Paa Østjyllands gode Rullestenslerjorder, navnlig paa Kyststrækningen mellem Mariager- og Koldingfjord, omtrent saa langt ind i Landet, som Fjordene naa, findes hovedsagelig lignende Sædskifter, som almindeligst paa Øerne. I nog

I nogle Egne, som i Aarhus Amt, findes saaledes i mindre Avlsbrug korte Sædskifter, som 6 Marksdriften, almindelig anvendte, i andre Egne, som i Vejle Amt og som Regel paa alle større Gaarde, holder man sig til 7–8 eller undertiden 9 Marksdriften. Den væsentligste Forskjel fra Øerne er, at det 3aarige Græsleje i Jylland er betydelig almindeligere, Halvbrak eller dyrket Brak sjældnere, og at Rodfrugter og Bælgfrugter som Led af det egentlige Sædskifte spiller en endnu mindre Rolle. Det er ingenlunde ualmindeligt, f. Ex. paa Bjerre- og Hattingherreders frugtbare Jorder, at finde indtil 5 langstraaede Sædafgrøder i uafbrudt Rækkefølge mellem Brakken og Kløveren, medens dog af og til den ene langstraaede Sædafgrøde findes anbragt efter Græslejet som Grønjordssæd foran Brakken. Meget almindelig træffes i Sædskifterne i Jylland, saavel paa de bedre som paa ringere Jorder, 2 Havreafgrøder i Træk, den første i Reglen hvid, den anden sort Havre. Tidligere var det almindeligt at høste den ene Havreafgrøde grøn, nu høstes sædvanlig begge modne. Sædvanlig anbringes Staldgødningen paa 2 Steder i Rotationen, i Brakaaret til Vintersæd og midt i Sædskiftet til en Blandsæd- eller Bygafgrøde. Det er kun undtagelsesvis at træffe Sædskifter, der gaa ud paa en stærkere Benyttelse af Jorden, med Dyrkning af en større Del af Brakken, Sommerstaldfodring og en udvidet Rodfrugtdyrkning, og dette er da især at træffe i særlige Sædskifter paa mindre Dele af Arealet i store Avlsbrug. Udviklingen maa dog her ligesom paa Øerne antages afgjort at gaa i denne Retning i Forbindelse med den tiltagende dyriske Produktion og Jordens derved forøgede Gødningskraft. Særskilt maa omtales den gamle frugtbare Selvejeregn, hovedsagelig bestaaende af meget store Bøndergaarde, mellem Koldingfjord og Sydgrænsen. Man finder her fra ældre Tid Tilbøjeligheden til et stort Græsareal særlig udviklet og konservativt bevaret, saaledes som det naturligt maa være Tilfældet i en velhavende Egn, hvor Sansen tidlig har været vakt for, og Hovedinteressen fra Arilds Tid har været knyttet til Husdyrholdet, og hvor ogsaa Kreaturhandelen spiller en væsentlig Rolle. Den overskaarne Kobbeldrift, med en Kløvermark midt i Sædskiftet, er her ikke ualmindelig, det 3 Aars Græsleje Reglen, og i enkelte Tilfælde træffes endog et saa mangeaarigt uforstyrret Græsleje paa Agerjorden, at det nærmer sig stærkt til vedvarende Græs.

Paa Østjyllands lettere Jorder, paa Overgangen mellem Rullestensleret og Rullestenssandet, maaske nærmest dette Sidste, anvender man almindelig i Sædskiftet en Mark, svarende til Øernes „Fodermark“, til Boghvede, Spergel, Kartofler og Turnips.

I det egentlige Nordjylland (Nord for Mariagerfjord) bærer Sædskiftet Præg af, at en større Rolle er tildelt Husdyrholdet. Her findes, selv paa meget frugtbare Kornjorder, endnu Sædskifter som:

1) Renbrak, 2) Vintersæd, 3) Kløver, 4) Byg, 5) Havre, 6), 7) og 8 Gæsblanding

Denne overskaarne Drift opgives dog mere og mere, og de almindeligere Former for 7 og 8 Marksdriften foretrækkes. Fra denne Del af Jylland, hvis frugtbare Jord væsentligst bestaar af hævet Havbund af marskagtig Beskaffenhed, kan nævnes som Exempler paa Sædskifter med en stærkere Benyttelse af Jorden:

Fra Vendsyssel, paa let Jord: 1) Halvbrak (gødet), 2) Rug, 3) Roer (gødet), 4) Byg eller Blandsæd, 5) Havre (gødet), 6) og 7) Græsblanding.

Paa frugtbarere Jord: 1) Grønjordsbyg (gødet), 2) Blandsæd, 3) Roer (gødet), 4) Byg, 5) Havre (gødet), 6) og 7) Kløver.

I Egnen Syd for Limfjorden kan der paa god Jord, hvor der enten er et betydeligt Areal til Græsning og Høslæt udenfor Driften, eller hvor Besætningen sommerstaldfodres, findes Sædskifter med eller uden Brak, der nærme sig mere eller mindre til Vexeldriften, og hvor et stort, kraftig fodret Kreaturhold og en udstrakt Rodfrugtdyrkning danne Grundlaget for Jordens Benyttelse.

I Jyllands mere sandede Egne, Vest for det egentlige Rullestensler, men hvor Jorden dog endnu er i Stand til at give Byg, er Græslejet længere, 4 eller endog 5aarigt, og stundom finder man Bygget erstattet med Ærter eller Blandsæd, paa mindre Arealer ogsaa med Rodfrugter.

I Slutningen af Tredserne og Begyndelsen af Halvfjerserne sporedes der paa Jyllands lettere Jorder en Tilbøjelighed til at indskrænke Græslejet, stundom endog til 2 Aar. Man er imidlertid igjen gaaet tilbage til det længere Græsleje, mindst i 3 Aar, og Tilbøjeligheden gaar nu snarest i Retning af en yderligere Forlængelse, selv paa Jorder, der endnu give ret godt Byg.

Særlig maa omtales de Driftsmaader, som følges ved Opdyrkningen af Hederne eller paa opdyrket Hedejord. Paa de bedre Heder f. Ex. paa Herningegnen, hvor Underlaget i 6-8 Tommers Dybde er lerblandet Sand eller Grus, og hvor der ogsaa findes moseagtig Jord, er det endnu ikke ualmindeligt at begynde Hedens Opdyrkning med at afbrænde Lyngen eller paa moseagtig Jord at skrælle Overfladen af som Fladtørv. Er der et meget dybt (14-16") Tørvelag, brændes dette undertiden flere Aar i Træk forinden Opdyrkningen. Hvad enten dette sker, eller Opdyrkningen foregaar uden Brænding eller Skrælling, lades Heden efter den første tynde Pløjning liggende urørt i 2 eller undertiden 3 Aar, og den faar først da efter at være mærglet en dybere Pløjning (5—7“). Efter 4–5, undertiden flere Afgrøder af langstraaet Vaarsæd udlægges Jorden med Græs eller Kløver og Græs (Thimothe, Rajgræs 0. A.). Som Exempler paa almindelige Sædskifter paa Heden i Ringkjøbing Amt kunne følgende nævnes:

A. 1) Rug, 2) Havre, 3) Havre, 4) Kløver og Græs og derefter et længere eller kortere Græsleje.

B. 1) Rug, 2) Kartofler, 3) Hvede, udlagt med Kløver og Græs.

C. 1) Rug, 2) Havre, 3) Boghvede og Kartofler, 4) Rug og Havre, 5) Havre udlagt med Kløver og Græs.

Til Rug anvendes jævnlig dels Kunstgødning (Fosfater), dels Staldgødning og til Kartofler Staldgødning. Byg dyrkes sjældent paa den egentlige Hedejord, og da kun paa den bedre

og

ikke for høje Jord. Paa høj og tør Jord tages forholdsvis mere Rug og mindre Havre, og det er navnlig ogsaa der, at Kartofler og Boghvede dyrkes.

Paa den bedre, opdyrkede Hede i Viborg Amt bruges almindelig Grøngødning med Lupiner eller Boghvede, og som Exempel paa Sædskifter kan nævnes Følgende:

1) Halvbrak, eller Lupiner og Boghvede, Lupinerne til Nedpløjning som Grøngødning, Boghveden høstet moden, om den lykkes, ellers ogsaa nedpløjet, 2) Rug, 3) Havre og derefter et vilkaarligt Antal, i enkelte Tilfælde endog indtil 10 Aars Græsleje.

I Sædskifter af denne Art anvendes sædvanlig kun meget lidt Staldgødning, i det Højeste nogen Kompost eller Kunstgødning til Rugen. Paa ringere Hedejord tages jævnlig i Aaret efter Renbrak Lupiner (til Nedpløjning), Boghvede eller Kartofler, derefter Rug, hvorpaa Jorden henligger som Faaregræsning, indtil Lyngen indfinder sig. Endnu slettere Jord, som f. Ex. i Alheden Vest for Viborg, hvor Lupiner eller Boghvede ikke ville trives, saas der efter nogle Ganges Pløjning Rug, hvorefter Jorden, besaaet med Fløjelsgræs eller Svingel, henligger som Faaregræsning, saalænge den vil give tarveligt Græs.

Maaden, hvorpaa Hedeopdyrkningen udføres, eller den opdyrkede Hedejord drives, retter sig iøvrigt i en væsentlig Grad efter, om den støtter sig som en Del af et Avlsbrug til ældre opdyrket Jord eller til Enge.

En noget særlig Stilling indtager Landets c. 150,000 Husmandslodder paa under 1 Td. Hartkorn. I den store Almindelighed finder man ganske vist paa disse lignende Sædskifter, navnlig af de kortvarigere Former, som dem, der anvendes paa Bøndergaardene i samme Egne. Der spores dog paa de smaa Jordlodder rundt i Landet, ganske vist i meget forskjellig Grad, en væsentlig Paavirkning af den Haand i Haand med Præmieringen fra Landboforeningerne gaaende raadgivende Virksomhed, navnlig i Retning af en stærkere Benyttelse af Jorden med mere rationelle og velordnede Sædskifter paa Basis af et forholdsvis stort og kraftig fodret Kreaturhold. Man træffer derfor nu langt hyppigere paa Huslodderne end i de større Avlsbrug Sædskifter, der mere eller mindre opfylde Vexelbrugets Krav, med dyrket Brak, laarigt Kløver og intet fleraarigt Græsleje, med en forholdsvis stor Del af Arealet under Hakkefrugter og kun 1 eller i det Højeste 2 langstraaede Afgrøder mellem de bredbladede Afgrøder og Grønafgrøderne. Disse Sædskifter paa Huslodder, der ere komne under rationel Drift, vexle særdeles meget i Formen, Alt efter Jordens Beskaffenhed, Afsætningsforholdene for de forskjellige Produkter osv. Som Exempler paa Sædskifter, der indføres ret almindelig paa Lolland-Falsters Huslodder, kan nævnes:

1) Vikkehavre og Kartofler, 2) Byg og Vintersæd, 3) Roer, Frøroer, Bønner, Vikker 0. L., 4) Vaarsæd, 5) Kløver.

eller:

1) Brak med Grønfoder, 2) Vintersøed, 3) Vaarsæd, 4) Rodfrugter, Bælgsæd o. L., 5) Vaarsæd, 6) Kløver.

I nogle Egne af Landet er forholdet i Virkeligheden saaledes, at Huslodderne maa siges at gaa i Spidsen for Indførelsen af rationelle Sædskifter og saaledes tjene som Exempler til Efterfølgelse for de større Avlsbrug. I alle Egne af Landet, hvor Afsætningsforholdene tillade det, træffes desuden Huslodder, der ere under ligefrem havemæssig Dyrkning med Produktion af Grønsager o. L.

Rækken af de Kulturplanter, som ere under Dyrkning her i Landet, er nærmest begrænset af Klimaforholdene og af Traditionen. De Planter, der kunne trives saa vel her i Landet, at de i Tidens Løb ere blevne Gjenstand for almindelig Dyrkning, ere hovedsagelig de samme, der udgjøre Hovedgjenstanden for Landbrugets Dyrkning i vore Nabolande mod Nord,