Billeder på siden
PDF
ePub

og Barduun især med stor 3vrighed, idet han idelig flottede ind efter Bondepigen. Endelig sagde han paa Franst: Hent nu min Bogn! den med blinde vinduer, Du veed. Tag Kloschka med! og vær her om to Timer! Men tag nu først nøje Kjende paa hende, at ikke skal bringe mig een af de andre Bondetøser!"

» Meget vel! Hr. Greve!« lød Svaret, og dermed flentrede de videre.

Vel havde de tvende Herrer talt faa sagte, at de iffe har troet, at nogen Anden kunde opfange Noget i al denne uendelige Tummel og Spektakel. Men jeg har altid havt en meget starp Hørelse; og jeg benyttede nu denne Sands saameget flittigere, som jeg snart mærkede: at min nye Bekjendt, Lieutenanten, ber maatte have en Medbejler. Og dette .Hr. Greve !" tilsidst, denne Plan til Bortfos relse, det ubetjendte Sprog med de mange her og der — faameget vidste jeg, at disse Vocaler ere fremherskende i det Magyariffe — alt dette benledte min Mistanke paa en vis udenlandst Minister, der allerede dengang begyndte at komme i Folkemunde for hans Elskovseventyr.

Jeg vinkede lieutenanten hen til mig et Par Gange forgiæves - endelig kom han: „Saae Dew sagde jeg de to Characteermaffer, som nylig flod her tæt udenfor Logen, og fiffede faa tidt ind til Demę.

„Nej! hvad for Charakteermaffer ?..

Jeg nævnede dem. Han havde ingen feet, og vilde atter tilbage til sin Hyrdinde. Men jeg fortalte ham nu Alt hvad jeg havde hørt, og meddelte ham mine Formods ninger. Han udhvirvlede en hæftig Forbandelse, fastede et hurtigt Blif om til den elskede Bondepige, grundede nogle Secunder, og sagde: Vil De gaae omkring paa Gangen herudenfor logen! faa kommer jeg til Dem.

Vi mødtes ber: Hør!" sagde han hurtigt, her er Nøglen til mit Bærelse; og ber den til mit Chatol. Bil Du vise mig den Tjeneste for jeg kan ikke forlade Narie og tage en Karet, og hente mig to Terzero: ler, som ligge ladte indenfor Klappen. Masken fan Du flye min Tjener her; og kaft saa Kappen, han staaer med, over Dig – ja jeg figer nu Du til Dig og fiig faa til mig! for vi To maae iffe ,dises.

Jeg gjorde efter hans Forlangende, og inden en halv Time var jeg igjen paa samme Plet med Pistolerne. Jeg pitfede, han fom ud, jeg leverede ham disse smaa Locos motiver, og han forvarede dem i Folderne af fin kvindelige Krigerbragt.

" Hør!" sagde jeg, „Du har selv givet mig en Vens Rettigheder - bvad har Du isinde?. —

Jeg veed det ifte bestemt svarede han, men skal Marie bortføres, vil jeg med. Jeg vil være hendes Duenna paa en Maade...

Men betænk!" fagde jeg, han er Gesandt, ban har en stor Ret - tag Dig iagt med Pistolerne!"

Vær ikke bange!" svarede ban, ndem har jeg blot med for det værste Tilfælde.“

Men“ vedblev jeg, vendnu Eet: vil Du spille Das merolle, saa tal endelig ikke med faadan grov Mandfolke: ftemme!

Du bar Ret, sagde han med forvendt og temmelig jomfrunalft Rost; kom til mig imorgen Middag! og da skal Du faae at vide, hvorledes dette her spænder af og nu Godnat! God Fornsielse!

Hermed gik han igjen ind i Logen, og jeg ind i Dansesalen.

Det ber fortalte var Alt faa fælsomt og saa ropar

bricole" som det heb i Datidens Modesprog - at det gav min hele Tanfegang en faadan Retning - en ffjæv nem lig eller snirfelformig at felve Mafferaden for mig tabte fin meste Morftab. Mekanisk opbød jeg den første den bedste Dame til Dans, og mekanist gjennemgik jeg Dansen, og meget ffoleret, paa det nær, at jeg havde glemt at danse ned, hvis min Meddanserinde iffe havde erindret mig derom.

Da jeg havde taffet af, ffred jeg hen til den meeromtalte Loge; men Parret var der iffe. Ligesaalidt fage jeg mere til Admiralen og Peter Barduun. Nu fit jeg isinde at fee Bortførelsesscenen, hvis det funde lyffes. Da det altsaa var benimod den berammede Tid, forlod jeg Ballet, aflagde paa behørigt Sted den spanske Herlighed, og med min Kappe om mig stillede jeg mig i Nærheden af den Portal, hvor Vognene indfandt sig.

3ike længe, kom ogsaa een rullende. Et Mandfolt sprang fra Portalen hen og spurgte Tjeneren, der stod bag paa: „Graf *****;?.

„Ganz richtig, lød Svaret.

Balherren foer tilbage, og førte øjeblikkelig en sællandit Bondepige til Kareten, ved hvis aabnede Dør Dje. neren ftod. Hun hoppede ind, Cavalleren vilde følge efter; men, som en dea ex machina, var Amazonen der, greb Herren i Natten, faftede ham ind imellem Pillerne, raabte til Tjeneren berauf!" og til Kudsten: fahr zu in aller Teufels Namen !"

Med den sidste Stavelse var han inde i fareten, Døren luffet, Ejeneren bag paa, og Heftene i ffarp Trav.

Jeg gik nu hen for at see til Fyren, der faa ublides ligt var slængt ind i Buegangen. Han var ved at reise fig, men bandte og gav sig imellem hinanden. Som om

[ocr errors]

jeg slet ikke havde været Vidne til hvad der var foregaaet, standsede jeg og fagde: Hvad er det? er De kommen tilskade? ffal jeg hjelpe Dem, min Herre?u

Jeg rafte ham en Haand, som han og modtog, og ved hvis Understøttelse han fom til at staae ret op paa fine Been. Han flap nu min Haand med et mange Tak!" og feeg og lyttede efter Kareten; men den var hverfen at bore eller fee.

Har Nogen overfaldet Dem?“ spurgte jeg.

„Pa nej," svarede han; wjeg vilde fpringe tilbage fra en Karet, jeg havde fulgt en Dame ud i, og faa faldt jeg," hermed smuttede han ind; og jeg gik hiem, grundende ogsaa paa dette Dptrin.

Saameget tyftes mig, jeg funde faae ub: at denne Herre maatte være een af Grevens Haandlangere, der havde det Hvery, at levere Marie i hans Hænder, men nu faa uventet havde faaet den forvovne Officier til Suppleant.

Jeg gik hjem og lagde mig; men funde iffe falde i Søvn før benimod Dag. Da jeg vaagnede, viste mit Uhr 2 efter Middag. Jeg havde da fovet over mig, og haftede nu med at indfinde mig hos Lieutenant T*. Paa det af ham angivne Sted ftod en Solbat og blanfede Støvler.

Er det iffe her Lieutenant C. boer ? spurgte jeg, og piffede i det samme paa Døren.

Han er iffe hjemme, svarede Soldaten.
,,Da fidder jo Nøglen in indvendte jeg.

Ja det er min Nøgle,sagde ban; men hans egen bar han med fig."

,,Veet Du iffe, hvor han er? vedblev jeg; eller naar han kommer hjem."

„Nej” lød Svaret, for jeg har længe ventet ham;

men han har itfe været hjemme siden iaftes, da han kjørte paa Masterade.

Det var en dejlig Forklaring!

Med urolig Nysgjerrighed og langtfra ikke uden Deeltagelse besluttede jeg at spørge efter den bortrøvede Marie hos hiin Cousine; hvorvel jeg slet iffe fjendte denne. Jeg opsøgte Bopælen, og bankede paa. Et midaldrende Mands folk aabnede Døren; han havde et Tørfiæde bundet om Hovedet. Jeg spurgte efter, om Jomfru Smidt var hjemme?

„Maae jeg spørge, hvem jeg har den Æren — sagde han.

Stemmen var mig betjendt - ganske frist betjendt. — Jeg nævnede mig, og tænkte efter, hvor jeg vel sidst havde hørt denne Krimlen paa R. Efter et Ophold, under hvils fet ban forffende betragtede mig, fagde han: Kan jeg iffe udrette det?"

Med hvem har jeg den Ere _" spurgte jeg nu noget gnaderig.

"Jensen“ svarte han.

Der er efter Vejviseren over de tre hundrede bolids dende Jensener i Rjobenhavn; jeg var altsaa lige flog, og spurgte endnu mere knortet: Er saa Jomfru Smidt hjemme, eller iffe ?..

„Nej, hun er iffe," svarte han og gjorde et lidet But.

Jeg fulgte ftrar dette Afftedsvink. Dg endnu inden jeg havde naaet Gaden, var jeg vis paa: at denne studs fige Person med Turban paa Hovedet var den samme, som havde folgt Marie til Greven, og blev af hendes Kjereste taftet faa værgeløst til Gulvet.

Jeg gik til Grossererend. Jeg saae ved første Dietast,

« ForrigeFortsæt »