teorologiske Iagttagelser paa en Række Stationer rundt i Landet. I 1860 ansattes en Konsulent i Mælkeridrift, senere Konsulenter i Husdyrbrug, Plantekultur og Agrikulturkemi. Ved Nedsættelse af særlige Udvalg og Ansættelse af en Forsøgsleder har Selskabet i de senere Aar iværksat en betydningsfuld Forsøgsvirksomhed over Dyrkningen af Malthyg og Hvede. Blandt det store Antal Landbrugsskrifter, Selskabet har udgivet, skal fremhæves de 19 Amtsbeskrivelser, sluttede 1844, Lacoppidans Agerdyrkningslære samt Tidsskrift for Landøkonomi, der fra 1832 udgives af Selskabets Sekretær og fordeles til dets Medlemmer, og som er det fortrinligste danske landøkonomiske Kildeskrift. Ved sine Foredrags- og Forhandlingsmøder om vinteren i Kjøbenhavn har Selskabet fra 1857 af bragt freni saa godt som alle Gjenstande af almindeligere Betydning for Landbrugets Fremme og Udvikling. Ved mange Lejligheder har Selskabet fungeret som Landbrugets naturlige Repræsentant overfor Udlandet og Regeringen, og som Regeringens Konsulent i Landbrugsspørgsmaal. Fra 1872 blev Selskabet ved en Lovrevision bragt i umiddelbar Forbindelse med Landboforeningerne, saaledes at Halvdelen af Bestyrelsesraadets 36 Medlemmer vælges af disse, 1 for hvert Amt, medens den anden Halvdel og de 3 Præsidenter vælges af Selskabets Medlemmer. - Selskabet virker dels ved egne Midler, Renter af et Grundfond, Legatmidler, Medlemsbidrag og dels ved Bidrag fra Statskassen o. A. i nærmere bestemte øjemed.

Af almindelige Landboforeninger findes der i Danmark 75 foruden nogle mindre Foredrags- og Diskussionsforeninger. Deraf har Jylland 43, Fyn 8, Sjælland 19, Lolland-Falster 2, Bornholm og Møen hver 1. Den første Landboforening stiftedes 1805 paa Bornholm. Indtil 1839 var der endnu kun oprettet 7 saadanne Foreninger, og først efter 1840 blev Dannelsen af Landboforeninger almindeligere. Landboforeningerne virke navnlig siden 1852, da Staten begyndte at yde Bidrag til Dyrskuer, fornemmelig ved Afholdelse af disse med Præmiering af fortrinlige Tillægsdyr. Desuden ved Afholdelse af Foredrag, ved Udstillinger af Landbrugsprodukter, ved Præmiering af veldyrkede Husmandslodder (ligeledes med Statsbidrag), enkeltvis ved Ansættelse af Konsulenter i Mælkeridrift eller almindeligt Landbrug. Særlig maa fremhæves det Bidrag, Landboforeningsvirksomheden har udøvet gjennem Præmiepløjninger til Indførelse af Sviugploven og i det Hele bedre Plove, og ved Smørudstillinger til Mælkeridriftens Fremme.

Affødte af Landboforeningerne ere de almindelige Landmandsforsamlinger, hvoraf den første holdtes 1845 i Randers paa Initiativ af Randers Amtshusholdningsselskab. De første 3 af disse Forsamlinger af holdtes med kun 1 Aars Mellemruni, medens der senere har været et Mellemrum af 3-5 Aar. Der er i Alt afholdt 15 Saadanne paa forskjellige Steder i Landet. Disse Forsamlinger, der afholdes efter en under Landhusholdningsselskabets Medvirkning af Delegerede fra Landboforeningerne fastsat Plan, omfatte foruden Udstillinger med Præmiering af Avlsdyr, Fededyr, Redskaber, Maskiner, Produkter osv., Foredrag, Diskussioner og Udflugter af landøkonomisk Interesse, og de ere i Almindelighed forbundne med

i forudgaaende grundige Prøver af Redskaber eller Maskiner af en eller anden i Øjeblikket særlig foreliggende Slags. De have ydet deres meget væsentlige Bidrag til at fremme Udviklingen i Landbrugets enkelte Grene og navnlig i det Hele til at vække Liv og Interesse ved at føre Landmændene fra de forskjellige Egne sammen.

Jo mere Antallet af Landboforeninger voxede og deres Territorier udstykkedes, desto mere føltes der Trang til en Virksomhed i Fællesskab, til Sammenslutning. Denne iværk sattes for Jyllands Vedkommende i 1872 ved Oprettelsen af Foreningen af jyske Landboforeninger, og senere er der oprettet lignende provinsielle Fællesforeninger paa Sjælland ved De samvirkende Landboforeninger i Sjællands Stift og paa Fyn, hvor Fyns Stifts patriotiske Selskab overtog dette Hverv. Disse Fællesforeninger virke ved fælles Dyrskuer

og Udstillinger, ved Stambogsføring over Tillægsdyr, Afholdelse af Foredrag samt ved aarlige Møder af Delegerede fra de enkelte Foreninger, paa hvilke der behandles Forslag til Landbrugets Fremme i Almindelighed. Uden nogen organisk Forbindelse med Landhusholdningsselskabet benytte Fællesforeningerne dog meget almindelig dette Selskabs Bistand, dels ved dets faglige Konsulenter, dels ved at gjøre de i Fællesforeningen vedtagne Forslag, der have almindeligere og mere indgribende Betydning, til Gjenstand for en yderligere Behandling i Landhusholdningsselskabet, eller blot ved at opfordre dette til at tage denne eller hin Sag op.

Som Foreninger med mere specielle øje med maa nævnes de i den nyere Tid oprettede Kvægavls- og Tyrehold sforeninger, Foreningen til den ædle Hesteavls Fremme, der bl. A. har afholdt en Række Væddeløb, Foreningen til Kulturplanternes Forbedring, Foreningen for Danmarks Fjerkræavl, Foreningen til Fjerkræa vlens Fremme i Danmark, Foreningen til Hønseavlens Fremme, det kgl. danske Haveselskab og det jyske Haveselskab. Særskilt bør fremhæves det danske Hedeselskab, der med Medlemmer over hele Landet og Bidrag fra Staten og Private udfolder en betydelig Virksomhed for Engkultur og Plantning i de jyske Heder. Endvidere findes der en Del Foreninger til Indkjøb i Fællesskab af Hjælpemidler, navnlig Kunstgødning, Foderstoffer og Markfrø, samt et betydeligt Antal Foreninger til Livsforsikring af Kreaturer, Brandforsikring af Løsøre, Forsikring mod Hagelskade osv., og endelig nogle Foreninger til Understøttelse af trængende Landmænd.

Handelsomsætningen. I 3die Bind er omhandlet Omsætningen af Landsrugsprodukter og den Udvikling, der har fundet Sted i denne; paa dette Sted skal man derfor kun gjøre nogle almindelige Bemærkninger om dette Æmne.

Den samlede Værdi af vort Landbrugs Overskudsudførsel var i 1884, det sidste Aar, for hvilket den statistiske Beretning

er udkommen, 77 Mill. Kr. Det er ikke saa lidt mindre end i de nærmest foregaaende Aar. For kun nogle faa Aar tilbage havde Landbrugets Overskudsudførsel en Værdi af 100 Mill. Kr. aarlig eller derover. Endnu i 1880 var dens Værdi 108 Mill. Kr.; unen i 1881 sank den til 91 Mill. Kr., i 1882 udgjorde den 95 Mill. Kr. og i 1883 gik den ned til 88 Mill. kr. Hovedgrunden til denne Nedgang er Prisernes Dalen, men Tilväxten i Befolkningen har ogsaa bidraget dertil, den har forøget det indenlandske Forbrug og derved formindsket, hvad der kan være tilovers til Udførsel. Det indenlandske Forbrug er større end man maaske i Almindelighed er tilbøjelig til at antage, og ved adskillige af Landbrugsprodukterne er det allerede blevet saa stort, at det fuldstændig optager hele Landbrugets Overskud. Det indenlandske Forbrug af Kvægavlsprodukter kjendes ikke, man har her kun aldeles løse Kalkuler at støtte sig til, det indenlandske Forbrug af Kornvarer kan derimod nogenlunde beregnes.

Følgende Tabel giver en Oversigt over Størrelsen af Høstudbyttet, og hvorledes dette fordeler sig mellem Udsæd, indenlandsk Forbrug og Export:

Tabellen viser bl. a., hvor meget større det indenlandske Forbrug er end Udførselen. Hrede er den kornsort, hvoraf der udføres mest i forhold til Produktionen, men alligevel er det indenlandske Forbrug ca. 5 Gange større end Udførselen. Byg er, absolut set, den vigtigste Del af vor Kornexport, der er i de

i

sidste 5 Aar udført 730,000 Tdr. Byg aarlig, men det indenlandske Forbrug af Byg er 44/3 Mill. Tdr., altsaa omtrent 6 Gange saa stor som Udførselen. Udførselen af Rug, der er 108,000 Tdr.,

. ir kun 1/34 af det indenlandske Forbrug af Rug, hvilket løber op til 3,7 Mill. Tdr. Af Havre er der aldeles ingen Udførsel, endog et Indførsels-Overskud af 105,000 Tdr., og det indenlandske Forbrug af Havre er godt og vel 7 Mill. Tdr. Desuden bruges der i Indlandet 14/3 Mill. Tdr. Blandsæd, mest Havre og Byg. Af Kartofler bruges hele vor egen Avl, 2,6 Tdr. og desuden et Indførsels-Overskud af 58,000 Tdr. Af Boghvede, Bælgsæd og Raps er ligeledes den indenlandske Avl ikke tilstrækkelig til at dække Indlandets Forbrug, der maa indføres et Tilskud fra Udlandet.

Det indenlandske Forbrug af korn fordeler sig mellem Menneskenes Forbrug og Dyrenes Forbrug, og da Husdyrholdet er saa ualmindelig stort her i Landet og Kraftfodring er forholdsvis meget udbredt, bliver Danmarks Kornforbrug i Forhold til Befolkningens Antal større end i andre Lande.

Til Belysning af den Betydning, som Dảnmarks Kornproduktion har i forhold til den øvrige civiliserede Verdens, anføres omstaaende Oversigt over Størrelsen af en Middelbøst i følgende Lande (efter Neumann-Spallart). Angivelserne ere i Millioner Hektoliter. En dansk Tønde = 1,39 Hektoliter.

Danmarks Produktion af Korn er tilsammen ca. 24 Mill. Hektoliter, det er kun omtrent 11/4 % af hele Evropas Kornproduktion, idet denne beløber sig til ca. 1900 Mill. Hektoliter, og det er ikke en Gang 1 % af Kornproduktionen i de ovenfor omtalte Lande i og udeufor Evropa. Om Danmarks Kornhøst falder mere eller mindre godt ud er derfor af forsvindende Betydning for Evropas og den civiliserede Verdens Kornforsyning som Helhed betragtet. Størst Betydning har Danmarks Høst af Byg, den udgjør nemlig næsten 3 % af Evropas Bygavl; derefter kommer Havre, ved hvilken Danmarks Høst udgjør næsten 2% af hele Evropas. Vor Rughøst er kun lidt over 1 %, vor