levnede nogen som helst Beskyttelse. Afgiften blev fastsat red Loven af 3. Maj 1873, og den blev beregnet saaledes, at den endog stillede den indenlandske Sukkerindustri ugunstigere end Indførselen fra Udlandet. Den nye Industri havde ogsaa andre Vanskeligheder at kjæmpe med, bl. a., at den ikke kunde faa Landmændene til at dyrke det fornødne Kvantum Roer, saa Fabrikerne selv maatte drive Roedyrkning i stor Udstrækning. Det gik derfor trangt i nogle Aar, og Aktieselskabet „Lolland“ gik Fallit, hvad der dog ikke standsede Fabrikens Drift, idet denne overtoges af et i dette Øjemed dannet Konsortium. Lidt efter lidt arbejdede Fabrikerne sig frem, og ved Lov af 24. Marts 1877 blev der tilstaaet en Nedsættelse i Afgiften, saaledes at denne nu blev 8 pct. mindre end Toldafgiften af fremmed Sukker, hvilket omtrent svarer til den mindre Raffineringsværdi, som Roesukkeret har i Sammenligning med Kolonialsukker, og til den Told, de indenlandske Sukkerfabriker svare af Kul og andre Produktionsfornødenheder. Fabrikationen gik i de følgende Aar rask frem. Selskabet „De danske Sukkerfabriker“ kjøbte i 1880 Fabriken ved Højbygaard („Lolland“), og anlagde en ny stor Fabrik ved Nakskov, der begyndte sin Virksomhed i Aaret 1882. Landmændene havde nu faaet Øjnene op for, hvor fordelagtig Sukkerroedyrkningen var; fra forskjellige af Landets Egne fremkom der ønske om at faa anlagt Sukkerfabriker, og Aktieselskabet imødekom disse ved at bygge Fabriker i Stege og Assens, hvilke begge begyndte deres Virksomhed i 1884, og ved at forberede Anlæget af en sjette Fabrik i Nykjøbing paa Falster, hvis Anlæg dog kort efter blev foreløbig udsat, da Konjunkturerne for Sukkerproduktionen imidlertid var bleven ugunstige. Samtidig blev der, ogsaa i Nykjøbing paa Falster, anlagt en „Andels-Sukkerfabrik" af Roedyrkere i Omegnen, navnlig støttet paa Etatsraad Tesdorphs store Landejendomme paa Falster; den begyndte sin Virksomhed i 1885.

Produktionens Størrelse i enhver af Fabrikerne har været følgende:

1874.. 1,386,914 1,179,969

2,566,883 1875.. 1,151,121 787,793

1,938,914 1876.. 580,750 569,226

1,149,976 1877.. 743,351 958,130

1,701,481 1878.. 1,210,696 1,404,749

2,615,445 1879.. 1,503,963 2,019,634

3,523,597 1880.. 1,406,126 3,551,835

4,957,961 1881.. 3,106,896 3,306,965

6,413,861 1882.. 2,318,619 3,186,151 3,069,334

8,574,10 1883., 4,418,912 4,300,181 6,802,948

15,522,041 1884.. 4,796,827 4,674,373 7,600,263 3,273,987 2,810,532

23,155,982 1885.. 5,755,185 5,884,983 10,829,705 4,104,903 3,960,544 3,362,383 33,897,703

9

?

I indeværende Kampagne antages de 5 Fabriker, der tilhøre „De danske Sukkerfabriker“, at ville producere ca. 36 Mill. Pd. Sukker og Andelsfabriken i Nykjøbing 5 à 6 Mill. Pd., saa at den samlede indenlandske Produktion af Sukker kalkuleres til 41 à 42 Mill. Pd. Men uagtet det saaledes allerede nu er en ganske anselig Størrelse, den indenlandske Sukkerproduktion er naaet op til, kan den dog endnu ikke forsyne Landet fuldstændig med Sukker. Siden 1874, da Sukkerindustrien begyndte, har Forholdet mellem Produktionen og det indenlandske Forbrug stillet sig saaledes (excl. Mallas og Sirup):

Angivet i Millioner Pd. Aarene 1874 1875 1876 1877 1878 1879 1880 1881 1882 1883 1884 1885 Overskuds. indførsel af Sukker ... 41,3 43,0 43,8 41,9 47,5 46,3 50,3 49,4 46,0 53,8 43,6 31,6 Produkt. af

indenlansk Sukker ... 2,6

1,7
2,6

3,5 5,0 6,4 8,6 15,5 23,2 33,9 Samlet Sukkerforbrug 43,9 44,944,943,6 50,1 49,8 55,3 55,8 54,6 69,3 66,8 65,5

1,9

1,1

Der er, som det vil ses, ingen kjendelig Tilbagegang i Forbruget af fremmed Sukker førend i de allersidste Aar; i 1883 var endog Indførselen og Forbruget af fremmed Sukker større end nogensinde før. Sagen er, at Sukkerforbruget her i Landet er forøget saa meget, i Gjennemsnit med henved 2 Mill. Pd. om Aaret, at den indenlandske Sukkerproduktion indtil 1883 netop kun kunde holde Skridt med Forøgelsen i Forbruget; den kunde forhindre, at Indførselen voxede, men ikke formindske denne. Først i 1884, 1885 og 1886 er Indførselen af fremmed Sukker bleven kjendelig formindsket; men der er endnu saa langt fra at være Overproduktion af Sukker her i Landet, at der neppe produceres mere end 2/3 af Forbruget. Den indenlandske Sukkerproduktions Fremgang har formindsket Statens Toldindtægt af Sukker, men har tillige gjennem den indenlandske Afgift bragt Staten en ny og voxende Indtægt, der i 1884 beløb sig til 1,167,380 Kr. og i 1885 til 2,160,590 Kr.

Fabriken ved Højbygaard er beregnet paa at bearbejde 5500 Centner Roer daglig, Fabriken i Odense er beregnet paa at bearbejde 6000 Centner Roer, Fabriken i Nakskov er beregnet paa 12000 Centner, Fabriken i Assens ligeledes paa 12,000, Fabriken i Stege paa 10000 Centner og Andelsfabriken ved Nykjøbing 6000 Centner. Alle 6 Fabriker kunne saaledes bearbejde ca. 51000 Centner Roer daglig, og ansætter man en Kampagne til at vare 100 Dage, bliver det et Kvantum af over 5 Millioner Centner Roer, som aarlig kunne bearbejdes. Af et Centner Roer uddrages 8 à 10 Pd. Sukker, altsaa af 5 Mill. Centner Roer 40 à 50 Mill. Pd. Sukker. Fabrikerne kunne dog, om nødvendigt, forcere deres Produktion en Del udover dette Kvantum.

I Fabrikerne Højbygaard, Odense og Nykjøbing er den hele Bearbejdelse samlet i en Hovedfabrik, hvor Roen i sin naturlige Skikkelse kommer ind i Fabriken og efter en lang Række af Processer kommer ud som Sukker og Mallas. I Fabrikerne Nakskov, Assens og Stege er Hovedfabriken forbunden med „Saftstationer“; i disse foretages den første Bearbejdelse af Roen, Roesaften uddrages og ledes i Jernrør under Jorden,

undertiden i en Afstand af et Par Mil, til Hovedfabriken, hvor Saften saa renses og indkoges til Sukker. Ved dette System opnaas den Fordel, at de Afstande, hvori Roerne skulle transporteres, forkortes, og at det altsaa er muligt for den samme Fabrik at drage et større Areal ind under sit Fabriksomraade.

I 1886 blev der dyrket Sukkerroer paa c. 14,700 Tdr. Land, nemlig paa 4000 Tdr. Land til Fabriken i Nakskov, 2200 Tdr. Land til Højbygaard Fabrik, 2000 Tdr. Land til Stege Fabriken, 2300 Tdr. Land til Assens Fabriken, 2200 Tdr. Land til Odense Fabriken og ca. 2000 Tdr. Land til Andelsfabriken i Nykjøbing. I Gjennemsnit avles ca. 300 Centner Roer pr. Td. Land, undertiden naar Avlen ikke saa højt, men ofte naar den op derover, endog til 600 Centner pr. Td. Land. De fleste af Roedyrkerne, i Aaret 1886 med et Areal af 7900 Tdr. Land, have ældre, faste Kontrakter med „De danske Sukkerfabriker“, der ere afsluttede for et Tidsrum af 10 Aar, de faa i Gjennemsnit en Betaling af 82 Øre pr. Centner Roer og desuden disses Fabrikations-Affald, der har en Værdi af 12 Øre pr. Centner Roer, altsaa tilsammen 94 Øre pr. Centner Roer. Fra et Areal af 4700 Tdr. Land leveredes i 1886 Roer til „De danske Sukkerfabriker" efter Aarskontrakter eller efter en Overenskomst om Roepriser, der rette sig efter Sukkerpriserne; Roer fra disse Arealer er i 1886 bleven betalt med i Gjennemsnit 64 Øre pr. Centner Roer. Desuden faa Roedyrkerne Andel i Selskabets Overskud; efter at Aktionærerne har faaet 5 % udbetales Roedyrkerne 10 % af det overskydende, hvad der i nogle Aar har været ikke saa lidt. Andelsfabriken i Nykjøbing har med nogle af Roedyrkerne faste Kontrakter i Lighed med de danske Sukkerfabrikers „10 Aars“ Kontrakter, men det normale skal være, at Roedyrkerne faa deres Roer betalt i Forhold til Fabrikens eventuelle Overskud.

Sukkerroedyrkningens store Betydning for Landbruget er omtalt andetsteds i dette Værk.

Ogsaa paa anden Maade har Sukkerindustrien stor Betydning. Den beskjæftiger en stor Mængde Arbejdere, for en stor Del svagere Kræfter, der ellers

vilde have Vanskelighed ved at faa saa lønnende Beskjæftigelse, og den giver det paa en Tid af Aaret, hvor der ellers ikke er meget Arbejde. Det er ogsaa anselige Kapitaler, der anvendes. „De danske Sukkerfabrikers“ 5 Fabriker staa Selskabet i henved 10 Mill. Kr., og Andelsfabriken i Nykjøbing har kostet ca. 18/4 Mill. Kr. i Anlægskapital. Foruden de faste Anlægskapitaler anvendes selvfølgelig ogsaa store Summer til Driften. Efter at de første Aars Begyndelsesvanskeligheder var overstaaet, gav Sukkerfabrikationen et godt Udbytte, men i Løbet af Aarene 1884, 85 og 86 ere Sukkerpriserne dalede stærkt, og da Fabrikerne i den gode Tid havde bundet sig til, som foran berørt, at tage en stor Del af Roerne til høje, faste Priser, kunde Driften ikke give synderligt Overskud. Driften af Andelsfabriken i Nykjøbing har i den korte Tid, den har bestaaet, givet Tab.

Aktieselskabet ,,De danske Sukkerfabriker“, under hvilket næsten hele den danske Sukkerproduktion ligger, idet det ejer de 5 største Roesukkerfabriker og de 2 største Sukkerraffinaderier, er stiftet i Aaret 1872. Det overtog da de to ældre Raffinaderier Phønix og Helsingørsgadens. I Aaret 1874 begyndte Selskabet tillige at drive Roesukkerfabrikation og har siden da under Ledelse af Etatsraad Tietgen som Bestyrelsens Formand med stor Energi arbejdet paa at fremme denne vigtige Industrigren. Selskabet har gjentagne Gange udvidet sin Aktiekapital, og denne er nu 8,3 Mill. Kr. Desuden har Selskabet faste Obligations- og Prioritetslaan til Beløb af ca. 4 Mill. Kr. Lige siden sin Stiftelse og indtil 1884 virkede Selskabet med Held og gav sine Aktionærer et godt Udbytte, men i de tre sidste Aar har det paa Grund af de ualmindelig lave Sukkerpriser arbejdet under saa vanskelige forhold, at det intet Aktieudbytte har kunnet give.

Det er ovenfor omtalt, at den indenlandske Sukkerproduktion er mindre end det indenlandske Forbrug af Sukker, og da

er i Stand til at frembringe saadanne Kvaliteter af

man

nu