der i de følgende Aar blev efterfulgt af 6 andre. Denne Gren af Virksomheden tog snart et betydeligt Opsving; 1862 byggedes Postdampskibet „Freja“ paa 160 H. Kr., der ligeledes er bleven efterfulgt af en Række andre Postdampskibe saavelsom private Dampskibe. 1870 havde det allerede bygget 32 Hjul- eller Skruedampskibe paa i alt 1756 H. Kr. ?), og derefter har det især havt en betydelig Kunde i det i 1869 stiftede „forenede Dampskibsselskab“, hvis fleste Skibe ere byggede paa Firmaets Værft, der ved dets Overgang til et Aktieselskab flyttedes til Refshaleøen. I Alt har B. & W.'s Fabriker indtil Maj 1887 bygget 144 Skibe m. m. (94 Skrue- og 17 Hjuldampsk., 16 Transportbaade, 6 Muddermaskiner m. v.) En Fabrikation, som i de senere Aar har faaet ikke ringe Betydning, er Forfærdigelse af Centrifuger til Mejerierne; heraf produceres aarlig ca. 500 St. (1883–86: 2021). Fabrikernes Arbejdertal, der i 1881 var naaet op til gjennemsnitlig 1296 (for hvilke den udbetalte Arbejdsløn udgjorde ca. 1,129,000 Kr.), steg fremdeles i de følgende Aar, indtil det i 1884 naaede sit Maximum med 1619 Arb.; derefter er det paa Grund af de uheldige Konjunkturer gaaet stærkt tilbage i Løbet af 1884–85, saa at der ved Udgangen af 1885 kun var 887 Arb. I 1886 steg det indtil 1320 i Maj, men Aarets Slutning kun 1190. Værdien af det i 1886 udførte Arbejde var over 4 Mill. Kr.

Nogen Del i Nedgangen har maaske ogsaa den Omstandighed havt, at Selskabet i de sidste Aar har faaet en Konkurrent i det i Juli 1881 stiftede Aktieselskab HelsingørsJernskibs- og Maskinbyggeri“, (Kap. 1,600,000 Kr.), hvis Værft fra Juni 1883 har været i Virksomhed og ogsaa har faaet Arbejde at udføre for Marinen. Ogsaa dette Selskabs Virksomhed har de sidste Aars ugunstige Forhold indskrænket; i Regnskabsaaret 1883—84 havde det en gjennemsnitlig Arbejdsstyrke af 714 Md., i 1884–85 kun 343 og i 1885-86 288.

I nær Forbindelse med disse to betydelige . Virksomheder

var ved

') Jfr, nærmere C. Nyrop: Bidrag til den danske Industris Historie, 3die

H., 1870, hvorfra de foran staaende Meddelelser om Firmaet Burmeister og Wain ere hentede.

kan nævnes, at Orlogsværftet 1882 sysselsatte 1015, de sjæl. landske Statsbaners Maskinværksteder 188 Arb.

Blandt de kjøbenhavnske Jernstøberier og Maskinfabriker er H. Rudolph Koefod & Co's i 1883 gaaet over til et Aktieselskab med en Kap. af 400,000 Kr. Som særligt betydelige kunne endvidere fremhæves i det egentlige Kjøbenhavn Th. Hüttemeiers og J. H. Hellerungs (Gamst og Lunds Efterf.), paa Christianshavn Løwener & Co's. og J. F. Mogensens, paa Vesterbro J. G. A. Eickhoff's (særlig Fabr. af Bogtrykkerpresser), Riedel & Lindegaards, P. Andersens (Svanholm) samt Marstrand & Rubows, paa Nørrebro Anker Heegaards og Smith & Myginds. De kjøbenhavnske Jernstøberier og Maskinværksteder have lidt betydeligt ved den store Smedestrike i 1885, der varede fra 14de Juli til 16de Novbr. og i hvilken ca. 800 Arbejdere deltoge. Eftervirkningerne deraf ere næppe forvundne endnu.

Under samme Rubrik i I. synes henført Symaskinefabrikanter, der ikke særlig findes anførte. Af saadanne opførte F. allerede 11 med 80 à 90 Arb., hvoraf 6 i Kjøbenhavn, 5 i Kjøbstæderne. For disses Vedkommende anfører B. kun 1, nemlig i Kolding, der tillige fabrikerer Bicycler; i Kjøbenhavn, hvor flere Fabrikanter nærmest kun forhandle og reparere fremmede Maskiner, kan særlig fremhæves Bergmann & Hüttemeiers Fabrik

Omfanget af vore Jernstøberiers Virksomhed og den Indflydelse, Konjunkturerne i det sidste Tiaar have havt paa denne, turde ret godt fremgaa af følgende Tal for Ind- og Udførsel af raa Metaller i Millioner :

I Fabrikoversigten opførtes, som nævnt, sammen med Jernstøberier og Maskinfabriker „forskjellige Jernvarefabriker“; blandt disse bør særlig nævnes Raavaddams Fabrik (op

rindelig „Rodevalds Værk“, hyppigt kaldet „Fileværket“), beliggende midt i Jægersborg Dyrehave ved Mølleaaen (jfr Rawert S. 689—99). Denne Fabrik var oprindelig en Meelmølle, der i 1664 overdroges Tøjmester Kalthof „for der at oprette en SlibeMølle til Vorris Thøighuses Fornødenhed, saa och en lille PulverMølle“. Denne Krudtmølle blev dreven til 1759, da den overdroges Justitsr. Jessen for der at anlægge et Filehuggeri med flere „andre deslige for Landet nyttige Værker og Fabriquer“; men efter at Jessen alt 1765 havde maattet opgive disse, bleve de efter flere forgjæves holdte Auktioner i 1769 tilslaaede det kjøbenhavnske Isenkræmmerlaug. Af dette er Fabriken siden bleven drevet, idet det ved Confirmation af s. A. gjordes ethvert Medlem af Lauget til Pligt at eje i det Mindste 2 Aktier i Værket, hvad der atter foreskreves ved de nye Laugsartikler af 1807, der paalagde Lauget at holde Fabriken i forsvarlig Drift.

Driften var imidlertid i lange Tider temmelig slet, tildels paa Grund af en uhensigtsmæssig Ordning af Bestyrelsen; ved en i Begyndelsen af 30'erne anstillet officiel Undersøgelse fandtes „Bygningerne næsten faldefærdige, næsten Halvdelen af dem henstode ubenyttede eller vare beboede af Fabriken uvedkommende Personer; Inventariet var saa slet, at end ikke den fattigste Arbejder i Hovedstaden havde det saaledes; paa faa Undtagelser nær svarede Mestrene til det Øvrige, det øvrige Arbejdspersonale i forhold. Der var 10 Mestere, 18 Svende m. fl., i Alt 52 Arb., og disse havde endda ikke altid Arbejde, da der manglede Afsætning; thi Varerne vare saa slette, at uagtet Fabrikens Avance ikkun udgjorde 61/4 pCt., ikke sjældent aldeles ingen, kunde de dog ikke sælges“. Der beskikkedes da i 1834 af Commerce-Collegiet en teknisk Direkteur, under hvis Ledelse Værket forbedredes betydeligt i alle Retninger, saa at en ny Undersøgelse i 1844 konstaterede, at der i 18 forskjellige Værksteder sysselsattes henved 100 Arb. og leveredes alle Slags Isenkramvarer, navnlig Knive, for en aarlig Værdi af ca. 40,000 Rd.; 1847 var Produktionsværdien stegen til 70,000 Rdl. Siden den Tid er Fabriken undergaaet yderligere

Forbedringer, navnlig under den nuværende Direktør Elfstrøms dygtige Ledelse. En ret betydelig Virksomhed udfolder Nielsen & Winthers Maskinværktøjsfabrik, der i sin Art er enestaaende her. – Hos B. findes opført 1 Jernvarefabrik, nemlig i Viborg, avlagt 1852, hvor ca. 20 Arb. ere sysselsatte med Tilvirkning af Bygningsbeslag, Jernpengeskabe etc. Endvidere findes der op ført 2 Hammerværker, hvoraf det ene var Aktieselskabet „Kongshøj Hammerværk“ (20 Arb.) det andet Greisdal H. (25 Arb.) ved Vejle, der forarbejder Avlsredskaber, Høstleer, Plouge m. v. samt større Smedearbejder til Skibs- og Haandværksbrug. – En Afart er Blikvarefabrikerne, hvoraf der i F. var opført 3, alle i Kjøbenhavn, med tils. ca. 40 Arb.: den ene af disse var formentlig den af nysnævnte Dir. Elfstrøm anlagte, senere til Frederiksberg flyttede, betydelige Fabrik for Tilvirkning af Mejeriredskaber, særlig Blikdaaser til hermetisk Indpakning af Smør, der nu drives af hans Efterfølger under Navn af „Carl Lunds Fabriker" med en Filial i Malmø.

Blandt de med de her omhandlede Fabrikationer beslæg. tede Haandværk maa i første Linie nævnes Smedenes, der i 1880 var det her i Landet talrigst repræsenterede Haandværk (fr. S. 486), som talte 7047 Hovedpersoner med 6103 Medhjælpere. Deraf var det langt overvejende Antal Grovsmede, idet der af Klein- og Nagelsmede kun fandtes 297 (med 652 Medhj.) og af Tøj- og Ankersmede kun 91. Dertil kommer 15 Kniv- og Værktøjsfabrikanter (med 15 Medhj.) og 2 Sværdfegere i Kjøbenhavn). I Kjøbenhavns I. findes af Grov-, Klejn- og Nagelsmede, opførte tils. med Jernsenge- og Pengeskabsfabrikanter under ét, 194 Forretninger med 839 Medhj.; af disse havde 1 Forretning over 50, 3 andre over 20 Medhj., endvidere særlig en Hesteskofabrikant (5 Arb.) og 5 Kniv- og Værktøjsfabrikanter, hvoraf en sysselsatte 33, en anden 25 Arb.

Af Blikkenslagere (opførte under ét med Blytækkere) fandtes i 1880 i Alt 610 med 651 Medhj. (i Kbhvn 131 med 400 Medhj., i Kjøbst. 215 med 166 Medhj.). Denne Virksomhed,

der i Aarhnndredets Begyndelse fik et betydeligt Opsving ved H. Irgens i Kjøbenhavn og Meyer i Aalborg (jfr. Rawert S. 211), udviser i de sidste 40 Aar en meget stærk Fremgang; i 1840 var Antallet af Blikkenslagere kun 88 med 143 Medhj. Endvidere fandtes særlig opførte Gas- og Vandmestre, 56 i Tallet med 60 Medhj. (deraf i Kjøbenhavn 20 med 21 Medhj.), hvorhos der i Kjøbenhavn ifølge I. fandtes 3 Gasværksanlægsog Gasmaaler - Forretninger, hvoraf den ene sysselsatte 92, en anden 25 Arb. I I. ere disse Forretninger samlede under Et tilligemed „Blikvarefabrikanter" i Alt 103 Forretninger med 323 Medhj., hvoraf kun 7 havde over 10 Arb. hver. Haandværksmæssigt drives endvidere Naalemageriet (1880: 66 ined 111 Medhj.) og Filehuggeriet (16 med 42 Medhj.). I F. opførtes 1 Naalefabrik (med 5 à 15 Arb.) og 1 Filefabrik (med 10 Arb., medens der i I. findes opført 7 Naalemagere med tils. 15 Medhj. (deraf i Forretning med 6) og 4 Filehuggere med tils. 20 Mdhj. Endelig maa i denne Sammenhæng nævnes Bøssemagerne, hvoraf der i I. kun anføres 2, af hvilke den ene arbejdede uden Medhjælp, den anden med 5 Arb.; i hele Landet fandtes i 1880 71 Hovedpersoner med 37 Medhj. IF. fandtes opført 2 Geværfabriker i Kjøbenhavn, den ene med 11, den anden med 80 Arb.; nu findes, saa vidt vides, kun én Geværfabrik, nemlig Statens, der ifølge I. sysselsætter 50 Arb. Den tidligere paa Hammermøllen ved Hellebæk oprindelig anlagt som Kobberhammer under Christian den Fjerde (formentlig 1619), senere forandret til Slibeværk og Jernværk siden 1709 drevne Geværfabrik blev nedlagt i Begyndelsen af 70'erne ved Ejendommens Overgang til Aktieselskabet „Hellebæk Fabriker“ (oprettet 1873, jfr. S. 569).

Det Omfang, hvori Bearbejdelsen af Jern og Staal finder Sted her i Landet, saa vel som det, hvori færdige Varer indføres, vil tildels fremgaa af følgende Oversigt over Indførselen i 1882, der omtrent svarer til Gjendemsnittet for 1880–84. Der indførtes af