelse, bliver det reelle Udbytte ganske forsvindende.

Rettelser.

Side 61 er udfaldet et Stykke, idet der i Linie 15 f. 0. mellem „for Jylland af“ og „,285“ skal indskydes :

„50 Tdr. 6 Skpr. 2 Fákr. 0 Alb. Ager og Engs Hartkorn samt 197 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr. 1'/, Alb. Skovskyldshartkorn, eller i Alt"