listerne, netop have undladt dette, fordi de ingen Medhjælpere havde. Desforuden var der paa Listerne opført 906 Forretninger uden Medhjælpere. Af de resterende knap 3000 (2990) Forretninger havde henved 1700 eller over 56 pCt. mindre end 5 Medhjælpere (534 kun 1, 532 2 og 631 3—4), ca. 1250 fra 5-99 og kun 40 over 100 Medhjælpere. Blandt disse sidste vare de tre offentlige Virksomheder: Orlogsværftet, Jernbanens Værksteder og Vestre Gasværk (tils. 1425 Arbejdere). De øvrige vare:

Det fremgaar allerede af disse Tal, at der af Fabrikserhverv i egentlig Forstand i Kjøbenhavn findes en Del spredte, der omfatte enkelte og mindre Virksomheder, men kun faa, der ere betydelige enten ved Virksomhedernes Mængde eller ved deres Størrelse eller ved begge Dele i Forening. Dette viser sig endnu klarere, naar man undersøger, i hvilke Erhverv det absolut største Antal af Medhjælpere forekommer; over 500 Medhjælpere fandtes der i hvert af følgende Erhverv: Jernstøbere og Maskinfabrik., Bog- og Stentrykkere..... 1260 Smede og Skibsbyggere.... 3832 Tømrere .

Med Undtagelse af Jernstøbere og Maskinfabrikanter samt Tobaks- og Cigarfabrikanter ere alle de nævnte Industridrivende Haandværkere i egentlig Forstand. At dog enkelte af disse drive Virksomheden fabrikmæssigt, fremgaar af de foran meddelte Tal. Men i dens Helhed har den kjøbenhavnske Industri langtfra noget fabrikmæssigt Præg, eftersom det lille Haandværk, den lille Industri, er i aldeles overvejende Majoritet, som det tilstrækkelig fremgaar af de meddelte Angivelser om Antallet af Forretninger uden eller med kun 1–4 Medhjælpere.

2) Fabrik virksomheden. Naar man nutildags skal sondre imellem Fabriker og Haandværksdrift, vil man utvivlsomt være mest tilbøjelig til at søge Adskillelsen deri, om der i Bedriften benyttes Maskin- og Dampkraft eller ej. En saadan Adskillelse er imidlertid ikke bleven gjort gjældende ved den eneste officielle Beretning, vi have, om Fabrikerne i Danmark, idet denne – Fabrikoversigten af 1872

samler ,Fabrikerne og de fabrikmæssig drevne Haandværk“ under Et. Da nu tilmed heller ikke Arbejdertallet er kommet i Betragtning, idet ogsaa Bedrifter med mindre end 5 Arbejdere ere medtagne, vil det særlig have været omtrent umuligt at opstille nogen Regel for, hvilke Haandværk der skulde betragtes som „fabrikmæssig drevne“. Det siges da ogsaa, at det har selvfølgelig ikke kunnet undgaas, at Begrebet „Fabrike

„Fabriker“ og „fabrikmæssig drevne Haandværk“ paa mangfoldige Steder maa være blevet meget forskjelligt opfattet“, og at „paa et Sted ere mindre Næringsbrug af en vis Art blevne anførte som Fabriker, medens paa et andet Sted større Næringsbrug af samme Art ere blevne udeladte.“ Det er derfor „kun tilnærmelsesvis, at de udarbejdede Oversigter kunne antages at give en Anskuelse om Antallet og Beskaffenheden af de forskjelligartede Anlæg, der væsentligst kunne henregnes til Fabrikerne her i Riget“. Paa Grund af den forskjellige opfattelse, som saaledes er bleven gjort gjældende særlig overfor enkelte Industrigrene, har man af

Oversigten helt maattet udelade forskjellige Virkomheder, af hvilke utvivlsomt flere kunde betegnes som Fabriker eller i alt Fald fabrikmæssig drevne, saaledes Bogtrykkerier, Stentrykkerier, Bagerier, Vind- og Vandmøller. Derhos har man af forskjellige andre Industrigrene kun optaget et begrændset Antal. Saaledes er af Teglværker kun optagen saadanne, der beskæftige mindst 10 Arbejdere; af Brændevinsbrænderier og Ølbryggerier ere optagne saa mange, som fandtes opførte paa Skemaerne, uagtet det samlede Antal vidstes at være langt større, idet man er gaaet ud fra, at de udeladte ere blevne forbigaaede paa Grund af deres ringe Størrelse. Men for enkelte Industrigrenes Vedkommende vides det, at ogsaa betydelige Forretninger ere blevne forbigaaede; saaledes kan det „nævnes, at, medens der i Listerne gives Oplysning om de store Etablissementer for Damebeklædningsgjenstande, er der derimod Intet anført om de store Etablissementer for Herreekvipering i Hovedstaden.“ Ligeledes fremhæves det, at „af Sølv og Guldvarefabrikanterne er der paa Listerne kun opført 1, medens dog vistnok flere af „Juvelererne“ og „Guldsmedene“ her i Hovedstaden med Grund kunde siges i det Mindste at drive deres Haandværk „fabrikmæssig“ .

Ogsaa ved Opgivelsen af det Antal Arbejdere, som sysselsattes, er forskjellig Fremgangsmaade oftere brugt, idet „Nogle have anført Arbejderne som faste, medens Andre anføre dem som „temporære“, skjøndt Forholdene iøvrigt synes ensartede". Ved en Del Næringsbrug var derhos Antallet af temporære Arbejdere angivet at være „ubestemt“ eller lignende.

Det er saaledes kun med væsentlige Forbehold, at Fabrikoversigtens Resultater kunne benyttes, og navnlig vil en Sammenligning med andre tidligere eller senere Opgivelser altid frembyde Vanskeligheder og Misligheder. Vi skulle derfor ogsaa kun kortelig og summarisk gjengive dens Hovedresultater.

I den nævnte Oversigt vare samtlige Fabriker og fabrikmæssig drevne Haandværk (med de ovenfor anførte Udeladelser)

henførte til 9 forskjellige Klasser efter Frembringelsernes forskjellige Art, nemlig: I. Papir, Skrive- og Tegnerekvisiter, Malerarbejde m. m.

(11 forskjellige Arter af Erhvervsvirksomhed). II. Instrumenter (4 Arter Erhverv). III. Hør, Hamp, Bomuld, Uld, Silke, Fjer, Haar m. m. (14

Arter Erhverv).
IV. Læder, Skind m. m. (7 Arter Erhverv).

V. Træ, Horn, Ben, Koste m. m. (9 Arter Erhverv).
VI. Lervarer, Stentøj, Glas m. m. (9 Arter Erhverv).
VII. Arbejder i ædle og uædle Metaller, Maskiner m. m. (15

Arter Erhverv). VIII. Malme og Mineralier , kemiske Fabrikata, Belysnings

midler m. m. (23 Arter Erhverv). IX. Fortæringsgjenstande m. m. (18 Arter Erhverv) - i Alt

108 forskjellige Arter af Erhvervsvirksomhed. I hver af disse Klasser fandtes da efternævnte Antal af

Oversigten omfattede altsaa 1400 Fabrikbedrifter med ca. 22,500 faste og ca. 7,500 temporære Arbejdere i Alt ca. 30,000 Arbejdere. Gjennemsnitlig kom der saaledes paa hver Bedrift kun omtrent 20 Arbejdere. Men af disse 1400 Fabriker havde næsten 3/5 (circa 58 pCt.) kun indtil 10 Arbejdere

Fabrikernes Fordeling paa Kjøbenhavn, Kjøbstæder og Land. 495

deraf atter 549 eller henved 40 pCt. kun indtil 5 Arbejdere, medens knap 18 pct. (255) havde over 25 Arbejdere, deraf atter knap Halvdelen (125) over 50 Arbejdere. Over 100 Arbejdere havde kun 54 Fabriker eller knap 4 pCt. I det Hele ere altsaa vore Fabriker kun smaa, og de ere kun faa i Antal. Af de 54, der sysselsætte over 100 Arbejdere hver, vare 8 Fabriker for Tilvirkning af Manufakturvarer, 8 Handskefabriker, 8 Jernstøberier og Maskinfabriker, 9 Cigar- og Tobaksfabriker og 3 Papirfabriker; de øvrige 20 vare fordelte over endel forskjellige Virksomheder, af hvilke ingen talte mere end 2 Fabriker med over 100 Arbejdere *).

Af samtlige Fabriker fandtes 463 eller 33 pct. i Kjøbenhavn: disse sysselsatte i Alt ca. 14,000 Arbejdere, altsaa ikke langt fra Halvdelen (c. 46 pCt.) af samtlige Arbejdere; gjennemsnitligt kom der ca. 30 Arbejdere paa hver, altsaa % Gang mere end Gjennemsnittet for hele Landet. De meget smaa Fabriker vare da ogsaa forholdsvis færre i Kjøbenhavn; kun 149 eller ca. 32 pct. havde indtil 5 Arbejdere (imod 40 pct. for hele Landet), hvorimod 29 eller 6 pCt. havde over 100 Arbejdere.

I Kjøbstæderne fandtes 679 Fabriker, altsaa ikke langt fra Halvdelen (ca. 48 pCt.); men de talte i Alt kun ca. 10,700 Arbejdere, altsaa kun omtrent Trediedelen af det hele Antal; paa hver Fabrik kom altsaa her gjennemsnitlig ca. 15—16 Arbejdere. De meget smaa Fabriker vare her særdeles talrige: over 310 eller ca. 45 pct. havde kun indtil 5 Arbejdere, medens kun 14 (2 pct.) havde over 100.

I Landdistrikterne fandtes knap en Femtedel af samtlige Fabriker, 258 eller ca. 18 pct.; disse sysselsatte ca. 5300 Arbejdere eller ligeledes omtr. 18 pct. af hele Arbejdertallet, saa at de netop havde den gjennemsnitlige Størrelse. 11 af dem (4 pct.) havde over 100 Arbejdere.