af Fedekvæg i sin Helhed vanskelig kan maale sig i Kvalitet med andre Landes.

Landbrugets Rentabilitet. Landbrugets Rentabilitet som Forretning, Udbyttet af Driften i Forhold til Jordrente, Forpagtningsafgift, Driftsomkostninger osv., kan ikke bestemmes efter enkelte Aar, men der maa til Grund derfor tages længere Perioder, hvorfor man ogsaa ved Vurderingen af Landejendomme gaar ud fra Indtægter og Udgifter for det foregaaende Tiaar. Landbrugets Driftsmaade og Produktionsretning kræver Aars Forberedelse og maa nødvendigvis fastslaas forud for en længere Aarrække, hvori de i hvert Fald i Hovedtrækkene holdes uforandret i samme Spor. I forhold til den aarlige Omsætning udmærker Landbruget sig fremfor andre Forretninger ved at have meget store Kapitaler bundne i Jorden, Bygninger, Besætning, Inventar osv. Landbruget kan derfor kun i forholdsvis ringe Grad med kortere Varsel bøje sig efter Konjunkturernes Vexlen.

Det almindelige Udbytte af Landbrugsforretningen er først og fremmest afhængigt af Priserne paa Landbrugsprodukterne, saaledes at en Periode med op adga aende Produktpriser sædvanlig gjør Landbruget til en meget lønnende, en Periode med nedadgaa ende til en meget ringe lønnende eller endog for en Tid tabbringende Forretning. De sidste 20 Aar indeholde Beviser for begge Dele. Tidsrummet fra Midten af Tredserne indtil Midten af Halvfjerdserne maa med de opadgaaende Produktpriser anses for at have været meget lønnende for Landbruget, hvorom stigende Jordpriser og Forpagtningsafgifter bære Vidne. I det følgende Femaar kan Forholdet antages at have været nogenlunde stabilt, medens i det sidste Femaar det Modsatte maa antages at være Tilfældet i en saadan Grad, at man i Midten af Firserne almindelig regner en Nedgang i Udbyttet af 15-16 pct. af det fra forrige Tiaar sædvanlige Udbytte. En ringere Rolle spiller for Udbyttet opad- eller nedadgaaende Priser paa Landbrugets Hjælpemidler, som erhverves ved Kjøb, som Fodermidler, Kunstgødning, Inventar, Raamateriale og lønnet Arbejde. En Hovedaarsag til, at Produktpriserne udøve en dominerende Indflydelse paa Landbrugets Rentabilitet er den Langsomhed, hvormed Jordens Handelsværdi, Jordrente og Forpagtningsafgift, i Følge hele Landbrugsforretningens Karakter, følger med Konjunkturernes op- eller nedadgaaende Bevægelse.

Igjennem et temmelig langt Tidsrum kan Landsejendommenes Handelsværdi være højere end Forholdet mellem disses Udgift og Indtægt berettiger til, og Landbruget bliver da en urentabel Forretning; til andre Tider have Landeiendommene en lavere Handelsværdi, end Konjunkturerne berettige til, og Landbruget bliver da særdeles rentabelt. Blotte Stemninger, Tillid eller Mistillid til Landbrugets Fremtid, spiller i saa Henseende en stor Rolle.

Selvfølgelig kan den mindre gode Jord og den forsømte Gaard være lige saa rentabel som den gode og velvedligeholdte, naar nemlig blot Prisen paa Gaarden retter sig derefter, men det er ingenlunde altid Tilfældet; det har i lang Tid været et ret almindeligt Træk ved Ejendomspriserne, at de bedste Ejendomme i Forhold til deres Jorders Beskaffenhed, deres høje Kulturtilstand, det hele tilstedeværende Apparats Godhed m. m. ikke blev saa højt betalte som de ringere, mindre vel holdte Ejendomme, og at som følge deraf hine var mere rentable end disse.

Foruden de almindelige forhold for Landbrugets Rentabilitet beror denne for de enkelte Avlsbrugs Vedkommende paa den personlige Dygtighed, som forstaar under givne Forhold at følge det fordelagtigste System for Driften og Produktionsretningen og at gjennemføre disse i alle enkelte Grene med Økonomi og speciel faglig Kundskab. Men dernæst er navnlig ogsaa Tilstedeværelsen af fornøden Driftskapital en væsentlig forudsætning for Rentabiliteten. Medens under de senere Aars stærkt nedadgaaende Konjunkturer for Landbrugsprodukterne saa stort et Antal af danske Avlsbrug maa betegnes som urentable, findes der under væsentlig ensartede Forhold (Jordbeskaffenhed, Arbejderforhold, Afsætningsforhold, Jordrente osv.) Avlsbrug, der tiltrods derfor maa betegnes som rentable Forretninger. Aarsagen til Forskjellen maa søges i de ovenfor angivne Forudsætninger.

Som Exempel paa, hvilket Udbytte et Avlsbrug under den buværende Periode kan antages at give af de forskjellige Grene af Bedriften, hidsættes et Regnskab for Femaaret 1. Nov. 1880 til 31. Okt. 1885 fra en Gaard paa Sydfyn. Dette Avlsbrug skjønnes navnlig at kunne afgive Vidnesbyrd om en med personlig Dygtighed gjennemført Drift efter de i vort Landbrug almindeligst herskende Principer og paa naturlig jævnt gode Jorder.

Gaardens Areal er 107,2 Tdr. Land Ager, 30 Tdr. L. Eng, 5 Tdr. L. Mose, 7,7 Tdr. L. Skov, 6,5 Tdr. L. Gaardsplads, Veje, Lejehuse, Aftægtsbolig og Have. Hartkorn 16 Tdr. 7 Skp. 1 Fdk. 29/4 Alb., Gammelskat Kr. 275,94.

Skatter og Afgifter aarlig Kr. 2232,65.

Gaardens Bygninger ere brandforsikrede for 41,600 Kr., Aftægtsboligen for 48:20 Kr.

Besætningen var:

1. Nov. 1880-1. Nov. 1885. Arbejdsheste ... 8 Stkr. 8 Stkr. Plage

2

2 Tyre

2

2 Malkekøer.

38

42 Kvier

7

11

.

Svin

11

7 Faar og Lam

12

14 Inventariets Værdi var 1. Nov. 1880 Kr. 6500,00, 1. Nov. 1885 Kr. 7000,00.

Kr.

Driftsudgifter aarlig i Gjennemsnit:

Arbejdsløn
Udsæd af Korn, Frø osv.
Kunstgødning
Inventars Vedligeholdelse
Bygningers do.
Foder til Husdyrene
Andre Udgifter

4689,11
1082,82

52,55
632,19
353,61
7973,86
459,25

I Alt..... Kr. 15243,39.
Overskudet af Driften bliver altsaa Kr. 8827,94 eller

pr.

Td. Land Kr. 56,44. Fradrages Skatter og Afgifter bliver tilbage Kr. 6595 eller 42 Kr. pr. Td. Land. Udbyttet af Driften forrenter altsaa godt og vel Kr. 1000 pr. Td. Land à 4 pCt. p. a., foruden at den yder fri Bolig, men den giver iøvrigt intet Vederlag for det .personlige Arbejde, som Brugeren yder.

Af dette Regnskab fremgaar navnlig, hvormeget større Indflydelse der udøves af en Op- eller Nedgang i Værdien af Posterne paa Indtægtssiden end af Posterne paa Udgiftssiden. En Forøgelse med 15 pCt. af Indtægtsposternes Værdi vilde bringe Driftsoverskudet pr. Td. Land til at stige med 23 Kr., medens en Nedgang i Udgiftsposternes Værdi med 15 pct. kun vilde medføre en Stigning af Driftsoverskudet pr. Td. Land med c. 14 Kr.

Driftskapital. Ved Driftskapital forstaas i Almindelighed de i Avlsbruget anbragte Beløb, der ikke nødvendigvis maa følge med Jorden, men kunne frigjøres i en kortere Tidsperiode. Den omfatter saaledes, hvad der er anbragt i:

1. Besætning af Husdyr af enhver Art. 2. Korn og Fodermidler af enhver Art, hvad enten de ere i

Behold eller under Anvendelse eller som Afgrøder under

Växt. 3. Alle Redskaber, Maskiner af enhver Art, der høre til

Avlsbrugets Drift. 4. Kapital, disponibel til de løbende Udgifter, til Landbrugs

arbejdernes Udførelse, Gødning, Renter, Skatter, Afgifter osv.

I Forpagtningsforholdet i Danmark ydes meget almindelig en væsentlig Del af Driftskapitalen af Besidderen, idet Forpagteren overdrages Gaarden forsynet med Besætning, Inventarium, Sædekorn og forskjellige Forraad.

Driftskapitalens Størrelse staar i nøje Forhold til det Driftssystem, som følges, og maa navnlig være større, i samme Grad som Jorden benyttes mere intensivt. Den extensive Dyrknings Hovedkjendemærke og Styrke under de for den iøvrigt passende Forudsætninger er navnlig dens ringe Krav til Driftskapital (begrænsede Driftsudgifter), medens det Modsatte er ejendommeligt for den intensive Dyrkning. Driftskapitalen maa derfor staa i nøje Forhold til Jordprisen og de øvrige Faktorer, der bestemme Landbrugets Udvikling. Ligesom Omsætningen i det Hele er betydelig hurtigere i en Landbrugsforretning i samme Forhold, som dens Formaal i højere Grad er at frembringe Jordprodukter, der ere umiddelbart sælgelige, og langsommere eftersom den mere gaar ud paa at frembringe dyriske Produkter, saaledes er Driftskapitalens Størrelse i de enkelte Avlsbrug stærkere end af nogen anden Faktor paavirket af Husdyrbesætningens Størrelse og Værdi. Dette beror dels paa, at der i selve Besætningen findes Beløb af saa vexlende Størrelse, dels paa at Størrelsen af de i Foderbeholdningerne indestaaende Beløb i væsentlig Grad rette sig derefter.

Fra 5 veldrevne Avlsbrug paa mellem 143 og 560 Tdr. Land i forskjellige Egne af Jylland og Øerne opgives den i Anvendelse værende Driftskapital til mellem 152 og 348 Kr. pr. Td. Land, i Gjennemsnit 251 Kr. pr. Td. L., fordelte i Gjennemsnit saaledes:

92 kr.

Besætning af Husdyr
Korn og Fodermidler i Behold, under Anvendelse

eller yoxende ...,
Redskaber, Maskiner og Inventar
Disponibel til løbende Udgifter

89 35 35

I Alt pr. Td. Land

251 Kr.

Medens man i England i Nutiden angiver Driftskapitalen - farmers' capital - til mellem 230 og 400 Kr. pr. Td. Land,