punkt, ubetinget de overvejende. Landmandens Nettoindtægt er bleven større derved og Forøgelsen i Bruttoindtægten, i den samlede Omsætning, repræsenterer Virksomhed og Fortjeneste for de andre Samfundsklasser. Den Fremgang i Industri, Handel og Søfart, som vi i den nyere Tid har været Vidne til her i Landet, skyldes for en stor Del Landbrugets Fremskridt, og den skyldes ikke alene, at Landbruget er bleven mere produktivt, at Jorden yder en større Nettoindtægt, men tillige, og ikke mindst, at Bedriftens Retning er bleven forandret, at den er bleven mere intensiv, og at det er ved at forøge Bruttoindtægten og Driftsudgifterne at man er gaaet fremad.

Regnskabet fra 1780 fortæller om Bondens usle, fortrykte Stilling, hans til Yderlighed knebne Udgifter, hans stavnsbundne Virkekreds. Regnskabet fra 1840 viser betydelig forbeelrede materielle Kaar. Men i Regoskabet fra 1880 finde vi et helt nyt og bedre Levesæt med en videre Horizont for Bedriften for hele Livet. Udgifter paa Bondens Budget t. Ex. som til Aviser, Jernbanebillet o. l. betegne en Forandring fra før til nu, der er i høj Grad betydningsfuld.

Landbrugets nuværende tilstand.

Af V. Falbe-Hansen og Erhard Frederiksen.

Det Areal, som anvendes til Landbrug i Danmark, udgjør ialt 5,084,497 Td. Land. Danmarks samlede Areal er 6,950,275 Td. Land (c. 695,91 Mil), Det er altsaa næsten 74 pCt. af Landets Areal, der anvendes i Landbrugets Tjeneste, og hertil er ikke medregnet hverken Havearealet (45,168 Td. Land) eller de Dele af Skove, Moser, Kjær og Heder, som dog yde nogen Græsning til Kreaturer.

Landbrugsarealet udgjorde:

paa Sjælland med Møen og Samsø 1,093,396 Td. L. 5:83,24 pCt. af det saml. Areal, Bornholm ...

76,678

5: 72,64 pCt. Lolland og Falster

257,544 0: 84,31 pct. Fyen med Langeland og Ærø 530,089 0 : 85,80 pct. i Jylland ..

. 3,126,790 5: 68,90 pCt.

Omtrent 100,000 Td. Land heraf ere Markjorder, der henhøre til Kjøbstædernes Jord, Resten hører under Landdistrikterne.

Landdistrikterpes Jord var i 1873, da den sidste Optælling foretoges, fordelt mellem to Hundrede Tnsind Landbrug, nøjagtigt 206,793.

Over to Hundrede Tusind Personer, der med Hustru og Børn udgjør omtrent Halvdelen af den danske Befolkning, ere saaledes Ejere eller dog selvstændige Brugere af Landejendomme. Det er et Forhold af stor social Betydning, og hvorved Danmark paa en heldig Maade udmærker sig fremfor adskillige andre Lande.

Den nærmere Fordeling af Jorden kan desværre ikke angives efter Arealet, men kun efter Tønder Hartkorn, altsaa efter en forældet Kombination af Arealets Størrelse og dets Kvalitet.

I Aaret 1873 var Antallet af Landbrug med et Jordtilliggende *) af:

12

30 Td. Hartkorn *) og derover 505 Landbrug, fra 20 til 30

330 12 20

1.021 8

3,797 4 8

25,491 2 4

22,318 1 2

19,353
paa 2 Skp. til under 1 Td. Hartkorn . . . 65,672
paa 1 Fdk. til under 2 Skp. Hartkorn : . 38,925
paa under 1 Fdk. Hartkorn .

26,565
Tilsammen 203,977 Landbrug **).

De større Landbrug. Til større Landbrug plejer man at henregne de, der have et Tilliggende af mindst 12 Td. Hartko:11, hvilket i Gjennemsnit omtrent svarer til Landbrug med en Besætning af over 50 Stkr. Kvæg. Det er en temmelig lav Grændse for „større“ Landbrug, men hvor der er saa faa som her i Landet, er man tilbøjelig til at gaa langt ned i Rækken, og denne Grænse har desuden en vis historisk Hævd.

Af Gaarde med et Tilliggende af 12 Td. Hartkorn og derover fandtes Aar 1873 i alt i Danmark (exkl. Bornholm) 1856 Stkr, med et Tilliggende af 52,242 Tdr. Hartkorn. Deraf

Gruppen af Gaarde over 30 T d. Hartkorn er meget vid; der indbefattes i den mange særdeles store Gaarde, deriblandt ikke faa paa over 100 Td. Hartkorn og vistnok mindst et Par Hundrede Gaarde paa over 50 Td. Hartkorn; men de foreliggende Oplysninger tillade ikke en nærmere Graduering efter Størrelsen end den ovenapførte. At der er mange Gaarde med et Tilliggende, der er meget større end Minimumsgrændsen for den største Gruppe, 30 Td. Hartkorn, kan iøvrigt allerede ses deraf, at Gjennemsnitsstørrelsen af de Gaarde, der høre til denne Gruppe, er 57 Td. Hartkorn.

Gaarde paa over 30 Td. Hartkorn ere dobbelt saa talrige paa Øerne som i Jylland. Talrigst ere de paa Lolland-Falster og i Holbæk, Sorø og Præstø Amter. I Jylland ere de talrigst paa Østkysten men meget faatallige i Nord- og Vestjylland; i hele Ribe Amt fandtes saaledes kun 3 Gaarde paa over 30 Td. Hartkorn hver. Denne Gruppe af store Gaarde er ikke alene talrigst repræsenteret paa Øerne, men de ere ogsaa gjennemgaaende størst paa Øerne. Deres Gjennemsnitsstørrelse var 'nemlig paa Øerne 62,2 Td. Hartkorn, men i Jylland kun 46 Td. Hartkorn. Øernes Overvægt paa dette Omraade er dog for en Del kun begrundet deri, at Hartkornsansættelsen er højere her end i Jylland. Grupperes Gaardene efter Størrelsen af deres Kvægbesætning, faa vi derfor et andet Resustat. Gaarde med en Besætning af 200 Stkr. Hornkvæg eller derover, altsaa meget store Gaarde, ere ganske vist talrigere par Øerne (63) end i Jylland (38), de findes hyppigst i Midt-Sjælland og paa Lolland-Falster. Men Gaarde med en Besætning af fra 100 til 200 Stkr. Hornkvæg ere talrigst i Jylland, 283, mod 274 paa Øerne.

Gaarde med et Tilliggende af fra 20 til 30 Td. Hartkorn ere forholdsvis lidet talrige. De ere fordelte temmelig jævnt over alle Dele af Landet og ere ligesaa talrige i Jylland som paa Øerne, kun i Vestjylland findes de sjeldent.

Gaarde med fra 12 til 20 Td. Hartkorn ere forholdsvis meget talrige; der findes indenfor denne snevre Begrændsning mere end dobbelt saa mange Gaarde som der i alt findes Gaarde paa over 30 Td. Hartkorn. Gaardene mellem 12 og 20 Td. . .

. Hartkorn findes hyppigst i Nærheden af Kjøbenhavn, i den nordlige Halvdel af Fyen og i det sydvestlige Jylland.

De større Landejendommes Fordeling blandt Amterne ses af omstaaende Tabel I.

Bønder g a ardene. Til Bøndergaarde“ plejer man at henregne Gaarde med et Tilliggende af fra 1 til under 12 Td. Hartkorn. De danne Hovedmassen af Landets Gaarde, ikke blot i Antal, men ogsaa efter deres Jordtilliggende. De udgjorde i Aaret 1873 et Antal af 70,959 med et Tilliggende af 273,790 Td. Hartkorn (Ager og Engs Hartkorn og halveret Skovskyld). Til dem hørte 74 pCt. af Landdistrikternes Hartkorn, medens der til de større Landejendomme" kun hørte 14 pct. af Hartkornet.

Bøndergaardenes Fordeling efter deres Størrelse og i de forskjellige Dele af Landet ses af omstaaende Tabel II.

Den højeste Klasse af disse Gaarde, de meget store Bøndergaarde paa mellem 8 og 12 Td. Hartkorn, ere i forhold til de andre Bøndergaarde ikke ret talrige; de udgjøre kun 5,3 pct. af samtlige Bøndergaardes Antal og have kun 13,0 pCt. af disses samlede Hartkorn, men de ere dog dobbelt saa talrige som samtlige Gaarde over 12 Td. Hartkorn.

Der er paa dette Punkt et Spring i Rækken af vore Landejendomme; indtil Grændsen 12 Td. Hartkorn ere Ejendommene talrige, komme vi derover blive de temmelig faatallige. Det er en Rest af den gamle Forskjel mellem Hovedgaarde og Bøndergaarde, de to store Grupper af Jordejendomme, som den ældre Lovgivning holdt skarpt ude fra hinanden. Da imidlertid i den nyere Tid den retlige Forskjel mellem de to Slags Ejendomme i alt Væsentligt er bortfalden, og de Vanskeligheder, der under „Godssystemet“ stillede sig i Vejen for Udstykning og Omdeling