Billeder på siden
PDF
ePub
[ocr errors]

at man her var anderrettet om Datterens Forsvinden; thi de to eneste Ansigter i Stuen, Mandens og Konens, vifte en læselig Uro og Bekymring, og at de vare forlegne med mit Befog; men jeg haabede jo, at det snart vilde blive dem velkomment.

Jeg gik lige til Meningen, sigende: "Jeg kan give Dem nogle Underretninger om Deres Datter, og ere de iffe de allerbedste, faa ere be dog bedre end slet ingen. Der er ingen Tvivl om, at Jomfrue Smidt jo er borts ført imod hendes Vidende og Billie af den ........ ffe Gefandt, og formodentlig til hans Landsted, om han har Noget

Grossereren tog til at ftiælve, og hans kone blegnede

Ingen af dem var strar mægtig for at fremføre et enefte Ord.

, Menu vedblev jeg oder er en vis Jensen, som nof er godt fjendt hos Deres Broderdatter, Sr. Smidt, - ved Vestervold; hvem er ham ?.

"Han er Commissionær, svarte Grossereren; wmen hvad kommer det min arme Datter ved ? “

Det sagde jeg ham altsammen; dog fortaug jeg, af en naturlig Taft, at jeg fjendte Amazonen, hendes virkelige Kjøn og Navn. Jeg yttrede derimod: at hun aabenbarlig ikke var i Forstaaelse med denne Seelenverkoper af en Commissionær, men maatte være en Veninde af Marie, og fiffert vilde tjene hende til Beskyttelse.

Denne Beretning hjalp lidet eller flet intet til de arme Forældres Beroligelse; thi de vare mere tilbøjelige til at ansee Commissionæren for uskyldig, end den mystiske Skjolds mo. Efter nogen Betragtning fattede han den Beslutning, at søge den højeste Autoritet om Bistand mod den ved Gesandtffabshelligheden mægtige udlænding.

3eg ilede atter hen til min lieutenants Bopæl. Der mødtes jeg med Regimentsadjutanten, der fom for at fors fynde ham Arrest for udeblivelse fra Tjenesten endnu var han ikke kommen, men havde ladet sin Uniform afhente af en Ubekjendt.

Jeg vendte tilbage til Grossererens han havde iffe funnet faae Audients før næste Formiddag. Følgelis gen: jeg maatte stille min Nysgjerrighed i Beroe; og, som med fremmede Anliggender gjerne er Tilfældet

jeg blev lidt mere ligegyldig ved det Hele, end jeg felv syntes mig at borde være.

Jeg gik nu hjem for at studere; men det vilde alligevel iffe glide; hvorfor jeg søgte en Restauration, for at læse Bladene. Jeg var paa een, jeg var paa en anden, og en tredie; men fik Intet læst; thi allevegne talte man fun om hiin Mafferaden attens vigtigste Begivenhed. Ved min Indtrædelse paa det første Sted var den endnu en Hemmelighed; men strar efter kom een af disse Lediggængere og Nyhedskræmmere, som de større Stæder aldrig mangle, og som fætte deres bøjeste Nydelse og eneste Ære i: at være de første rmed grønne Ærter“ som det dengang heb i Modesproget.

Bor Grønærtemand“ var iffe vel kommen ind af Døren, før han stafaandet og ængstelig nemlig over at en Anden funde være kommen først spurgte: „Veed De det, mine Herrer! þar De endnu ikke hørt det ?

Hvad for Noget ?.. lød det fra flere Munde.

At flemte han paa af alle Kræfter – wat Grey *****z inat fra Maskeraden har bortført en Dame. Hun var klædt som Amazone, som Lagertha i Balletten, De peed

Hvad for en Dame?. raabte man i Munden paa hverandre -

,,Det veed man. svarede han mendnu ikke med afgiort Bished. Imidlertid, saa meget er vist, at det er en Bas ronesse, hvis Fader har et Stambuus i Fyen. Ja det er en Himmelhund den *****3! Baronessen og hendes virkelige Rjerefte – det skal være en medlenborgft Adelos mand - de vil forlade Ballet, kommer ud i Portalen, og Baronessen er allerede inde i Vognen, de havde bestilt, faa kommer Greven og vil ind efter, Mecklenborgeren taer bam i Brystet, men Greven træffer en Dolf, og giver ham et Puf, og han falder, og Greven ind i Vognen og den afsted

Stat han ham ihjel?« raabte man. . Ikke paa Stedet sagde Fortælleren, men han kan ikke leve; Winsløv har selv sagt det, han ligger paa Hospitalet

Men Baronessen ? spurgte Een, gjorde hun ingen Modstand? Sfreg hun ikke om Hjelp?

„Hun gjorde Fanden, sfreg hun“ svarede vor „Ardes lio" – det var en Aftale mellem hende og Greven, for hun var bleven charmeret i bain; men hun spiller rigtignok en net Sviffel.“

„ Men“ spurgtes igien, wboor mon han førte hende

[merged small][ocr errors]

Ih! løb Svaret, „til hans Hotel i ..... gaden. Der kan ikke Kongen selv ta'e hende fra ham; han er Gesandt.

Men har han ikke fin Gemalinde her bos fig ?

.. Poh! Saadannoget det har hun just fine løjer af; hun hjelper gjerne til med...

Jeg taug og listede hen til det andet offentlige Sted :

[ocr errors]

Her vidste man dog saameget, at det var en Jomfru Smidt, der var bortført, men derhos, at Faderen havde selv solgt hende til Greven for tyve tusinde Specier, for han stod paa Nippet til at spille Fallit.

Paa det tredie Sted var det Moderen, som havde været med paa Maskeraden, og selv leveret hende i Grevens Hænder.

Tidlig den næste Dag førte en Forretning mig igjens nem den Gade, hvor Grosserer Smidts boebe. Ligesom jeg er fommen i Nærheden af hans Huus, tjører en brillant Equipage frem, og holder for Porten; en Tjener i kostbart liberi hopper af, og spørger En, som just kommer derudfra: om det iffe var ber Grosserer Smidt boede?

Paa anden Sal. lod Svaret.

Tjeneren gik ind, og jeg videre. Jeg keeg ind i Kareten; den var tom. Det var mig paafaldende. Jeg ftandsede, vendte et Par Skridt tilbage, og spurgte Kuds ffen: „Hvem Equipagen tilhørte?...

Kann nicht verstehen, brummede han, og virrede med den uhyre Bjørneskindshue.

Jeg spurgte da paa Tydfk; men larmen af en forbis fjørende Bogn tillod bam iffe at gøre mig. Jeg vilde have gjentaget mit Spørgsmaal, da Grossereren traadte til Vogndøren, aabnede, og steeg ind; Tjeneren luffede efter ham, sprang bagop, og Kareten rullede bort. Jeg blev ganske nysgjerrig; men det var en upassende Tid at gaae ind til Grossererend. Medens jeg endnu stod og gabede efter Bognen, fom en Befjendt til mig. Jeg spurgte, og han nævnede „den ........ ffe Minister Tom Ejer af denne glimrende Befordring."

Men hvem var det" spurgte nu ban, wom steeg op

S. S. Blicher. Gamle og nøe Noveller. VI.

2

i Vognen? Du ftod da lige ved fjendte Du ham iffe

Jeg sagde ham: at det var den felvsamme, hvis Datter ffulde være bortført af Ministeren. Dette var en Efterretning af ftor Vigtighed for min Fyr -- thi han var ogsaa et Medlem af Nyhedskræmmerlauget - og hurtig forlod ban mig, for paa behørige Steder at føre disse friste Vare tiltorvs.

Efter at have forrettet mit Erinde, gik jeg hjem, fatte mig til at læse, og over Kirkehistoriens Arianer og Eutychianer glemte jeg for en Tid baade Ministere, Gross serere, og bortførte Piger.

Et Brev fra mit Hjem, af ubehageligt Indhold, hvil: ket jeg erholdt da jeg fad ved Kirkemødet i Nicæa, bidrog iffe lidet til at bortdrage min Tanfer fra Andres Sager. Først langt hen paa den følgende Dag faldt det mig ind at undersøge den her omhandlede. Jeg søgte først min Lieutenant - nej! han var endnu væk. Jeg gik til Gross sererens Himmel og Jord!

Hæderlige læser! dydfirede læserinde! tilgiver, om jeg haver forskræffet Dem med denne æsthetiske Knaldhætte! men dersom De havde seet, hvad jeg faae; der kunde gjerne være undsluppen En af Dem en gevaltig Trumf, og en Anden et 35! For, som jeg nu ffal bestrive Dem – men – det bliver dog det fornuftigfte, at jeg i denne Historie gaaer frem i chronologist Drden. Dg vil jeg da faa give mig til at fortælle, hvad lieutenant ****** nogle Dage efter Slutningsscenen, hos Grosserer Smidts fortalte mig.

„Seer Du,“ sagde han „da jeg, istedetfor den tyves brændte Sund, den Jensen, sprang ind til Marie i Vognen, blev hun rigtignok forskræffet, paa en Maade,

« ForrigeFortsæt »