neppe mærkeligt til mig, og jeg troede at føle et sagte Tryk paa mine Fingre. Fyren var stinsyg, det var aaben= bart. Jeg troede, han maatte have andre Rettigheder, end de, som Ballovene give. Da Dansen var ude, gif jeg derfor hen til ham, og gjorde ham en Undskyldning for mit forte Svar.

Denne Tiltale fremkaldte et høfligt Gjensvar, og snart stødte vi paa nærmere Bekjendtskab vore Punseglas fammen.

Jeg dansede siden endnu engang med Jfr. W*. Da jeg takkede af, og maaskee med nogen Varme kyste hendes Haand, modtog og besvarede jeg det andet Tryk. Jeg kan forsikkre, at hverken mit Hjerte eller min Sandselighed kom · herved i mindste Bevægelse; kun min Forfængelighed fandt fig behagelig smigret. Jeg havde vel tilforn i Dansens Hede og Glædens Tummel modtaget saadant lønligt Tegn af en smuk Pigehaand, men vidste ogsaa, at en slig ofte uvilkaarlig Yttring af et ømt og glad Hjertes Bevægelse gjerne var ligesaa flygtig som den Hilsen, tvende hinanden forbifarende Vandrere give og glemme i et og samme Djeblik.

Men da jeg et Par Maaneder efter erfarede, at Ifr. W* allerede dengang var L*s hemmeligt Forlovede, satte jeg i min Hukommelse et NB. til disse Haandtryk. En fri og ubunden Pige kan vove et saadant — og alligevel vover hun mere, end hun maaskee veed eller ahner men naar en Fæstemøe tillader sig Sligt, fremstiller hun fig selv som Coqvette; og er det en gift Kone, vil hun af enhver ikke ganske uerfaren Cavallier ansees for, hvad hun enten er eller vil vorde en Skjøge.

Dog det var første og sidste Gang jeg mærkede noget Mistænkeligt hos Jfr. W*, og da jeg var Vidne

8

til hendes tugtige og sædelige Væsen og Opførsel, baade som Pige og som Kone, begyndte jeg at troe, at jeg havde taget fejl baade af Haandtrykkenes Mening, og af den, der muligen ej engang vidste, at hun gav dem.

Jeg har en synderlig, ja ofte sørgelig, ved alt for mange Exempler bekræftet Erfaring: at det første Indtryk et Menneskes Ansigt eller bedre Aasyn - frem briger hos mig, er tilforladeligt, er et sikkert Blik ind i Sjælen, et træffende Djekast paa et saadant Menneskes fande Characteer. Jeg har ofte harmet mig over, hvad jeg selv ansaae for en Grille; jeg har ofte straffet mig selv for mine umotiverte strænge Domme, og lønligt gjort den lønligt Fornærmede Afbigt, naar jeg siden faae en Opførfel, en Handlemaade ganske modsat den, det første Indtryk lod mig formode; og overalt, naar jeg faae ej alene en ganske anden Characteer, men og et ganske andet Ansigt. Og dog af! med Smerte maae jeg bekjende, at Fornuftgrunde omsider snarere eller senere have staaet tilskamme for en uvilkaarlig Flyvetanke.

Det var ikke saameget Ifr. W*s Haandtryk, som det første Blik paa hendes Ansigt, der tilhvidskede mig: denne dejlige Pige er ikke for een Mand. Der var í hendes Dine hverken dette født Hensmægtende, eller det fyrigt Opfordrende, ikke det ømt Tilladende, ej heller det dybt Udforskende; hendes Smiil var hverken sødligt, eller skjelmst, og endnu langt mindre kjækt; hendes ranke, fuldkommen skjønne, Figurs Bevægelser havde intet Yppigt, intet, som forraadede sandselig Vellyst; og dog laae der i dette blide, lidenskabsløse Ansigt noget Forborgent, noget Fordægtigt; det synes mig at gjemme en dyb, frygtelig Londom, eller snarere at varsle om en endnu ikke i Tanken undfangen Forbrydelse, som Fremtiden først skulde bringe for Dagen.

ES. Blicher. Gamle og nye Noveller. VI.

10

Efter fem og tyve Aars Forløb blev jeg frygteligen erindret om denne saalænge forglemte Ahnelse.

Vare Vampyrer andet, end Misfostere af en tøjleløs Indbildningskraft, da maatte jeg have seet en af disse Skabninger udvortes levende, indvortes livløse, Leges mer uden Sjæle, Kjødmasser uden Hjerte. Jeg fjendte hende som attenaars Jomfrue, som Ægtefælle og Moder; jeg saae hende i de Dansendes Rækker og i de Bedendes, med kortene i Haanden, og med en Patteglut ved Brystet, ved sin Datters Bryllup og fin Mands Liig; men hun var stedse sig selv liig: blid, rolig, opmærksom og fuldkommen beherskende alle sine Bevægelser, Ord og Miner.

-

Jeg har feet hende fornylig hun er nu ikke langt fra de Halvtreds - men hun er næsten uforandret, nyder en blomstrende Sundhed, og en altid lige, altid uforstyrret Munterhed. De mørkeste Dage om Aaret (efter denne førgelige Begivenhed, mens jeg boede i R*) vare for mig de tvende, paa hvilke jeg maatte meddele hende Sacramentet. Jeg har i mine Skriftetaler nogle Gange prøvet at ryste hendes Samvittighed vaagen; men der var Jntet at vække. Komme disse Blade hende for Øje, er jeg vis paa, at hun skal kunne læse dem uden at tabe en Maske, eller gjøre et eneste Fejlsting.

Men jeg griber for meget forud i min Historie; jeg vil atter gaae tilbage.

Det mellem L* og mig saa tvært begyndte Bekjendtflab fortsattes flittig, og blev snart til et Venskab, som kun Døden mægtede at opløse.

Tre Maaneder efter hiint Bal betroede han mig, at han var, og allerede dengang havde været, hemmelig fors lovet med Jfr. W*. Det slog mig; jeg mindedes hendes

Haandtryk, og spurgte ham

dog uden at røbe mine om han havde raadført sig ej alene med sit

Ahnelser Hjerte, men ogsaa med sin Forstand? om han kjendte hende? og om han var forsikkret om, at hun baade vilde og kunde gjøre ham lykkelig?

Hans Svar vare et elffende Hjertes varme Udgydels ser. Han forsikrede, at hun elskede ligesaa inderligt, liges saa oprigtigt, som han; men tillige, at hun forstod saa fuldkomment at beherske sig selv, at Ingen engang havde ahnet hendes Tilbøjelighed; hvilket var saa meget mere. nødvendigt, som en stræng og haardhjertet Fader uomtvis steligt vilde have afbrudt Forbindelsen med et ungt Menneffe uden fast Levebrød. Saasnart han fik et saadant, vilde han bejle, og mistvivlede ikke om Forældrenes Samtykke.

Et halvt Aar efter døde den i R* ansatte Districts= læge; L* blev hans Eftermand, og snart efter Elise W*s lyksalige Ægtemand. Jeg har aldrig feet noget gladere Menneske, end han; han var næsten ellevild af lutter Fryd, han kunde hverken sidde eller staae længe paa eet Sted; den søde Uro jog ham hid og did, og omsider saasnart det blot blev nogenlunde gjørligt tilbage i Feens Tryllekreds. Hans Patienter fik i disse Hvedebrødsdage der bleve til Uger og Maaneder kun korte Besøg og korte Recepter, men derimod de trøsteligste og gladefte Forhaabninger; thi i denne Periode vare ingen Sygdomme dødelige; han var Mester bavde for dem og for Døden. Vist nok er det, jeg mindes det meget vel: hans Cure vare alle heldige; jeg troer næsten, at han curerte med sit glade Ansigt og fin lystige Snak.

Hans Kone syntes vel ogsaa at være ret lykkelig; men hendes Glæde bar dog Maadeholdenheds Præg; Konen

var Kjæresten fuldkommen liig, og Brudesengen havde ingen synlig Forandring bevirket. Da han engang i ubundne Dithyramber beskrev mig sin Lyksalighed, kunde jeg ikke tilbageholde det Ønske: at hun maatte dele den i lige Grad.

"

Wilhelm!" hvidstede han: "die holde Sittsamkeit beym Tage" her standsede han, lagde den ene Haand paa Hjertet, Fingerspidserne af den anden paa Munden, og faae henrykt op imod Himmelen.

„Godt, godt!" sagde jeg smilende, og forlangte aldrig nogen videre Forklaring.

Dog forekom det mig stedse tvivlsomt, om der under denne rolige, speilglatte Overflade skulde findes nogen synderlig Bevægelse; var der nogen Varme i dette skjønne Legeme, syntes det mig at maatte være, hvad jeg dette ikke var en Selvmodsigelse Gld, eller dog kun en mat Glød, som aldrig kunde opblusse til Lue; maaskee ligesaa lidet udslukkes.

naar

vilde kalde en fold

Otte Maaneder efter Brylluppet stjænkede Elise fin glædedrukne Mand den første Søn. Ved Barselgildet gik det højt til. Det var just i hiin Selskabeligheds Periode, da Apollo og Bacchus vare uadskillelige Gjæster ved ethvert Samqvem, da disse stedse yttrede en mægtig Verelvirkning paa hverandre og en uimodstaaelig Indflydelse paa alle deres Tilbedere: Bægeret maatte indvies med Sang, og Sangen besluttes med Skaaler. Min var den fidste; ved Gildets Ende overraktes mig mit Kaldsbrev til Capellaniet i R*.

To Aar efter gjorde Sognepræsten Plads for mig, og jeg ægtede nu min Henriette, med hvem jeg fra mine første Studenterdage havde været forlovet. Vi holdt en jevnlig og stedse højst venskabelig Omgang med L*s.