Dyrene derfra sættes i Værdi højere pr. Stk., end de, der komme fra Danmark. I Indførselen af Kalve og Faar spiller Danmark en mindre Rolle, her er Holland og Tyskland de vigtigste Importlande. Indførselen af levende Svin til England er af mindre Betydning, derimod indføres der store Mængder af Flesk, i 1885 41/3 Mill. Centner (engelsk Vægt). Den allerstørste Del heraf kommer fra Amerika; fra Danmark indførtes 117,000 Centner, et Kvantum, der vel er lille i Forhold til Indførselen fra Amerika, men næst efter Tysklands er den største Import, der kommer fra noget evropæisk Land, og i Værdi staar det danske Flæsk højt.

Indførselen af Smør og Butterine til England i 1885 var:

Det vil ses, at Importen fra Danmark er ret anselig i Kvalitet og staar i første Række i Henseende til Værdi.

I Tallene er indbefattet Indførslen af Kunstsmør (Butterine). Af hvad der blev opgivet som Butterine kom 772,000 Centner fra Hosland, 40,465 Center fra Belgien og 17,411 Centner fra Norge.

De andre evropæiske Landes internationale Omsætning af Kvægavlsprodukter er saa lille i forhold til Englands, at det ikke har Interesse at omtale den nærmere. Tyskland, Frankrig og Belgien kan ikke forsyne sig selv med levende Kreaturer og indføre ret betydeligt. I 1883 havde Tysklands Overskudsindførsel af levende Kreaturer en Værdi af 62 Mill. Rmk., Frankrigs en Værdi af 162 Mill. Frks. Derimod udføres et stort Antal af levende Kreaturer fra Rusland og fra ØsterrigUngarn. Af Smør har baade Rusland, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig et Overskud, hvoraf det meste udføres til England.

Der er i de senere Aar tydeligere og tydeligere fremtraadt en Bevægelse i vort Land, der fører Befolkningen bort fra Landbruget og over til Industri og Handel. Den landbrugende Befolkning voxer kun meget lidet i Antal, og i mange Egne er den stillestaaende. Landbrugernes Børn kunne ikke alle finde Beskjæftigelse i Landbruget; der finder derfor en aarlig Vandring Sted fra Land til By, fra Landbrug til Industri, Handel og Søfart.

Efter Folketællingerne var Folkemængden:

Beregnes disse Talstørrelser i forhold til den hele Befolkping, faar man som Resultat, at af hver 1000 Indbyggere boede i

I Aarhundredets første Halvdel fra 1801 til 1840 voxede Landbefolkningen stærkest; men efter den Tid er det Bybefolkningen, der er tiltaget mest, Landbefolkningens Befolkningstilvæxt er bleven mindre og mindre; i det sidste Tiaar, 1870 til 1880, voxede Landbefolkningen kun med 70,000 Individer, og naar det nu tillige erindres, at Antallet af Industridrivende og Handlende, der bo i Landdistrikterne, er tiltaget meget, saa maa man komme til det Resultat, at den landbrugende Befolkning saa godt som slet ikke er tiltaget i dette Tidsrum. Den Bevægelse, der saaledes foregaar i Danmark, er den samme, som vi kjende fra de fleste andre højt kultiverede Lande i Evropa. Befolkningen drages mest i Retning af Industri og Handel, Landets Overskud af Landbrugsprodukter til Udførsel bliver mindre og mindre, slaar snart over til et Underskud, saa at der maa indføres Landprodukter fra andre Lande, og jo mere denne Udvikling gaar frem, til desto fjernere Lande maa man søge hen for at skaffe sig sin Forsyning med Landbrugsprodukter. For det indenlandske Landbrug er denne Bevægelse i Retning af Industri og Handel en stor Fordel, thi det gjør det indenlandske Marked større og fordelagtigere, det højner Prisen paa Landbrugsprodukter, særlig paa dem, der ere af høj Kvalitet, og bliver derved en Hovedbetingelse for, at det indenlandske Landbrug kan gaa frem i Retning af Intensitet. Vi ser derfor ogsaa, at i de Lande, som ere komne længst frem i Retning af at være industridrivende og handlende, der er Jordrenten i Almindelighed højest, og Landbruget mest intensivt. Det er Udvidelsen af det indenlandske Marked, der er Landbrugets Hovedstøtte mod Konkurrencen fra de oversøiske Lande, som ved Kommunikationsmidlernes Udvikling føres os nærmere ind paa Livet.

I Danmark er denne Befolkningens Bevægelse i Retning af Industri og Handel endnu forholdsvis ny og ikke ret stærk, men er dog, som ovenfor vist, tydelig tilstede. Det er utvivlsomt, at det indenlandske Marked for Landbrugets Frembringelser udvides Aar for Aar. Indtil for kort siden har Forøgelsen i Landbrugets Produktion kunnet holde Skridt med Forøgelsen i Landets Forbrug, saa at der ikke fremkom nogen Formindskelse i Udførselen; der blev vel udført mindre Korn, men det opvejedes fuldstændig ved en større Udførsel af animalske Produkter. I de seneste Aar har der været en betydelig Tilbagegang i Værdien af Landbrugets Udførsel, men det skyldes for den overvejende Del Prisernes Falden og kun i mindre Grad en Formindskelse af Udførselens Kvalitet. Om det derfor end maa siges at være sandsynligt, at Udviklingen bærer i Retningen af, at Danmark bliver et egentligt Industri- og Handelsland, hvis Udførsel af Landbrugsprodukter bliver mindre og mindre indtil

det tilsidst ikke kan forsyne sig selv, saa maa det dog antages, at der endnu er langt tilbage, inden man kommer til en saaden Tilstand. Og selv, naar man kommer dertil, saa maa det ikke forstaas saaledes, som om Landbruget dermed vilde have ophørt at være Landets Hovederhverv. Selv i de af Evropas Lande, der ere komne videst i Retning af Industri, er Landbruget det langt vigtigste af alle Erhverv. Tage vi et Land som Norge, hvor Landbruget arbejder under saa ugunstige Forhold, og hvor foruden Industri og Handel ogsaa Fiskeri, Skovdrift og Skibsfart indtager en saa fremragende Stilling, saa er selv der Landbruget ikke blot Hovederhvervet, men det alene har omtrent samme Betydning for Folkets Økonomi, som alle de andre Næringer tilsammen, og danner i egentligste Forstand det økonomiske Grundlag for Folkets Bestaaen“. Endmere maa dette da gjælde om et Land som Danmark.

De vigtigste kilder til den foregaaende Fremstilling af Landbrugets Statistik bar været: Den officielle Statistik, ældre private eller halvt officielle statistiske Arbejder, Amtsbeskrivelserne, den landøkonomiske Tidsskriftsliteratur, Landbrugsordbogen, forskjellige Kommissionsbetænkninger om Landbrugs- og Landboforhold, adskillige Godsbeskrivelser m. A. Af Forfattere, som have været benyttet, nævnes særligt Bergsøe, Reinhart, Thaarup og Begtrup. En Mængde Oplysninger er modtaget af offentlige Institutioner og af private Personer, særlig af afd. Konsulent Jessen og af det kgl. Landhusholdningsselskabs Sekretair la Cour. Paa mange Steder støtte de meddelte Oplysninger sig paa nye, selvstændige Undersøgelser.

Havebruget.

Havebruget staar ikke paa noget høit Standpunkt i Danmark. Der findes mange og smukke Lysthaver, baade offentlige og private, men det økonomiske Havebrug, Havebruget som Bedrift, spiller kun en ringe Rolle her i Landet. Grunden hertil er ikke, at de ledende Mænd har savnet Blik for Havevæsenets forædlende og økonomiske Betydning. Igjennem lange Tider har man virket ivrig for at fremme Havebruget, ved Understøttelser, ved Veiledning, ved Formaninger og ved ligefremme Paabud. I Chr. V's Danske Lov 3--13--18 hedder det saaledes: Enhver Bonde skal aarligen, imens han haver Rum til og Lejligheden er, i det mindste lægge 5 Humlekuler, 3 Ymper Abild, Pære eller andre gode Træer, og desforuden plante 10 Pile“. Chr. Vtes Broder Prinds Jørgen anvendte store Summer paa at fremme Havebruget paa sine Godser i Sydost-Sjælland, og det menes at skyldes ham, naar Trafrugtavlen i denne Egn er mere udviklet end i det øvrige Sjælland. Under den store Reformperiode i Slutningen af forrige Aarhundrede tog man med fornyet Iver fat paa at ophjælpe Bondens Havebrug, og saavel Regeringen som det kgl. Landhusholdningsselskab og mange Godseiere tog sig af Sagen. Man udsatte Præmier for Havedyrkning, uddelte Planter og Frø, udgav Anvisninger og Veiledninger m. m. og indrettede endelig ogsaa en Gartnerexamen i Aaret 1811. I flere Egne af Landet synes Bestræbelserne ogsaa at have givet et ret godt Resultat, og det menes, at det fornemlig er dem, det skyldes, at