men

er der

Roesukker, at disse kunne anvendes i det almindelige Forbrug uden at være raffinerede, kunne Fabrikerne ordentligvis afsætte hele deres Produktion i Indlandet. Det er derfor kun undtagelsesvis, at der finder Export Sted. Derimod exporteres Biproduktet: Mallassen. Den gaar mest til Frankrig, 1884 5,7 Mill. Pd., hvor den anvendes til Spritfabrikation. I vore indenlandske Spritfabriker har det hidtil ikke kunnet betale sig at brænde Mallas paa Grund af vore ejendommelige Afgiftsforhold, mulig vil det kunne lade sig gjøre nu, da Udbyttebeskatningen er indført (L. 1. April 1887). I den seneste Tid ved L. 1. April 1887 af Hensyn til de vanskelige Forhold, hvorunder Roesukkerindustrien arbejder, bleven tilstaaet den Begunstigelse, at ved Udførsel af indenlandsk tilvirket Roesukker godtgjøres foruden den erlagte Afgift tillige 3/4 Øre pr. Pd. Sukker indtil d. 31. Marts 1888. Denne Indrømmelse er baade i og for sig ringe, og da tillige Sukkerexport, som alt apført, kun aldeles undtagelsesvis finder Sted, er den praktisk saa godt som betydningsløs. Ved samme Lov af 1. April 1887 blev det tillige indrømmet Fabrikerne, at de kunde faa almindelig Kreditoplagsret for de af dem tilvirkede Sukker, hvorimod de mistede den tidligere Kredit paa Tolden.

Slagteri dreves tidligere udelukkende som Haandværk og. i Hjemmet som Husflid, og saaledes er det for største Delen endnu, kun Svineslagteriet er blevet til en fabriksmæssig dreven Industri. I Kjøbenhavn er dog ogsaa de andre Grene af Slagteriet i Begreb med at udvikle sig mere industrielt derved at Kommunen har ladet opføre et ret storartet Slagtehus til fælles Brug for Slagterne. Antallet af Slagtere var efter Folketællingen i 1880 2156 Hovedpersoner og 1059 Medhjælpere. Tallet har været i anselig Tilvæxt og er omtrent fordoblet siden 1850; Tilbagegangen i Hjemmeslagtningen har været en af Grundene til, at Næringen har kunnet udvide sig saa meget.

En særlig Stilling indtager Svineslagterierne, idet flere af disse ere blevne store industrielle Etablissementer, der arbejde for Export. De første Slagterier til Export blev anlagt i Kjøbenhavn for ca. 20 Aar siden, først af A. N. Hansen og umiddelbart derefter af Philip W. Heymann. Derefter anlagdes ExportSlagterier i Holstebro, i Aarhus, i Randers, i Varde, i Assens, i Aalborg og i Hjørring. For Tiden er endnu to mindre Slagterier under Opførelse i Vejle og i Maribo.

Tidligere produceredes her i Landet næsten udelukkende fede og store Svin, og disse sendtes for største Delen levende til Hamborg, der er et meget stort Svinemarked, for derfra atter at gaa enten til Vest- og Syd-Tyskland eller til Holland og Belgien, tildels ogsaa til Frankrig, med andre ord til de Lande, hvor Pølser udgjør et almindeligt Næringsmiddel. En Del gik ogsaa mod Nord til Norge og andre steder. Det var stærkt fedede Svin, der var de mest søgte; thi det fede Flæsk efterspurgtes mest af den lavt lønnede Arbejdsklasse i disse Lande. I den sidste Snes Aar er dette forhold forandret noget, vi have faaet Indgang paa det engelske Marked, og det er her især de saakaldte „Sengsvin“ der efterspørges (efter det tydske „sengen“ eller det engelske „singe“, der betyder at svide, fordi disse Svin ved Slagtningen skulle svides og ikke som før skoldes). Det er mindre Svin, der slagtes, naar de ere 6 à 8 Maaneder gamle, og de skulle være kjødfulde, men magre. Man begyndte som ovenanført i Tredserne at anlægge Exportslagterier for at sende disse „Sengsvin“ som „Bacon“ til England, og ligesom Produktionen af Sengsvin har muliggjort denne Industri, saaledes har denne atter været en Støtte for hin, og flere af Slagterierne, særlig maaske Holstebro Svineslagteri, har virket meget til at fremme vor Svineproduktion i den af dem ønskede Retning.

I Tredserne blev der slagtet og udført 7 à 8 Mill. Pd. Flæsk om Aaret, saa sprang Udførselen i Aaret 1870–71 pludselig op til 15,7 Mill. Pd., men gik derefter gradvis ned og var i 1879 kun 3,7 Mill. Pd.; siden da har der atter været rask Fremgang, og i 1885 var Udførselen naaet op til 31,5 Mill. Pd. Den største Del af Flæsket (i 1885: 20,2 Mill. Pd.) bliver udført til England over Kjøbenhavn, Esbjerg, Aarhus, Randers og Varde; mindre Partier udføres til Sverige (3 Mill. Pd.), til Tyskland (7,2 Mill. Pd.) og Norge (0,7 Mill. Pd.).

Bagerne udgjør en talrig Klasse Industridrivende. I 1880 fandtes der i Følge Folketællingen 1588 Hovedpersoner og af Medhjælpere 2106 Mand, 232 Kvinder. Der underholdtes ialt lidt over 12.000 Mennesker af denne Industri. Efter Industristatistiken fandtes der i Kjøbenhavn i Aaret 1882 168 Bagere, der var Hovedpersoner, og 774 Medhjælpere, alle af Mandkjønnet. I 11 af de kjøbenhavnske Bagerier anvendtes Dampkraft, tilsammen af 40 Hestes Kraft; kun et eneste af de kjøbenhavnske Bagerier havde over 20 Arbejdere, og kun 5 af dem havde mellem 10 og 20 Arbejdere. I Kjøbstæderne og paa Landet findes en stor Mængde Bagere, men deres Bedrift er i Almindelighed lille og drives rent haandværksmæssigt. I det Hele staar Bagerindustrien paa enkelte Undtagelser nær

ikke synderlig højt her i Landet, og Exporten af Brød er uden Betydning; den indskrænker sig til Skibsforsyning og til Forsendelse til vore nordlige Bilande.

Det er ikke usandsynligt, at den ældre Lovgivning har nogen Skyld i, at vore Bagerier den Dag i Dag ikke staar paa et højere Standpunkt. Den Gang var Bageri en priviligeret og kontrolleret Næring. I Kjøbenhavn var Bagerlauget et sluttet Laug, den fuldstændige Bagernæring maatte kun drives i 50 saakaldte Bagergaarde, og indtil 1841 blev Brødets Pris fastsat ved Taxter af Magistraten. Paa Landet var kun Rugbrødbagning fri Næring, til Bagning af fint Brød krævedes særligt Privilegium. Disse Indskrænkninger i Bagernæringen bortfaldt vel allerede ved L. 12. Februar 1852 og ved Næringsloven af 29. Decbr. 1857; men derved fjærnedes ikke Sporene af det gamle Tvangssystem, der igjennem saa lange Tider havde holdt Bagerne i en priviligeret Ubevægelighed. Hvad Antallet af Bagere angaar, har der derimod været al ønskelig Fremgang.

Der fandtes af Bagere:

Stærkest har Fremgangen i Antallet af Bagere været paa Landet. Før 1860 var der forholdsvis faa Bagere paa Landet; Næringslovgivningen lagde dem, som alt anført, adskillige Hindringer i Vejen, og det var desuden forhen almindelig Skik, at Landboerne selv bagte deres Brød; men efterhaanden som Arbejdets Deling udviklede sig, fandt Landboerne det hensigtsmæssigere at kjøbe Brødet, og da Næringsfriheden blev indført, voxede Bagernes Antal saa stærkt, at der i 1880 i Landdistrikterne fandtes 835 Bagere med 738 Medhjælpere.

Af Kakes- og Biscuitfabriker findes der adskillige, men de ere næsten alle smaa og uden Betydning. Den største findes i Kjøbenhavn, den beskæftiger en halv Snes Arbejdere.

Konditore. Disses · Antal var i 1880 i hele Landet 223 Hovedpersoner, 189 Medhjælpere af Mandkjøn og 58 Kvinder. I Kjøbenhavn fandtes i 1882 af Konditore 85 Hovedpersoner med 167 Medhjælpere, hvoraf de 15 vare Kvinder.

Chokoladefabriker. I Kjøbenhavn fandtes der i 1882 5 Chokoladefabriker med 86 Arbejdere (deraf 35 Kvinder). De anvendte alle Dampkraft, tilsammen 44 Hestes Kraft. I Kjøbstæderne findes der flere ganske smaa Chokoladefabriker. Af større Fabriker findes der en i Odense (44 Arbejdere), en i Aarhus (24 Arbejdere) og en i Randers (7 Arbejdere).

Der indføres til Danmark omtrent / Mill. Pd. raa Cacao (Bønner og Skaller), men af tilberedt Cacao kun 30 à 50,000 Pd. Der udføres herfra lidt tilberedt Cacao, mest til vore nordlige Bilande; det er omtrent lige saa meget som Indførselen. Det fremgaar heraf, at de indenlandske Chokoladefabriker tilvejebringe saa godt som hele Landets Forsyning med denne Vare. En væsentlig Grund hertil er, at de indenlandske Fabriker faa en anseelig Toldbeskyttelse, idet Tolden paa den raa Cacao (Bønner og Skaller) kun er 4 Sk. pr. Pd., medens Tolden paa tilberedt Cacao er 7 Sk. pr. Pd.

Flere af Chokoladefabrikerne fabrikere tillige forskjellige Sukkervarer; desuden findes der flere selvstændige Sukkervarefabriker, i Kjøbenhavn ikke mindre end 21, men de ere smaa (ialt 31 Medhjælpere); to af dem benytte dog Dampkraft. De omtalte Chokoladefabriker i Odense og Aarhus er tillige Sukkervarefabriker.

Cikoriefabriker. Brugen af Chikorie og andre Kaffesurrogater ere meget udbredt i Danmark. Vi indføre 2 à 4 Mill. Pd. Cikorierødder aarlig, desuden dyrkes her Cikorierødder paa 347 Tdr. Land, mest i Ribe Amt, og endelig anvendes store Mængder af Roer til Tilberedning af Kaffesurrogater. Det er altsaa betydelige Mængder af Raastof, der anvendes af de indenlandske Cikoriefabriker, og disse maa udfolde en ret anselig Virksomhed. De største Cikoriefabriker findes i og ved Kjøbenhavn (4 Fabriker) samt i Ribe, hvor der findes 2 Fabriker med 62 Arbejdere. Aktieselskabet „De danske Cikoriefabriker“, der er stiftet 1872 og har en Aktiekapital af 790,000 Kr., ejer 2 Fabriker i Kjøbenhavn, li Aarhus og li Randers; det producerede i 1881 ca. 21/2 Mill. Pd. Cikorie og 21/4 Mill. Pd. andre Kaffesurrogater. I Taps (Grændsetolddistriktet) findes en Fabrik for Tørring af Cikorierødder. Saavel Dyrkningen af Cikorierødder som Fabrikationen af Cikorie bliver stærkt beskyttet, idet Tolden paa Cikorierødder er 1/2 Sk. pr. Pd. og Tolden paa Cikorie og andre Kaffesurrogater er 6 Sk.