Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

og raabte: Gud! hvad har Du ifinde? det gaaer aldrig an, at Du følger med til Cousines — og hvor blev sen: sen? - For iffe at gjøre hende endnu mere bange, løj jeg for hende, og sagde: at det var en Aftale mellem ham og mig, og at jeg iffe ffulde følge hende længe end til Gabedøren. Sffe længe efter standsede Kareten, en Port aabnede sig, vi kjørte ind, Porten faldt til igien, og Ras reten holdt.

„Hvad er det?. raabte Marie har han fjørt feil?

Men jeg hviskede til hende: Run rolig! nu kan det iffe være anderledes jeg forlader Dig ikke, før Alt har flaret fig.“

Jeg tog hendes Arm under min, og førte hende bun rystede, Staffel - efter en Tjener, som kom os imobe meb et tredobbelt lys i en massiv Sølvftage, og vifte os ind i et pragtfuldt Værelse, hvorpaa han forlod os.

„Det var godt nok, paa en Maade; alligevel var jeg iffe ganske rolig, som jeg bildte Marie ind; og fandt jeg derbos: at jeg dog blev nødt til at forberede hende paa, hvad der funde komme. Jeg ledte hende tilfæbe, vi toge Mafferne af, og jeg fagde hende blot saameget: at Jens sen havde ført hende til den urigtige Vogn, og det med Vidende og Villie; og at jeg derfor havde stødt ham tils fide, for felv at følge med som hendes Beskytter i hvilket: fombelft Tilfælde.

Men, min Gud! hvor er vi ba?" hviftede bun, neppe driftende fig til at lade Djnene løbe omkring í Bæs relset, hvis rige udsmykning en Lysekrones Glands frems ftillede endnu mere glimrende.

"Inden jeg kunde hitte paa Svar, blev min Dpmærks somhed henvendt til en lyd som af knærkende Støvler tæt

[ocr errors]

bag ved os i næste Bærelse: Marie trykte sig ind til mig.

Kun rolig! min dyrebare Pige!« sagde jeg saa højt, at Lureren bag bed hvis der var en saadan ftulbe høre det; rdet Hele, troe Du mig! er en Fejltagelse, som sikkert snart vil opklares."

və Gud ffee Lov for Dig!" raabte hun, og gas mig uanmodet tre, fire Kys, der virkelig vare brændende, paa en Maade.

. Det knærkede igjen derinde, og ftrar derpaa aabnedes en Dør, og med knærkende Fjed indtraadte Grey ******, hvis Ansigt var mig velbekjendt. Det udtrykte nu For: undring og godmodigt Sfjelmerie; og med en let Hilfen nærmede han fig baftig, figende: .Jeg anseer mig for me: get lykkelig ved her faa uventet at see to stjønne Damer —

Deres Ercellence!“ faldt jeg ind „ville naadigen undsfylde, at vi paa en Maade fornærme Gesandtskabsrets ten! men det Hele ligger deri, at vi kom i den urigtige Vogn, og derfor tør vi maasfee bede om, at føres med samme høje Befordring til vort rette Hjem!

Paa Djeblikket — han ringede men saameget faaer jeg dog for Brugen af min Equipage, at jeg erfarer, hvem det er, der har faa behageligt overrasket mig.“

,,Med et af disse Hoffmiil, der altid kunne betyde hvad det skal være, fløj hans Blik fra den ene til den anden af os, og fæstede sig tilsidst ved mit Kindffjæg. Jeg havde forklaret ham hvem min Dame var, og vilde til at gjøre det samme for mit eget Bedkommende, da han med et farfaftiff Smil forekom mig, figende:

„ Min dejlige Übefjendte! Deres Stjønhed har noget Vift, som virkelig maae gjøre en Tilbeder frygtsom; disse Baffenbarter imponere mig i det mindste; og jeg maae

tilstaae, at jeg aldrig havde forestillet mig de skandinaviste Amazoner faa mandige...

.Hr. Greve ! svarede jeg wen Eresmand maae iffe misfjende mig, fordi jeg er fun lieutenant 6****** ved Kongens Regiment

Ah!" sagde han smaaleende, wieg misfjender Ingen, fordi han har en Amourette

Om Forladelse, Ercellents !" afbrød jeg ham min er en Amour; og der staaer Intet ivejen for en Mariage, uden Samtykke af min Kjærestes Fader; thi endnu ejer jeg ikke farlig meget mere end lieutenantsepaus letterne.“

Greven kastede et fijaalet Blit til Marie, et smis lende til mig, og sagde: „Naar De altsaa havde den forhaabede Svigerfader$ Samtykke, saa var jo Intet ivejen

- 30 Kongens ogsaa" sagde jeg.

Han faftede et speculativt Blit til loftet, git til Døren og ringede; en Tjener aabnede, og paa Befaliug Forspændt!" lukkede han igjen.

..Hr. lieutenant von 6******!" siger han bers som De og Kjereste iffe skulde fede Dem ved at være en Timestid alene, faa vil jeg bede Dem at tage tiltakfe men Deres Uniform? - maasfee De ønsfer Dem biem eller vil De have den hentet faa er ogsaa ber et Bæs relse til Omklædning? —

Jeg veed nepper svarede jeg som jeg tør benytte saamegen Godhed

Han ringede atter; Tjeneren fom, og jeg gav ham Beffed til min Oppasser. Grevens Bogn tjørte for han tilnitfede os hver et Farvel. - Kaffeen kom ind Marie stjænfede – den fmagte' mig som Nectar, paa en

Maade – den kom jo fra min Hebes Haand. Hvad Grevens pludselige Bortfjørfel havde at betyde, ahnede mig dunkelt.“

„Min Uniform hidlom saalænge før Greven, at min Omklædning var fuldført, da han indtraadte med det overraffende Budskab: at den ene Hindring for vor forbindelse var bævet, og at de nødvendige Documenter inden næste Middag vilde være ndfærdigede.

Den anden Steen" lagde han til wkan dog vel ikke være vanskeligere at hæve end den første; og De ville vel tillade mig et forsøg !"

.. Han gav os ej engang Tid til at yttre vor Taks nemmelighed; men vip sede igjen til Døren. Med Tryffes ren i Haanden vendte han sig og sagde: Jeg har meldt Dem hos Grevinden hun vil gjøre fig en fornøjelse af et faa interessant Befiendtftab - à revoir!",

,,Ei heller fik vi Tid til at sværme over den Lyfsalighed, der nu ikke længer kunde ansees for problematisk; thi en Betjent fom ftrar for at føre og til hendes Naabe.

„Grevinden en ret smuk Dame af Middelalder - modtog os med et Smiil, som jeg fan falde inds boldsrigt; thi, forstaaer jeg mig ellers noget paa Ans figtets Solskinsveir, da var dette Grevindens iffe ganske reent, men blandet med een og anden lille Blaane eller Taageplet. Hvad enhver af dem havde at betyde, var saameget vanskeligere at bestemme, fom de fore hurtis gen over, og hendes Tale ftod i flet ingen forbindelse med dem. Imidlertid tyktes mig, at een var Skinsyge, een krænket Kjerlighed, og endnu een gammel Kums mer. Men, som sagt, hun talede faa vaffert og med en Fiinhed uden Tvetydighed, at min Marie fortrylledes af hende, som hun siden fortalte mig. Run naar Grevinden

omtalede fin Mand hvem hun stedse nævnebe Grev ****** - var hendes Hjertensmening iffe ganske flar; og ved faadanne Lejligheder - der jo nødvendig ofte foretom -- viste sig Taagepletterne hyppigere end ellers.

„Det er Grebens store fornøjelse" sagde hun blandt andet at bringe Forbindelser iftand, og han er næsten altid heldig. Denne det er jeg forud vis paa fan iffe mislyffes ham, da han først har erholdt allerbøjeste Bifald; endftjøndt han har væddet med mig paa det Modsatte om noget ret Betydeligt. Vinder han, da veed jeg og her smilte hun hartad fortroligt til min Kjerefte – boorledes han vil anvende mine Penge, og taber han, behøves ingen Penge til det antydede Djemed...

. Jeg forstod ftrar hvad det var for et Diemed; men lod mig iffe mærke dermed; saameget mindre, som jeg af flere Grunde vilde modsat mig et saadant.

Det har ofte forundret mig, at see de idelig giens tagne Besværinger over Selffabstonen, eller den Slags Conversation, som føres i blandede Samqvem. Man siger: at et saadant Snaffepartie er endnu losere, lettere, flygtis gere end et Spillepartie. Det er det virkeligt; men endog under dette Hensyn alene har Passiar Fortrin for Spil. Thi, ligesom man af en flet Bog i det mindste kan lære hvorledes en god Bog iffe bør være, faaledes giver endog den flaueste Samtale noget Udbytte. Men er den livelig, vittig, sindrig, da opvejer en saadan Time en beel Bin ters Spilleaftener. Nu, en mig faa behagelig Time var det og, jeg ber tilbragte, lige indtil Greven kom med Marias Fader.

- Min Engel!" raabte han til Grevinden De har tabt Væddemaalet; og til Marie og mig: „Jeg gratus Terer Dem; imorgen vil det stjønne Baand vorde knyttet.

« ForrigeFortsæt »