Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

og da jeg i Skumringen kommer ud i en stor Lyngdal, rejser denne Qvinde sig med eet foran mig, tager min Heft i Tøjlen og spørger: hvad Klokken er? Istedenfor Svar hugger jeg hende over Haanden med min Ridepist og Sporerne i Siden paa Hesten. Hun maatte da slippe, men skreeg efter mig: bie bie! det er ikke mere end et Put under Hagen De feer, hvad hun havde isinde."

3a hvem veed, hvad hun egentlig havde isinde ? faldt Baronen ind med et listigt Aasyn, og tog fit llhr op; , men der er en Snabsthingsgjæst, jeg har sat Stævne om en Time - imidlertid, skulle vi iffe besee Domkirken oven paa den Forskræffelse? hvad figer De, Hiarum! jeg synes De seer saa andægtig ud ?

Forvalteren bukfede, og sagde muggent: „Tjeneren følger sin Herre."

Og nu gif Toget til Kirken.

Havde det ikke været for Therese, til hvem min Kjer: lighed bandt mig, og som jeg, inden vi skiltes, tragtede efter at tilstille et Brev jeg vilde snart igjen have fors ladt det gamle ærværdige Tempel, fordreven af Baronens Spotterier. Men disse toge dog snart en anden Retning, formedelst et Indfald af Fialtring.

„Ved min borgerlige Ere! raabte han pludselig, idet ban lod Dinene løbe rundtom i Kirfen, „ber har vi det allerbequemmeste lokale for et Nationalconvent."

,,Det er en lyffelig Tanfe," raabte Baronen, , Pastor Rumsøe! vil De bare bore!"

,Choret" vedblev hiin med dyb Alvor, wer for Præ: fidenten og Secretærerne. Kirfestolene ere for Repræsentans terne - den højre Side for Bjerget, den venstre for Dalen — Præfestolen bliver Talertribune, og de luffede Stole bliver Galleriet for Tilhørerne.

Han holdt inde, og faae paa den Ene efter den Anben.

Men Een smilte, en Anden bostede, og Atle taug saas nærfom Baronen:

. „Det er vist nof« sagde denne, idet han efterabede Fialtrings Alvorlighed, denne Idee fortjener en Borgers krone; De overskuer Alt med eet Blit benytter Alt

Jeg er dog noget forlegen med Choret,“ afbrød hiin, rdet er for stort til sin Bestemmelse

„Beed De bvad" sagde Baronen, og lagde Fingeren betænksom paa Næsen, funde man ikke der anbringe de fremmede Diplomater ?

,,De figer Noget" raabte Fialtring fornøjet, og git op i Choret; de Dorige fulgte bam. Alteret" tog han igjen tilorde, , ffal herefter være Fædrelandet helliget; men Billederne maae væl

Jeg beder for Marie“ sagde Baronen bønlig ; „hun er faa smuk.

,,Saamænd ! hun skal ogsaa bliver svarte hiin; med Tillæg af nogle Emblemer: en constraale, en Dolf

(Baronen) En rød Hue
(Fialtring) Vorder bur frihedens Gudinde -
(Baronen) 1- Med det lille Danmark paa Armen."

Mere af denne opbyggelige Samtale borte jeg ikke, ba Klofferen, hvem jeg imidlertid bavde nærmet mig oppe ved Alteret, spurgte: .om jeg iffe ønskede at see Kraftfirfen.*) To af Damerne vare allerede dernede..

Jeg vidste, hvo disse vare, og steeg saameget hellere ned i dette underjordiske Capel dengang endnu et Hviles sted for de Henfovede.

For mig blev denne Dødens ffumle Bolig Indgangen

*) Rrppikirken.

til et nyt og fljønnere Liv: mellem Lig fifter rafte Therese mig fin Haand; fom Vidne for den, der engang vil bringe Lys i Graven, lagde Mariane fin paa vores. Den anden bævede hun i hellig Begeistring; bendes Anfigt skinnede hun syntes som en Engel, der var nedstegen i Graven for at byde den Slumrende opstaae -

,,Eders Kjerlighed," sagde hun med en Stemme, der bragte til at bæve, men fødeligt, ,,Eders Kjerlighed over: leve Eder selv! den fande Kjerlighed fjender intet til Døs den

Hun vilde talt endnu mere; men pludselig fordunkledes hendes Aasyn, Taarer blinkede i hendes Djne, Haanden sant, og med stjælvende Roft lagde hun til:

Nordstjerne! ogsaa jeg elsker din Therese gjør bende lyffelig!"

Gjennemstrømmet af falige Felelser sluttede jeg begge Pigerne i mine arme, og sagde: ,,Den, som seer i Londom, skal engang domme mig aabenbare !"

En straldrende latter deroppe i Choret væffede os (mers teligt. Mariane drog et dybt Suf, og sagde: „vi ffal igjen tilbage til Berden.

Hun gif langsomt foran op ad Trappen; tause fulgte min Rjereste og jeg.

„Ej! ej!“ raabte os Baronen imøde, „fommer } der: fra? 3eg vil vædde, de har holdt en Sjelemesse dernede

pebblev han vendende fig til de Andre for miu Datter er halv catholff.

Det var neppe, jeg funde tilbageholde min þarme; men hun var jo hans Datter. uden at svare git bun med fin Veninde ud af Choret og ud af Kirfen, og jeg, for at stjule mine Sindsbevægelser, hen til Præften, og spurgte ham, hvad man vel ffulde byde Klokkeren for hans

Ulejlighed. Vi betalte ham, forlode Kirken, og ved første givne lejlighed fneeg jeg mig i Trængselen bort fra det mig nu saa modbydelige Selskab, og overgav mig til lykkes lig Kjerligheds tause Henryffelse.

8. Jacobinerklubben.

Uden selv at mærke det, var jeg kommen ned til Søen, og standsede først paa Pynten af den Landtunge, fra hvilken mar dengang færgede over til Asmildfloster. Uden at vide det traadte jeg i Færgen, som netop lagde an; og ligesaa ud af den paa hiin Side. Hvis Færgemanden iffe havde mindet mig, sfulde jeg være gaaet videre uden at betale. Men herved fom jeg lykkeligviis til at vende mig, og see Staden, som jeg slet ikke havde havt isinde at forlade. Da jeg nu forlangte, strar at blive fat tilbage igjen, fan Mens neffet neppe have fattet de fordeclagtigste Tanfer om min Forstand; han nølede virkelig, som om han iffe torde betroe sig allene til mig paa Vandet. Nogle Bønder, som idet samme fom og vilde med, bævede bans Betænfelighed.

Inde i Byen gav en Pige mig en forseglet Serdel. Jeg aabnede den Underskrivten var: Din Th....., og Indholdet blot: om jeg vilde møde hende den følgende Eftermiddag i Nonnmøde.

Det første Brev og det første kys (hvilket jeg endnu havde ivente) ere Helligdomme for Elskeren: hiint gjemmer han ved Hjertet og dette i Hjertet, men begge i Løndom og Taushed.

Alligevel maae Baronen, som mødte mig allene, af min Haandbevægelse have fattet Mistanke om Noget, og

lagt det sammen med, hvad muligen kunde være fleet i Kryptfirfen ; thi han begyndte paa hans egen fædvanlige Viis at gjæffe og med det samme at fritte mig. Bevidfts beden om min Lyffe, om min Sejr over Medbejleren gav mig fuldkommen Aandsnærværelse og Sifferhed; ja jeg vovede endog et temmelig dristigt Forseg paa at forvilde Sporet for ham, idet jeg yttrede mig saaledes, at han let funte forletes til at ansee sin egen Datter for mine Dns fters Gjenstand.

Hvorvidt dette lyffedes mig, var jeg ej istand til at mærke, thi han var ligesaa varsom og mere mistænkelig end jeg; og pludselig afbrød han denne Materie, som om den havde været ham ganske ligegyldig, med et:

,, Apropos! har De nogen Bestemmelse for iaften?.. Jeg benægtede det.

„Godt!" vedblev han, rjaa tilbringer De den med mig i Klubben. De vil more Dem; det indestaaer jeg Dem for. Saa ftore Originaler i faa lille en By fan man forgjæves lede om i mange, fee der gaaer een af dem, en ung Student, som har strevet et Par revolutionære Piecer, og troer virkelig om sig selv: at han er den, som ffal fomme for at forløse en Deel af Berden. Imidlertid ære vi ham allerede her som en Apostel."

Her ftandsede han udenfor et langt Huus, som udgjorde den ene Side af Torvet, og spurgte :

Har De været i Noahs Ark?.
„Nej!" -

,,Saa maae De ind i dette Menagerie, som man og fan falde et ligheds Tempel; det vil tillige tjene Dem til en Forberedelse, faa De fiden desto værdigere fan fremtræde i Pagtens Arf – jeg mener vores velsignede Klub, den iydste Fribebe Vugge."

« ForrigeFortsæt »