gave af Blichers Noveller ikke behøvedes meer end at læse Correc tur, kunde dette Arbeide omtrent ligesaagodt være besørget af enhver Anden, med Undtagelse af det omtalte Blads Redaction. Den her meddelte Tert er nemlig ikke aldeles ordlydende med den ældre, hvoraf Forfatteren selv vist kun har revideret den mindste Deel, men ved fin Fraværelse fra Hovedstaden maattet stole paa Andre, som hverken have udført Arbeidet med den Kyndighed eller Kjærlighed, som en af Nationens kjæreste Digtere fortjener. En betydelig Masse af Trykfeil ville i nærværende Udgave findes rettede, hvorimod der vel kan have indsneget sig adskillige nye; dog, som jeg haaber, ikke af de meningsforstyrrende, eller som ikke Enhver af sig selv vil kunne rette. Man støder i den forrige Udgave iffe ganske sjelden paa aldeles meningsløse Steder, som hidrøre fra at Correctøren enten ikke har kunnet eller ikke villet anvende den fornødne Eftertanke, ikke confererct Manuskriptet, eller ikke forstaaet de jydske Udtryk og Vendinger, som overalt forckomme i Blichers Sprog. Undertiden laa det Rette saa nær, at man ikke kunde være i Tvivl om den oprindelige Læsemaade; men undertiden har jeg ved Gjætning eller ved mit Bekjendtskab med Forfatterens Haandskrift reftitueret den mishandlede og tidt aabenbar forvanskede Text. Imidlertid vil Ingen her vente eller fordre en i ftreng philologisk Forstand kritisk Udgave, naar man feer hen til, at Forlæggerens Hensigt var at levere en Godtkjøbsudgave for Folket, ei for de Lærde, og at kun en meget kort Tid, omtrent § Aar, var tilstaact Udgiveren til Arbeidcts Fuldførelse. Min Opgave var saaledes blot at lade disse Fortællinger fremtræde i en Skikkelse, som ikke var Digteren og den udbredte Yndeft, han har vundet, uværdig; derfor har jeg i det Hele indskrænket mig til saadanne Forbedringer i grammatist og syntaktisk Henseende, som det kunde antages, at Forfatteren selv ved en nøiagtig Revifion maatte have foretaget. Saadanne Steder, som ikke kunde berigtiges uden af Forfatterens egen Haand, har jeg maattet lade henstaac urørte, som f. Er. 5te B. S. 245, hvor en Linie mangler i andet og tredie Vers. Dernæst haaber jeg ikke lidet at havc lettet Indtrykket af Fremstillingen ved at indføre Adskillelse mellem Dialog og Skildring eller Beretning, hvilke i den forrige Udgave ofte paa en høift forvirrende Maade vare sammenblandede. F Interpunctionen, som ogsaa var behandlet med ftor Ligegyldighed, og Forfatterens i visse Puncter særegne Retskrivning, har jeg søgt saameget som muligt at bevare Conseqventsen, hvilket, især ved det i jydsk Bondesprog Fortalte medførte store Besværligheder, en igjennem mange Aftryk paa hvert enkelt Ord og Stavelfe rettet Opmærksomhed, og som endda for Enhver, der ikke selv er Jyde, vilde faagodt som været en Umulighed. Endelig har jeg, da disse Fortællinger i saa høi Grad egne fig til Folkelæsning, troet i Noter at burde tilføie Forklaringer, dels af mindre bekjendte fremmede Ord, dels især i den i fidfte Bind optagne „Bindstouw“ af jydske Dialektudtryk, som maatte antages uforstaaelige for de fleste dannede og udannede Læsere i de øvrige Provindser. Hvor vanskeligt det i saa Henseende er at træffe, hvad der for den Enkelte er fornødent, og hverken gjøre forlidt eller formeget, indfees let; men jeg haaber i alt Fald herved at have bidraget Noget til at skaffe disse Skizzer i Bondedialekt, som høre til det Ypperste, Blicher har frembragt, Indgang hos Adskillige, for hvem de ellers vilde have været en lukket Bog. Kjøbenhavn den 26de December 1846. P. L. Møller. Gamle og nye Noveller af St. St. Blicher. Sjette Deel. Kjøbenhavn. Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reigel. 1847. |