Fader vidste af at sige, var ingen af dem død i Sengen; og for den Sag døde min Fader ikke heller der; for han kom til at gaae til Kojs nede hos de Andre. Hvor? spurgte min Svigerfader." "Der" svarede han, gehalm." 11 hvor de bruge Tang til Sen „Ja saa!" sagde min Svigerfader „de druknede?" "Aa javel gjorde de det vedblev Ole; „og jeg havde vel ogsaa for længe siden vendt mit sidste Glas, dersom . min Fader ikke for tidlig havde feilet mig agter ud. Jeg var kun femten Aar, og liden til Værten, saa ingen anden Lods ftrar kunde være tjent med mig. Saa døde ogsaa min Moder paa samme Tider; og Sødskende eller nære Slægtninge havde jeg ingen af. Men jeg kom endda bedre med end jeg tænkte, for der boede blandt saa mange Andre en Skipper i Byen, og han hed' endda Ole Olsen han og han var med ved salig Moders Begravelse. Da hun nu var sænket, mig: Ole!" figer han "Nei fi'er jeg; og Alting forbi: saa siger han til " - har du nogen Hyre, min Gut?“ der er vel Ingen vil ha'e mig" "Det vil jeg" fi'er han. Nu kan Dvrigheden sælge Hytten og alt det andet Ragerie; og bliver der noget til Rest, kan de sætte det paa Rente for dig. Om otte Dagé gaaer jeg om Gud vil — til Middelhavet; vil du saa fare med som Kahytsjung?" "Javel!" fi'er jeg og du skal ha'e - -- Lak til, Fa'er!" for i Norge sie alle Mennesker du til hverandre. Naa da! ottende Dagen gik jeg rigtig ombord paa Aleth Aleth hed Briggen, han havde kaldt hende op efter sin kone. Og en stolt Seiler var hun. Og Capitainen fa'e ogsaa mange Gange, „Ole! — sa'e han, jeg veed, Fan'en hakke mig! ikke, hvem jeg hol der meest af, enten af Skuden mi', eller af Kjærringe mi' Hvor gik I saa hen?" faldt Capitainen paa „Vi gif" svarede Ole til Livorno eller Leghorn, som de ogsaa kalde det; og saa foer vi med Fragt fra een Plads til en anden derude i Middelhavet, og da Sommeren var forbi, gik vi tilbage tilbage til Sandefjord, og laae op der om Vinteren. Saadan gik det nu det ene Aar efter det andet, til jeg havde naaet mit femogtyvende, da Aleth-," "Hm! smidskende, Ole! du glemmer Nissen" faldt Capitainen ind. ja -" brummede den gamle Matros jeg veed ikke, om de høilærde Herrer gide hørt paa saadant noget; for de tænker vel, det er Kjellingsludder og taabeligt Passiar " ་ Det er det samme, Ole," sagde hans Herre, "lad dem tænke, hvad de ville! og fiig du fun frem hvad du veed!" Dle vendte sin Skraae med Lungen, lagde begge Hænder paa hver sin Stolearm, og trak Benene ind under sig: det saae ud som en styrkende Förberedelse til værdigen at stille sig ved paafølgende, skumle og rædlige Begivenhed. " "Der ere somme Fartøjer" begyndte han, men de ere iffe ret mange, der har en særdeles Overcomplet ombord, man falder Nissen. Der er kun faa, der kan see ham; men de der kan, sige: at han seer ud og er flædt som en anden Søemand, med den Forskjel, at han er ikke stort højere end den Flaske, der staaer; og han har en rød Hue paa Hovedet, istedenfor at alle vi andre bruge Hat paa Hovedet eller blaae Hue. Naa da! der var, og havde altid været saadan een ombord Aleth, og det var godt; for saalænge Rissen bliver ombord, kan Skibet iffe forgaae. Jeg faae ham rigtig nok aldrig; men vi havde en gammel Kok, han kunde see ham, og jeg troer endda, de havde meer at skaffe med hverandre, end godt var for Kokken-han hed endda Ole Halvorsen - for han kunde, naar han vilde, sige os om Morgenen alt det, vi fit at bestille hele Dagen paa Skibet: hvad for Seil vi skulde sætte til, om vi skulde komme til at rebe nogen, og hvormange Reeb vi skulde have i hvert, om Noget paa Skuden ffulde ramponeres eller reent forlises, og alt Saadant; og det steete accurat som han sagde. Jeg glemmer aldrig, jeg husker det, som det var fleet igaar: Vi vare i den spanske Søe paa Høiden af „Ca' Fenster“ *) og stode Nord efter, da bliver en Mand syg eg døer. Og da vi havde langt til Land, og ikkeheller vidste, naar vi kunde naae eet, saa blev der slaaet en Slags Kiste sammen til ham, og forsynet med Ballast, og saa skulde han da næste Dag hives over Bord. Men forinden det nu skete, saa kommer Koffen, og siger til Capitainen: „Capitain" fi'er han, „hvad har Salve forfyndet sig, at han skal ud om Bagbord?" "Hvad er det før Sludder?" si'er Capitais nen, Salve har været saa stolt en Søemand, som Nogen; og han skal, Fa'en hakke mig! ogsaa ud om Styrbord.“ - Det er vel nok" mumlede Halvor, men Nissen har, den Onde vælte mig! sat ham ud om Bagbord inat." Capitainen loe, og sagde: „det skal, Fa'en synke mig! bli' Løgn." " " "Bandte de og saa forskrækkeligt, som du der la'er dem ramse op?" faldt min Svigerfader ham ind. "Ja det gjorde de rigtignok," sagde Ole med nedstemt *) Cap Fnisterræ. Tone: "Capitainen sa'e altid: Fa'en hakke mig! til daglig Brug; men naar han blev vred, saa sa'e han: Fa'en synke mig! Jeg veed nok, det er inte kjønt; men det er nu saa Stik og Brug iblandt Svefolk, og det kan ikke være anderledes. Jeg skal fortælle Dem en Historie om det: Tordenskjold De veed nok han skal nu have været faa reent djævels til at bande. Og. saa siger Kongen en Dag til ham: „Tordenskjold! - fi'er han, kan du inte commandere uden at bande saadan?” "Ja!" brød min Svigerfaders Broder af, „den Historie kjende vi allesammen; men glem nu ikke, at sige os, hvordan det gik med Salve!" "Det gik saadan“ sagde Ole, „Vi havde sunget en Smule Pfalme over ham, havde faaet Tallier paa Kisten, og hisset den op saa meget som lidt over Rælingen, og vilde just til at hive den ud over Styrbord. Vi havde alle Klude til, og det havde løjet af hele Morgenstunden, og var næsten Blik. Lige med Eet saa springer Vinden om, og vi faae en Kuling af Sydost nu, der krænger Skuden over i Bagbord, og Kisten svajer derud og plumper i Søen - vi faae den aldrig mere. „Ka' han nu fee Capitain!" fa'e Halvor. "Da er det Fa'en synke mig! iffe min Skylou fa'e han. - See! faadan gik det nu det til.. „Men hvad blev saa Enden med Aleth?” spurgte Capitainen, det har jeg næsten glemt." "Det blev med hende ligesom med os alle," svarede Ole; for hun gik neden om og hjem. Og det lod Nissen os ogsaa vide. Seer De, vi laae paa Rheden tæt op til en Bye, de kalder Mallaga. Vi havde udlosset vor Last - det var Torfist, og skulde lette næste Dag, hvis Vinden føjede. Da kommer Ole Halvorsen hen til mig - jeg havde været ude paa Ankeret, og der var ingen Anden hos. Og saa si'er han til mig, — Ole! fi'er han, nu træder Aleth sin sidste Dans. Hvordan det? fi'er jeg. Jo, fi'er han, Nissen er gaaet fra hende. fi'er jeg. Jo fi'er han, han sprang overbord inat, og svømmede over til Rusmanden, der ligger. Nu kan du selv gjøre hvad du vil. -- Jeg gik nu og tænkte at Halvorsen aldrig gav til Capitainen, og fi'er --- Er Men saa Ja, hvað gjør du? fi'er jeg. Jeg bliver, sa'e han; jeg er bleven gammel paa Aleth, og jeg vil ikke skilles fra hende. — noget paa dette her; og jeg vidste, falske Signaler. Og saa gaaer jeg til ham, Fa'er min! fi'er jeg, Aleth gjør sin sidste Rejse hun faaer aldrig mere Kjending af Norges Land. du gal? fi'er han. Jffe heller det, si'er jeg; men Nissen er gaaet fra Bord inat. - Lik min om Forladelse! de go'e Herrer! men saadan fi'er man saa tidt imellem Søfolk, og det har ellers intet at betyde dan sa'e han da ogsaa, den go'e Ole Olsen. fi'er jeg: Du ejer jo Aleth op og neer som hun staaer og gaaer. Det taffer jeg ikke dig for, fi'er han. Capi tain fi'er jeg, han skulde sælge hende her. Men saa slog han en Skogger op, og fa'e: blæs mig nedenfra, til min Hat flyver ovena', saa vil jeg kalde dig Storm! Jeg har ligesaa gjerne Aleth under mine Hæle som Dovrefjeld. Men er du bange for Kjellingesludder, saa kan du jo ta'e dig en anden Hyre. Nei! Fa'er! fa'e jeg, saadan vil jeg ikke løbe fra dig. Men han snoede sig om paa Hælen, og gik agter ud, ned i Kahyten; og der blev han længe nede. Da vi havde skaffet, kalder han mig ind til sig og figer: Derhenne, sier han, ligger Thorbjørnsen af sterriseer. Han kom iaftes fra Marseille, og har fuld Last inde. Han gaaer hjem med allerførste Leilig hed. Tag Jollen, og roe over til ham, og forlyd, om " |