Billeder på siden
PDF
ePub

og da jeg i Skumringen kommer ud i en stor Lyngdal, rejser denne Qvinde sig med eet foran mig, tager min Hest i Tøjlen og spørger: hvad Klokken er? Istedenfor Svar hugger jeg hende over Haanden med min Ridepist og Sporerne i Siden paa Hesten. Hun maatte da slippe, men skreeg efter mig: bie bie! det er ikke mere end et Put under Hagen De seer, hvad hun havde ifinde."

„Ja hvem veed, hvad hun egentlig havde isinde?“ faldt Baronen ind med et listigt Aasyn, og tog sit Uhr op; ,,men der er en Snabsthingsgjæst, jeg har sat Stævne om en Time - imidlertid, skulle vi ikke besee Domkirken oven paa den Forskrækkelse? hvad siger De, Hiarum! jeg synes De seer saa andægtig ud?"

[ocr errors]

Forvalteren bükkede, og sagde muggent: „Tjeneren følger sin Herre."

Og nu gif Toget til Kirken.

Havde det ikke været for Therese, til hvem min Kjerlighed bandt mig, og som jeg, inden vi skiltes, tragtede efter at tilstille et Brev jeg vilde snart igjen have for= ladt det gamle ærværdige Tempel, fordreven af Baronens Spotterier. Men disse toge dog snart en anden Retning, formedelst et Indfald af Fialtring.

"

Ved min borgerlige Ære! raabte han pludselig, idet han lod Dinene løbe rundtom i Kirken, her har vi det allerbeqvemmeste Lokale for et Nationalconvent. “

"

"Det er en lykkelig Tanke," raabte Baronen, Pastor Rumsøe! vil De bare hore!" -

"

Choret" vedblev hiin med dyb Alvor, "er for Præsidenten og Secretærerne. Kirkestolene ere for Repræfentanterne den højre Side for Bjerget, den venstre for Dalen Prækestolen bliver Talertribune, og de lukkede Stole bliver Galleriet for Tilhørerne."

[ocr errors]

Han holdt inde, og faae paa den Ene efter den Auden. Men Een smilte, en Anden hostede, og Alle taug saanærsom Baronen:

Det er vist nok" sagde denne, idet han efterabede Fialtrings Alvorlighed, „denne Idee fortjener en Borgerkrone; De overskuer Alt med eet Blik benytter Alt

[ocr errors]
[ocr errors]

Jeg er dog noget forlegen med Choret," afbrød hiin, det er for stort til sin Bestemmelse -"

„Veed De hvad“ sagde Baronen, og lagde Fingeren betænksom paa Næsen, kunde man ikke der anbringe de fremmede Diplomater?"

"De figer Noget raabte Fialtring fornøjet, og gik op i Choret; de Øvrige fulgte ham. "Alteret" tog han igjen tilorde, „skal herefter være Fædrelandet helliget; men Billederne maae væk

"- Jeg beder for Marie" sagde Baronen bønlig; "hun er saa smuk."

„Saamænd! hun skal ogsaa blive" svarte hiin; med Tillæg af nogle Emblemer: en Lynstraale, en Dolf -" (Baronen) En rød Hue

(Fialtring)
(Baronen)

[ocr errors]
[ocr errors]
[ocr errors]

Vorder hun Frihedens Gudinde

Med det lille Danmark paa Armen." Mere af denne opbyggelige Samtale hørte jeg ikke, da Klokkeren, hvem jeg imidlertid havde nærmet mig oppe ved Alteret, spurgte: „om jeg ikke ønskede at see Kraftkirken.*) To af Damerne vare allerede dernede."

Jeg vidste, hvo disse vare, og steeg saameget hellere

ned i dette underjordiske Capel

sted for de Hensovede.

dengang endnu et Hviles

For mig blev denne Dødens skumle Bolig Indgangen

*) Kryptkirken.

til et nyt og skjønnere Liv: mellem Ligkifter rakte Therese mig fin Haand; som Vidne for den, der engang vil bringe Lys i Graven, lagde Mariane sin paa vores. Den anden hævede hun i hellig Begeistring; hendes Ansigt skinnede hun fyntes som en Engel, der var nedstegen i Graven for at byde den Slumrende opstaae

-

,,Eders Kjerlighed," sagde hun med en Stemme, der bragte til at bæve, men sødeligt, Eders Kjerlighed overleve Eder selv! den sande Kjerlighed kjender intet til Do

den --ll

"

Hun vilde talt endnu mere; men pludselig fordunkledes hendes Aasyn, Taarer blinkede i hendes Dine, Haanden sant, og med stjælvende Roft lagde hun til:

„Nordstjerne! ogsaa jeg elsker din Therese hende lykkelig!"

--

gjør

Gjennemstrømmet af falige Følelser sluttede jeg begge Pigerne i mine Arme, og sagde: „Den, som seer i Londom, skal engang domme mig aabenbare!"

En skraldrende Latter deroppe i Choret vækkede os smers teligt. Mariane drog et dybt Suk, og sagde: „vi skal igjen tilbage til Verden."

Hun gik langsomt foran op ad Trappen; tause fulgte min Kjereste og jeg.

"Ej! ej!" raabte os Baronen imøde, kommer I der= fra? Jeg vil vædde, de har holdt en Sjelemesfe dernede" vedblev han vendende sig til de Andre for miu Datter er halv catholst."

-

[ocr errors]

Det var neppe, jeg kunde tilbageholde min Harme; men hun var jo hans Datter. Uden at svare gik hun med sin Veninde ud af Choret og ud af Kirken, og jeg, for at skjule mine Sindsbevægelser, hen til Præsten, og spurgte ham, hvad man vel skulde byde Klokkeren for hans

Ulejlighed. Vi betalte ham, forlode Kirken, og ved første givne Lejlighed sneeg jeg mig i Trængselen bort fra det mig nu saa modbydelige Selskab, og overgav mig til lykkelig Kjerligheds tause Henrykkelse.

8. Jacobinerklubben.

Uden selv at mærke det, var jeg kommen ned til Søen, og standsede først paa Pynten af den Landtunge, fra hvilken man dengang færgede over til Asmildkloster. Uden at vide det traadte jeg i Færgen, som netop lagde an; og ligesaa ud af den paa hiin Side. Hvis Færgemanden ikke havde mindet mig, skulde jeg være gaaet videre uden at betale. Men herved kom jeg lykkeligvis til at vende mig, og see Staden, som jeg slet ikke havde havt isinde at forlade. Da jeg nu forlangte, strar at blive sat tilbage igjen, kan Mennesket neppe have fattet de fordeclagtigste Tanker om min Forstand; han nølede virkelig, som om han ikke torde betroe fig allene til mig paa Vandet. Nogle Bønder, som idet samme kom og vilde med, hævede hans Betænkelighed.

-

Inde i Byen gav en Pige mig en forseglet Serdel. Jeg aabnede ten Underskrivten var: Din Th..... og Indholdet blot: om jeg vilde møde hende den følgende Eftermiddag i Nonnmølle.

Det første Brev og det første Kys (hvilket jeg endnu havde ivente) ere Helligdomme for Elskeren: hiint gjemmer han ved Hjertet og dette i Hjertet, men begge i Løndom og Taushed.

Alligevel maae Baronen, som mødte mig allene, af min Haandbevægelse have fattet Mistanke om Noget, og

lagt det sammen med, hvad muligen kunde være fleet i Kryptkirken; thi han begyndte paa hans egen sædvanlige Viis at gjække og med det samme at fritte mig. Bevidst= heden om min Lykke, om min Sejr over Medbejleren gav mig fuldkommen Aandsnærværelse og Sikkerhed; ja jeg vovede endog et temmelig dristigt Forseg paa at forvilde Sporet for ham, idet jeg yttrede mig saaledes, at han let funde forledes til at ansee sin egen Datter for mine Dns ffers Gjenstand.

Hvorvidt dette lykkedes mig, var jeg ej istand til at mærke, thi han var ligesaa varsomt og mere mistænkelig end jeg; og pludselig afbrød han denne Materie, som om den havde været ham ganske ligegyldig, med et:

"

Apropos! har De nogen Bestemmelse for iaften?" Jeg benægtede det.

"Godt!" vedblev han, saa tilbringer De den med mig i Klubben. De vil more Dem; det indestaaer jeg Dem for. Saa store Originaler i saa lille en By kan man forgjæves lede om i mange, see der gaaer een af dem, en ung Student, som har strevet et Par revolutionære Piecer, og troer virkelig om sig selv: at han er den, som skal komme for at forløse en Deel af Verden. Imidlertid ære vi hom allerede her som en Apostel."

Her standsede han udenfor et langt Huus, som udgjorde den ene Side af Torvet, og spurgte :

"Har De været i Noahs Ark?"

[blocks in formation]

„Saa maae De ind i dette Menagerie, som man og kan kalde et Ligheds Tempel; det vil tillige tjene Dem til en Forberedelse, saa De siden desto værdigere kan fremtræde i Pagtens Ark - jeg mener vores velsignede Klub, den jydske Friheds Vugge."

« ForrigeFortsæt »