Søren Kierkegaard, hans liv, hans personlighed og hans forfatterskab: en vejledning til studiet af hans vaerkerK. Schønberg, 1898 - 210 sider |
Andre udgaver - Se alle
Almindelige termer og sætninger
absolute afgjørende altsaa Apostelen Arvesynd Begrebet Angst Bestemmelse Bevidsthed bliver Climacus Corsaren Dagbogen derfor Digter Efterskriften elske enkelte Enten-Eller Estetikeren ethisk-religiøse ethiske Existens Faderen Filosofiske Smuler Forargelsens Forfatter Forfatterskab Forhold forskjellige Forstand forstaa Fortvivlelse Frygt og Bæven følgende første faar ganske giver gjennem Gjentagelsen Grund Grundtvig gaar gaard H. C. Andersen heden Hegelianismen hende historiske holder hvorledes højere højeste Idealet Inderlighed Individet Individualisme individualistisk intet Ironien kalder kelte Kierke Kierkegaard kjender Kjærlighed Kristen Kristendommen Kristus lader leve Lidelse Lidenskab lige Livsanskuelse Lære læse Martyriet Menneske muligt Mynster mærke Maade maaske maatte nye Testamentes næste overfor Paradoxet Personlighed pseudonyme psychologisk reflekterede Reflexion religiøse Resignationens Sammenhæng samtidig Sandhed Selvmodsigelse siste Sjæl Skrifter Skyld Sokrates Spørgsmaal Standpunkt Sygdommen til Døden Synd Søren Søren Kierkegaard saadan saaledes Tanke Tilfælde Troen Troesridderen Tungsind tænke udgive Udtryk udvortes uendelig Umiddelbarhed Vejen Verden Villie Virkeligheden Væsen væsenlig æstetiske Øjeblik Aabenbaring Aand
Populære passager
Side 195 - Du bestandigt een og en stor Skyld mindre, Du deeltager ikke i at holde Gud for Nar ved at kalde det nye Testamentes Christendom hvad der ikke er det nye Testamentes Christendom.
Side 45 - ... os, men Musikken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efter Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en Recensent ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke Qvalerne i Hjertet, ikke Musikken paa Læberne. See derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro og være forstaaet af Svinene, end være Digter og være misforstaaet af Menneskene.
Side 175 - Smaa-Afhandlinger af HH Betydningen af denne lille Bog (der ikke saa meget forholder sig i Forfatterskabet som totalt til Forfatterskabet, og af den Grund ogsaa var anonym, for ganske at holdes udenfor) er ikke saa let at angive uden at gaae ind paa det Hele.
Side 193 - Prædiken", har villet, det Samme er det, jeg vil, kun en Tone stærkere, hvad der ligger i min Personligheds Forskjellighed, og hvad Tidens Forskjellighed kræver. Der er blandt os Nogle, som gjøre Fordring paa i strengeste Forstand at være Christne, at være det i Modsætning til os Andre: dem har jeg ikke kunnet slutte mig til. Deels mener jeg, at deres Liv ikke indfrier den Maalestok, som de selv foranledige eller nødsage En til at anlægge ved saa stærkt...
Side 58 - Naar da Alt er blevet stille omkring En, høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv.
Side 6 - Johannes vilde det; thi Faderen formaaede Alt. Medens de da gik op og ned af Gulvet, fortalte Faderen Alt hvad de saae; de hilste paa de Forbigaaende, Vognene larmede dem forbi og overdøvede Faderens Stemme; Kagekonens Frugter vare mere indbydende end nogensinde. Han fortalte Alt saa nøiagtigt, saa levende, saa præsentisk indtil den ubetydeligste Detail, der var Johannes bekjendt, saa udførligt og anskueligt hvad der var ham ubekjendt, at han, efter en halv Time at have spadseret med Faderen...
Side 122 - Gejstlig, saa vil Forvirringen blive sørgelig, fordi jeg har fortiet noget, inden jeg traadte ind i denne Stand.
Side 190 - Fælledsskab" er en lavere Bestemmelse end „den Enkelte", hvad Enhver kan og skal være. Og selv om de Enkelte vare Tusinder og saaledes stride i Forening, christelig forstaaet, strider dog hver Enkelt, foruden i Forening med de Andre, tillige i sig selv, og skal som Enkelt gjøre Regnskab paa Dommens Dag, hvor hans Liv, som Enkelt, skal prøves. Menigheden tilhører derfor egentligen...
Side 6 - Alderdom formaaede at sløve. Naar Johannes stundom bad om Tilladelse til at gaae ud, da fik han oftest et Afslag; hvorimod Faderen en enkelt Gang til Vederlag foreslog ham ved hans Haand at spadsere op og ned af Gulvet.
Side 84 - Opsætsighed og Trods, dens Svaghed og Sygelighed. Det Hele er en Brydning, i hvilken det Almene bryder med Undtagelsen, brydes med den i Strid, og styrker den ved denne Brydning. Kan Undtagelsen ikke holde...