9

En Betragtning af de ovenanførte Tabeller vil vise, at Lehnsog Fideikommisgodserne ere talrigst paa Fyen. Der findes her 29 saadanne Godser med Jordegods af tilsammen 14,860 Tdr. Hartkorn, saa at 1/4 af Hartkornet paa Fyen er undergivet fideikommissarisk Baand. Paa Lolland-Falster ligger 4000 Tdr. Hartkorn under Fideikommisser, hvilket er 7 à af alt Hartkornet paa disse Øer. Paa Sjælland hører , à 10 af Hart

) kornet under Fideikommisserne (nemlig 12170 Tdr. Hartkorn). I Jylland er knap 4 pît. af Hartkornet belagt med fideikommissarisk Baand (6580 Tdr. Hartkorn).

Til Lehnene, Stamhusene og Fideikommisgodserne hører foruden det anførte Jordegods og Tiende-Hartkorn tillige bl. a. meget store Fideikommiskapitaler, der for største Delen hidrøre fra Salget af Bøndergods.

I Alt er henved 50,000*) Tdr. Hartkorn Ager Eng og Skovskyld udenfor almindelig privat Eje, altsaa mellem % og '/s af Landets Hartkorn. For 40 Aar siden var mere end det Dobbelte udenfor almindelig Privateje.

7

Driftsma aden. Den Del af Landets Jord, som Statistisk Bureau betegner som „Agermarken“, udgjorde i 1881 den 15. Juli 5,084,497 Tdr. Land. Heraf var 4,428,628 Tdr. Land egentlig Agerjord, der holdes under mere eller mindre regelmæssig Omdrift med de forskjellige Landbrugs-Kulturplanter, og 655,869 Tdr. Land vedvarende Græs (Eng, Fælleder og Overdrev). Det vedvarende Græs udgjorde saaledes i Danmark omtr. 13 pCt. af „Agermarken“. I hvilken forholdsvis høj Grad den danske Jord maa betegnes som anvendt til egentligt Agerbrug, fremgaar af en Sammenligning f. Ex. med Storbritannien og Irland, hvor der i 1881 ved Siden af omtr. 23 Mill. Acres Agerjord under Omdrift var omtr. 25 Mill. Acres vedvarende Græs (foruden Bjærgland eller Hede), saaledes at ikke mindre end 52 pct. af ,, Agermarken" her var anvendt til vedvarende Græs. Det er hovedsagelig Forskjellen i Klima, som medfører denne Forskjel i Jordens Anvendelse, og det er navnlig den vestlige Halvdel af Storbritannien samt Irland, hvis meget fugtige Klima medfører den udstrakte Anvendelse af Jorden til vedvarende Græs, medens Kornavlen, Agerjorden under Omdrift, hovedsagelig findes i den østlige Del, hvis Nedbørsmængde mere sig til Danmarks. Et noget lignende Forhold som i vort vestlige. Naboland gjør sig ogsaa gjældende i Danmark, idet det ogsaa her er den vestlige Del af Landet, der har den overvejende Del af vedvarende Græs og den mindste Udstrækning af Kornavlen. I Jylland faudtes i 1881 518,128 Tdr. Land Eng, Fælleder og Overdrev, lig omtr. 16 pCt. af „Agermarken“, medens der paa Øerne kun fandtes 137,741 Tdr. Land, lig omtr. 7 pCt. af „Agermarken“. Af de enkelte Egne af Jylland er det atter de vestlige og nordlige, der have den forholdsvis største Del af Arealet under vedvarende Græs, saaledes Ribe, Aalborg, Ringkjøbing, Thisted og Hjørring Amter med omtr. 20—22 pct. af Agermarken. Som Modsætuing hertil og Exempler paa Egne af Jylland, der i den Henseende mere nærmer sig Øerne, kan na:vnes de østlige Amter, Aarhus og Vejle, hvor henholdsvis kun í og henimod 8 pCt. af „Agermarken“ anvendes som vedvarende Græs.

Den egentlige Agerjord i 1881, 4,428,628 Tdr. Land, ville vi, for at vinde et almindeligt Overblik over Driften, foreløbig betragte som adgjørende et stort samlet Avlsbrug. Vi faa da følgende Billede:

469,203 Tdr. Land, mellem 9 og 10, er under Behandling som Renbrak og Halvbrak. Regnes Halvbrak lig Halvdelen af Renbrak, henligger saaledes omtr. 1/10 af Agerjorden under Brakbehandling. 586,679 Tdr. Land, lidt over 4/8 af Agerjorden, ere besaaede med Vintersæd. 117,476 Tdr. Land, eller kun 1/5 af Vintersæden, dyrkes uden Renbrak eller Halvbrak, medens Jorden til de 4/5 af Landets Vintersædsareal gives en mere eller mindre gjennemgribende Brakbehandling Aaret forud. De 2 langstraaede Vaarsædsarter, Byg og Havre, indtage 1,303,531 Tdr. Land, mellem 1/3 og 1/4 af Agerjorden, noget over det Dobbelte af Vintersædsarealet og omtr. 3 Gange saameget som Brakarealet. De 4 langstraaede Hovedafgrøder, Hvede, Rug, Byg og Havre, indtage saaledes ialt 1,890,210 Tdr: Land. Af Blandsæd til Modenhed haves 117,427 Tdr. Land. Som Udviklingen i det Hele har været i Nutiden, maa Størstedelen heraf antages at bestaa hovedsagelig af Byg og Havre, saa at ogsaa denne Afgrøde maa betragtes som væsentligst langstraaet. Under denne Forudsætning ville de langstraaede Vaarsædsafgrøder indtage 1,420,958 Tdr. Land eller næsten 4/3 af Agerjorden, og samtlige langstraaede Afgrøder 2,007,637 Tdr. Land eller henimod Halvdelen af Agerjorden. Blandsæd til Grønfoder, bredbladede Planter som Bælgsæd, Oljeplanter og andre Handelsplanter, Spergel og Hakkefrugter (Rodfrugter og Kartofler) dyrkes tilsammen paa et Areal af 281,786 Tdr. Land eller omtrent 1/16 af Agerjorden. Endelig indtager Kløver og Græs paa Ageren 1,670,002 Tdr. Land eller henimod 1/3 af Agerjorden.

For hele Landets Agerbrug have vi saaledes gjennemsnitlig et Sedskifte, der nærmest svarer til en 8-Marksdrift med lidt over 1 Mark med Vintersæd, lidt over 3 Marker med Vaarsæd,

hvoraf omtrent 1/2 Mark med Grønafgrøder og bredbladede Planter, 3 Kløver- og Græsmarker og 4/6 Mark i Halsbrak og Renbrak. Og som Bidrag til Kreaturbesætningens Underhold haves ved siden af Agerjorden vedvarende Græs paa et Areal af henimod 11/5 Marks Størrelse.

Afvigelsen fra det rene Kobbelbrugs Benyttelse af Jorden er saaledes for Landet i dets Helhed ikke betydelig. Noget anderledes stiller Forholdet sig, naar vi betragte de enkelte Landsdele for sig selv.

Som Type for Landets Hvedejorder staar Maribo Amt øverst i Rækken. Af de 239,723 Tdr. Land Agerjord ere 26,713 Tdr. L. besaaede med Hvede og 12,072 Tdr. L. med Rug, ialt 38,785 Tdr. L., altsaa mellem 1/6 og 1/af Agerjorden besaaet med Vintersæd. 37,483 Tdr. Land ere under Halvbrak og Renbrak - 75 pCt. Renbrak mod 25 pct. Halvbrak -, saaledes at det altsaa i denne Landsdel i 1881 kun var en meget ringe Del af Vintersæden (omtrent 1/30), der saaedes efter en anden Afgrøde som Forfrugt. Kløver og Græs paa Ageren indtog her kun 70,208 Tdr. Land, altsaa ikke engang det dobbelte af Vintersædsmarkens Areal. Til Grønafgrøder, bredbladede Planter og Hakkefrugter anvendtes her 14,985 Tdr. Land, altsaa omtr. 116 af Agerjorden, eller lig Gjennemsnittet for Landet *). Langstraaede Vaarsædsarter indtog naar Blandsæd til Modenhed medregnes - 78,249 Tdr. Land eller godt 1/3 af Agerjorden. Vi have her altsaa en hel Landsdel, som særlig hvededyrkende at regne for den bedste Jord i Landet, hvor Jorden drives i 6 og 7 Marks Sædskifter med i Brakmark, 1 Vintersædsmark, 2-3 Vaarsadsmarker, hvoraf kun 1/2 Mark bestaar af Grønfoder, bredbladede Planter eller Hakkefrugter, samt endelig lidt mindre end 2 Marker med Kløver og Græs.

*) Det maa hertil bemærkes, at i 1881 var Sukkerroedyrkningen paa

Lolland-Falster endnu meget indskrænket, og det samlede Roeareal var kun 2,300 Tdr. L., medens Sukkerroernes Areal i 1885 i denne Landsdel er naaet til omtr. 8000 Tdr. L., altsaa alene for denne Afgrøde omtr. 1/2 af hele Agerjorden.

Tage vi som Modsætning hertil et af de jyske Amter med det største Kløver- og Græsareal under Omdrift indenfor Agerjorden og den forholdsvis mindste Kornavl, f. Ex. Ringkjøbing Amt, saa giver Statistiken os følgende Billede af Jordens Drift her: Af de 336,095 Tdr. Land Agerjord fandtes i 1881 41,556 Tdr. Land eller omtr. 8 af Agerjorden besaaet med Vintersæd, saa godt som udelukkende Rug (kun 576 Tdr. L. Hvede), og der var 20,412 Tdr. Land eller henimod Halvdelen af Vintersædens Areal i Renbrak og Halvbrak (omtr. 33 pct. af Brakarealet var Halvbrak). 76,616 Tdr. Land eller omtr. 1/4 af Agerjorden anvendtes til Byg, Havre og moden Blandsæd. 34,547 Tdr. Land eller imellem 1 og 1/10 af Agerjorden var besaaet med bredbladede Planter, Grønfoder og Hakkefrugter, og 173,600 Tdr. Land eller over Halvdelen af Agerjorden anvendtes til Kløver og Græs. Her have vi altsaa i Gjennemsnit en 8 - Marksdrift med lidt mindre end 1/2 Mark i Brak, lidt mindre end 1 Mark med Vintersæd, lidt mindre end 2 Marker med langstraaet Vaarsæd, noget mindre end 1 Mark med bredbladede Planter, Grønfoder og Hakkefrugter og lidt mere end 4 Marker med Kløver og Græs. Endnu mere ejendommelig bliver Modsætningen til det foran fremhævede Exempel for Landets Hvedeegne, naar det erindres, at der ved Siden af det allerede forud knappe Areal til Græsning og Høslæt i selve Omdriften kun haves udenfor denne et vedvarende Græsareal af mindre end 1/13 af Agerjorden, medens der i Ringkjøbing Amt, Exemplet paa Hvedeegnens Modsætning, haves udenfor Agerjorden et Areal med vedvarende Græs lig henimod 1/4 af Agerjordens Omraade.

Mellem disse som Exempler paa Yderlighederne fremdragne Egne findes et meget stort Antal Mellemled, der nærme sig mere eller mindre det ene eller det andet Yderpunkt, Alt i forhold til Beliggenhed (Klima) og Jordens Beskaffenhed (Rullestensler eller Rullestenssand). Vi skulle nu fremstille en Række Former for Sædskifter, der ere karakteristiske for de forskjellige Egne af Landet og for hele Nutidsudviklingen af vort Landbrug.