Det er i den foregaaende Afdeling, om ,Landbrugets Udvikling“, bleven paavist, hvilken overordenlig stor Betydning Fæsteforholdet havde i ældre Tid: at i forrige Aarhundrede de 3/4 af Landets Bøndergaarde var i Fæste, men at derefter Fæsteforholdet lidt efter lidt er bleven afløst af Selvejendom eller Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte. Endnu er 1ste Januar Bøndergaarde med Bortfæste- de Bønder- gaarde Tilsammen uden Bortfæstede el. mindst 50 Aar Fæstefæsteledige. eft.Fr.15.Juni tvang. 1792. tede paa Aar 1884. Antal. Tdr.Htk. Antal. Td. Htk. Antal. Td.Htk. Antal. Td.Htk. . 141 1612 240 1938 2216 2890 1265 3264 5560 48 276 40 498 192 591 191 648 170 258 33 591 247 | 1208 1750 240 2437 3382 3471 1533 3313 5824 100 Kjøbenhavns Amt 247 40 Holbæk 381 Sorø 387 Præstø 528 Maribo 213 Odense 579 Svendborg 1104 Øerne (uden Bornholm) 3479 Hjørring 73 Thisted 33 Aalborg 207 Viborg 38 Randers 117 Aarhus 99 Vejle 41 Ringkjøbing 24 Ribe Jylland 632 Det egenlige Danmark (uden Bornholm).. | 4111 74 33 220 151 799 165 518 410 184 77 242 20 177 85 22 229 151 1047 215 720 552 277 77 4 168 4 2554 117 555 42 163 791 327 der mange Fæstegaarde tilbage, men i Sammenligning med før er det en stor Forandring, der er foregaaet. Selvejendom er Reglen og Fæste er Undtagelse, og tillige er Fæsteforholdet ved Loven af 19. Febr. 1861 bleven frigjort fra sine væsentligste Ulemper. Som det vil ses, ere Fæstegaardene flere Gange saa talrige paa Øerne som i Jylland. Flest Fæstegaarde finder man paa Fyen, især i den sydlige Del, og her blive paafaldende mange Gaarde bortfæstede uden at de ere underkastede Fæstetvang. Ogsaa i Sjælland findes endnu mange Fæstegaarde, især i den vestlige og sydlige Del, hvorimod der i den nordvestlige Del, Frederiksborg Amt, kun er meget faa Fæstegaarde tilbage. I Jylland finder man de fleste Fæstegaarde i Aalborg Amt, samt i Randers og Aarhus Amter, men selv i disse Egne er Fæste dog meget sjældnere end saa godt som overalt paa Øerne. I Jyllands nordlige og vestlige Egne finder man de færreste Fæstegaarde, og t. Ex. i hele Ribe Amt findes der kun 2 Fæstegaarde med tilsammen 4 Tdr. Hartkorn. I det anførte Tal paa Fæstegaarde er indbefattet de Arvefæstegaarde, der besiddes uden Ret til Salg og Pantsætning Disse Arvefæstegaardes nuværende Antal kjendes ikke. Men det vides, at i Aaret 1873 fandtes der 169 med 837 Td. Hartkorn. De forholdsvis fleste laa i Kjøbenhavns Amt, 23 Gaarde med 161 Td. Hartkorn, og paa Lolland-Falster, 23 Gaarde med 153 Td. Hartkorn, samt i Svendborg Amt, 26 Gaarde med 122 Tdr. Hartkorn. I Frederiksborg, Odense, Viborg og Veile Amter fandtes ingen og i Hjørring Amt kun 1. Siden 1873 er Antallet af Arvefæstegaarde uden Ret til at sælge og pantsætte neppe forøget ret meget, saa at de anførte Talstørrelser kan antages endnu at passe til den bestaaende Tilstand. Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte maa i alt væsentligt ligestilles med Selvejendom, og de Gaarde, der besiddes under denne Form, ere derfor heller ikke indbefattede under de ovenanførte Tal for Fæstegaarde. I Aaret 1873 blev der optaget en fuldstændig Fortegnelse over Bøndergaardene efter deres Besiddelsesform, og da man tillige véd, hvormange Fæstegaarde, der siden den Tid ere overgaaede til Selvejendom eller Arvefæste, og da kun faa af Arvefæstegaardene ere blevne udstykkede, kan man tilnærmelsesvis bestemme Antallet af Arvefæstegaarde med Ret til at sælge og pantsætte d. 1. Jan. 1884 til: paa Øerne 9,200 Gaarde med 44,500 Tdr. Hrtkrn. 2,300 46,800 Fordelingen af det Hartkorn (Ager, Eng og halveret Skovskyld), der henhører til Bøndergaardene, var altsaa den 1. Jan. 1884 omtrent følgende: i Fæste var ... 25,222 Td. Hrtkrn. *) deraf i Arvefæste uden Ret til at sælge og pantsætte ca. 837 i Selvejendom var 248.568 deraf i Arvefæste med Ret til at sælge og pantsætte 46,814 En Fordeling af disse fire Arter af Bøndergaarde efter deres Størrelse haves ikke nyere end for Aaret 1873. Det viste sig den Gang, at Fæstegaarde var forholdsvis talrigst blandt Bøndergaardene med mellem 4 og 8 Tdr. Hartkorn og sjeldent blandt de mindre Bøndergaarde under 4 Tdr. Hartkorn. Arvefæstegaarde fandtes hyppigst blandt de meget store Bøndergaarde med mellem 8 og 12 Tdr. Hartkorn. Grunden til, at saavel Fæstegaardene som Arvefæstegaardene ere talrigst blandt de store Bøndergaarde, og det baade paa Øerne og i Jylland, er den, at Udstykningen holdes mere tilbage under Fæsteforholdet end naar Gaardene ere i Selveiendom. Gjennemsnitsstørrelsen af en Selvejendomsgaard var i 1873 3,55 Tdr. Hartkorn, af en Arvefæstegaard med Ret til at sælge og pantsætte 4,74 Tdr. Hartkorn, af en Fæstegaard 4.87 Tdr. Hartkorn og af en Arvefæstegaard uden Ret til at sælge og pantsætte 5 Tdr. Hartkorn. Herregaardene, hvorved vi forstaa Gaardene med over 12 Tdr. Hartkorn, ere næsten alle i Selvejendom. Fæstetvang gjælder jo kun for den gamle „Bondejord“, og det er kun und Hartkornet, der var i Selvejendom, kan ikke angives nøjagtigt, da man ikke kjender de Forandringer, som Udstykning siden 1873 har bevirket i den samlede Hartkornsmasse, der henligger til Gaarde mellem 1 og 12 Tdr. Hrtkrn. tagelsesvis, at Bondejord er samlet til Gaarde med over 12 Tdr. Hartkorn. I Aaret 1873 var af samtlige Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtkrn. kun 47 med et Tilliggende af 720 Tdr. Hrtk. i Fæste. . Gjennemsnitsstørrelsen af disse Fæstegaarde var altsaa kun 154/3 Tdr. Hartkorn, et yderligere Bevis paa, at de egentlig ikke høre hjemme i Herregaardenes Klasse, men ere Bøndergaarde, der have overskredet den sædvanlige Størrelsesgrændse mellem de to Klasser af Ejendomme. Husene ere ikke undergivne Fæstetvang og det er derfor forholdsvis sjældent, at de ere givne i Livsfæste. Antallet af bortfæstede Huse kan ikke angives nærmere, da Fæstehusene i den officielle Statistik ere slaaede sammen med Huse, der ere lejede bort i almindeligt Lejemaal. I Aaret 1873 var i Jylland 87,7 % af Husene og 93,9 % af Husmandsjorden i Selvejendom og kun 12,3 % af Husene og 6,1 % af Husmandsjorder i Fæste eller almindelig Leje. Paa Øerne var 67,1 % af Husene og 67,2 % af Husmandsjorden i Selvejendom, kun 32,9 % af Husene og 32,8 % af Husmandsjorden i Fæste eller almindelig Leje. I Jylland er det altsaa kun omtrent 1/8 og paa Øerne omtrent 1/3 af Husene, der ere i Fæste eller Leje, og heraf er utvivlsomt Leje langt almindeligere end Fæste. I de enkelte Egne af Landet stillede Forholdet sig saaledes i Aaret 1873 (se Tabel S. 290): Paa Øerne var Forholdet gunstigst i Frederiksborg Amt; her var Selvejerhusene omtrent 9 Gange saa talrige som Fæste- og Lejehusene; ogsaa i Kjøbenhavns Amt var forboldsvis ikke mange i af Husene i Fæste eller Leje. I den øvrige Del af Sjælland, i Holbæk Amt og navnlig i Sorø og Præstø Amter stillede det sig helt anderledes, her var Fæste- og Lejehusene meget almindelige, i de sidste to Amter endog talrigere end Selvejerhusene. I Jylland var der som alt anført langt færre Huse i Fæste eller Leje end paa Øerne. Bedst var Stillingen i Vejle Amt, hvor af 11,189 Huse kun 351 vare i Faste eller Leje; mindst god var den i Aalborg Amt, hvor af 7590 Huse de 2292 var i Fæste eller Leje. Det er kun ved Huse med Jordtilliggende, at Fæste og Kjøbenhavns Øerne (uden Borpholm) Jylland Leje er saa meget hyppigere paa Øerne end i Jylland, „jordløse Huse“ ere paa Øerne hyppigere i Selvejendom end i Jylland. Forpagtning paa Aarema al er almindelig paa større Gaarde, men anvendes sjældnere paa Bøndergaarde. Statistiske Oplysninger om Forpagtningsforholdets Udstrækning haves ikke. Det særegne Forpagtningsforhold paa 50 Aar, der tidligere kunde træde i Stedet for Lejefæste (cfr. Fr. 15. Juli 1792), er ikke bleven meget anvendt og er for Fremtiden afskaffet (cfr. 29. Marts 1872). I 1884 var der paa denne Maade bortforpagtet 459 Gaarde med 2498 Tdr. Hartkorn, der var underkastet Fæstetvang Bornholm er ikke medtagen i de anførte Tal angaaende Landbrugenes Størrelse og Besiddelsesform, thi da en Tønde Hartkorn her er mindre end i den øvrige Del af Landet kan en Sammenstilling efter Hartkornet ikke foretages. |