" "Saa lad den vække Jer!" raabte Herman; Vaagn op, unge Helt!" og følg Himlens Vink! Grev Gerhard! Du er en af de Faa, der bestemtes til at styre Verdens Lob, at give Tidens Hjul forstærket Sving." Han taug;,Greven ligesaa. "I har maaskee hørt," tog hiin atter ved, at Erobreren kaldes en Svøbe for Verden? Den Lignelse er falfk; han er en Tordenbyge, som renser en forpestet Luft. Den frygtsomme Hob gyser under Uvejret; men derefter priser den Velsignelsen, som fremspirer i Orkanens Spor. I svarer Jntet? Har min Tale søvndysset Jer, liig en Ammes Eventyr? Grev Gerhard!" Hr. Greve! sover 3? "Hola! hvem falder?" foer Greven op. „Den blinde Stjernetyder," svarte denne, sov I, Herre!" „Nej,“ var Svaret; „men jeg drømte.“ Herman smilte; men dette Smiil fagde faameget som: saa er dog mit Frøkorn faldet i god Jord; det har spiret jeg vil vande det. Greven satte sig heelt op i Sengen, og fagde: "Jeg seer det: hidtil har jeg kun været et Barn, der brugte Landsen som Legetøj; men Du har rystet Barnet ud, og Legen er ude den var endda for lang. Men fiig mig Larmblæser! Hvo est Du? en Profet?" Du Et blindt Redskab kun i Stjæbnens Haand," var Svaret. „Blind er ikke den" vedblev Greven, „der feer bag Fremtidens Slor; med Aandens skarpe Blik øjner Du grant der, hvor tusinde Dine Intet see blinde Mand! vil Du være min Vejleder? -ræk mig din Haand!" Herman gav ham den og sagde: "baade Haanden og Hovedet; kan I bruge det, er det Eders mig selv nytter det ikke mere." Greven drejede sig paatvers i Sengen, lænede Ryggen til Væggen, og sagde: "Du maler mig et skjønt Billede; men det er for stort jeg kan ikke oversee det iffe rumme det Hvorledes skulde jeg fra min lille Plet Jord strække mig ud over et mægtigt Rige? Jeg, der er overvunden af Bønder“ med et bittert Smiil stødte han Baghovedet mod Væggen. -- "Lad disse Bønder fare for det første, Hr. Greve!" sagde Herman; samler I alt det Andet, følge disse tilsidst af sig selv." „Alt det Andet!" gjentog Greven og virrede vantroe med hovedet. Unge Mand!" svarte Profeten, "en kraftig Villie formaaer Alt, Alt hvad der ligger inden Muligheds Grændser, naar den understøttes af ubøjeligt Mod, og ledes af Klogskab. Uden Klogskab er Mod kun blindt Raserie, og legemlig Styrke ikke stort bedre end Naturens døde Kræfter. Derom har I allerede gjort en kostbar Erfaring; men som I kan vende Eder til uberegnelig Nytte. Kom det blot an paa Mod og Styrke, da var jo Bonden ofte bedre end Adelsmanden, og Bjørnen igjen bedre end Bonden. Men at forene Manges Kræfter, at gjøre sig dem og Villierne underdanige, det er Klogskabs Triumph. Vel er Danmark stort, men ikke mægtigt, fordi det er uenigt med sig selv, fordi dets Kræfter ere deelte. I blander Eder snildelig i Striden, og puster hemmelig til Jlden, idet I aabenbart synes at slukke den. I hjelper den Svage mod den Stærke, saalænge til de begge vorde svage, og I allene stærk.” Greven grundede en Stund, og sagde derpaa: „den Svagefte i Danmark er dog stærkere end jeg; jeg var ikke istand til at sætte een Mand imod_ti.“ "I glemmer" svarte Herman, weller har I aldrig vidt det: at Jern ikke er det eneste Metal ei engang det bedste i Krigen; Sølv og Guld er saameget ypper= perligere, som man for dem kan kjøbe Jern. Troe mig, naadige Herre! med Guld i den ene Haand, Staal i den anden, Snildhed i Hovedet og Mod i Brystet, indtager I den halve Verden. Vel at mærke: naar I derhos ftadigen agter paa Tiden og dens Gang, og aldrig forsømmer det belejlige Djeblik." Greven hørte med stedse stigende Beundring og lønligt Velbehag paa den blinde Seer. Tanker og Ønsker, nye, vidtstrakte, forførifke, — opstod og fortrængte hinanden som Drømmebilleder, dem en overlæsset Gndbildingskraft itte mægter at fastholde. Herman maatte atter vække ham ved gjentaget Tilraab. "Herre Greve!" foer han fort, det første Trin til Eders fremtidige Storhed kan være Eder nærmere end I troer. Dette Slot, hvor I nu ligger fys, i en bedrøvet Udlændighedsstand -" „Vil snart vorde Eders"- blev Herman rolig ved. "Stjernefiffer!" raabte Greven, nu er det Dig, der drømmer; eller vil Du spotte mig; eller -" " Intet af Alt, hvad I mener," tog Spaamanden atter ved, "forlængst har jeg stillet dette Herskabs Nativitet: den uudgrundelige Skjæbne vil, at han skal døe barnløs, tidlig, og paa en voldsom Maade: og at hans Enke skal ægte en Slægtning af ham." Gerhard drejede sig uvillig om mod Væggen, og forblev længe i denne Stilling uden at mæle et Ord. Omsider spurgte han i sagte Tone, og uden at see fig om: "Veed Du Noget af, at jeg har forlovet mig med Ridder Hartvigs Datter?" „Nej jo dog lød Svaret; jeg troer jeg har hørt Noget derom." "Hvad sige Stjernerne om hende?" spurgte Greven videre. "Det er mig ubekjendt," sagde Herman; „jeg har ikke vidst af hende at sige, før jeg kom hertil." Han vilde sagt noget mere; men i det samme gif Døren: det var Grevinden. Ved Synet af hende rødmende Greven; han tyktes, aldrig at have fundet hende saa smuk. Efterat hun med venlig Omhyggelighed havde forhørt fig om hans Befindende, ledte hun Talen paa Stjernetyderen og hans Kunst; og spurgte ham tilsidst i let og spøgefuld Tone: om han Intet vidste hende angaaende. „Min høje Frue!" svarte han; „om jeg ogsaa vidste Noget, veed jeg dog mindre, om det var Eder enten behageligt, eller tjenligt at erfare det. Sorgen kommer stedse tidlig nok, og Glæden er størst, naas den overs raffer." "Deri er jeg ikke enig med Eder, Hr. Mirandalo!" sagde Grevinden; „derved just adskiller Mennesket fig fortrinligen fra Dyret, at dets Aand lever mest i Fremtiden. Hvorfor skulde vi ikke torde vide, hvad vi af naturlig Tilskyndelse saa heftigen ønske? Frygt er for Niddingen, og Overraskelse for Børn ædle Greve?" hvad mener I, min "I har udtalt min Mening" sagde Greven livligt. - "Mig" vedblev hun som begejstret, "mig tykkes ingen Videnskab herligere og højere, end den at udforske Skæbnens Raad; at fare frem paa Tankens Vinger fare foran den hurtigflyvende Tid, og udspejde, hvad den bærer i sit dunkle Dyb. Med Glæde bortgav jeg eet Aar af mit Liv for Kundskab om de øvrige Kundskab. - - fitter "Siffer Kundskab" faldt Herman ind, gives iffe her; kun Vink, som sjelden forstaaes - endnu sjeldnere følges; kun Hentydninger, der som oftest ere heelt vanske lige at tyde. Har I, ædle Frue! feet et Tordenvejr i en bælmørk Nat? De stærke Glimt belyse Gjenstandene, men fun for et Øjeblik. Os stjænkes ingen Tid til klart at fjælne nogen. Vi see, men vide ikke tydelig hvad. Vort Dje blændes, og Mørket vorder mørkere end før —.“ Her afbrødes Drakelpræsten, idet Maria, og ftrar efter hende Grev Adolph, føjede sig til de Forrige, og gav Samtalen en anden og muntrere Vending. V. Grev Gerhard havde aldrig elsket sin Brud lidenskabelig. Som Ridder maatte han have sin Dame, og nu vare hans Dine først faldne paa den virkelig meget smukke Maria, der end mere havde tiltrukket ham ved hendes jomfruelige Blyhed. Da derfor den blinde Profet havde vakt Ynglingens slumrende Ærgjerrighed, indsaae han vel, at Forbindelsen med en simpel Ridders Datter ikke kunde føre til noget glimrende Maal. Det var en naturlig Følge heraf, at |