Billeder på siden
PDF
ePub

Hvorfor ffulde jeg forsøge at skildre vor Henrykfelfe? det var en Umuelighed. Det var et af de forspil paa Evighedens Glæder, som et naaderigt Forsyn giver os svage, vanfelmodige Mennesker et Glimt af Gjensynets Fryd i det himmelfte Fædreland en Ahnelse om Sas ligheder, for hvilke de Dødelige endnu intet Ord have fundet.

De er vist ligesaa forundret – om iffe ligesaa bens rykt som jeg, over min Annettes underfulde Frelse? Hør, fjere Søn! - Da hun med unævnelig Smerte havde maattet rive sig løs fra fin af Forfærdelse bendaanede Egtefælle, og blev ført for Bloddommerne, indgjod hen: des bestemte Svar og Væsen, hendes heroiske Kulde at! de vidste ikke, at det var den haablose Fortvivlelses disse en Slag& Deeltagelse: hun blev frifjendt. Gud! hendes Frihed var bende endnu til ingen Gavn i samme Djeblik, som den forkyndtes hende, var hendes Forstand borte. Een af Tilskuerinderne, en velhavende Kone, følte Medlidenhed med hendes Tilstand. Hun lod hende føre til fit Huus, og pleje med megen Ombue, indtil hun efter fire Maaneders Forløb atter blev sig selv mægtig. Hun spurgte om mig: jeg var guillotineret tilligemed min Fader vi stode jo begge paa de Henrettedes liste. Denne sørgelige Underretning ffulde maafkee have berøvet bende livet, dersom hun ikke havde følt, at hun snart ffulde give det til en faderløs Skabning en Arvedeel, et bes troet Klenodie fra den dyrebare, hedenfarne løgtefælle. Denne Forestilling gav hende Styrke. Hun aabenbarede fin Tilstand og fin bele Historie for Madame Petit. – Det var hende, vor Petits Kone; han selv var ved Armeen. Hun unddrog hende ifte sin moderlige Kjerlighed, men beholdt hende hos sig, og underholdt bende tilligemed

S. S. Bliger. Gamle og nye Noveller. V.

16

min Datter som Moderen efter mig havde faldt louise i næsten fire Aar.

,,Bed denne Tids Forløb fom Petit tilbage, fom General, Ridder og Invalid. Da han hørte, hvem Ans nette var, overraskede han hente med den for hende hartad utrolige Efterretning om min Frelse, og indgjod hende det meget fandsynlige Haab, at jeg endnu maatte være ilive. Førend han funde anstille Undersøgelser over mit Dps holdssted, begav det sig faa heldigt, at en fra Dans marf hjemkommende Adelsmand i et Selskab, hvor Petit var tilstede, kom til at nævne mig, og mit daværende Hjem. Dg saaledes kaldtes da Deres stakfels, landflygs tige, vennes. og frendelose Louis tilbage til fin Fødestavn, til en Hustrues Barm, hvem ban længe havde begrædt som et Bytte for Graven, og til en Datters Omfavnelse, hvis Tilværelse han aldrig havde abnet.

Den gode Petit overlod mig Rougemont til Afbe: nyttelse, og vilde maaskee ganske bave overdraget mig samme, dersom iffe Deden – en følge af hans Saar – havde snarligen bortfaldt ham. Şans Kone fulgte ham hastig efter. De havde ingen Børn og Rougemont til: faldt en Broder af hende, hvis nylig indtrufne Dod gjor mig buusvild. En Capital, fom min Fader havde tilgode i Arras, og Sfyldneren var faa ærlig, efter min Hjem: komst at udbetale mig, har hidtil siffret mig for Mangel; men har aldrig funnet gjøre mig riig nok til at fjøbe denne mig faa dyrebare Ejendom. Jeg har gjentagne Gange søgt om Ansættelse baade hos den forrige, og den nærværende Regjering; men altid forgjæves : en mægtig Mand ved det napoleonske Hof, havde været min Faders uforsonlige fjende. Han vidste smidigen at lempe sig efter Tiderne: at ombytte den trefarvede Cocarde med den hvide,

og indsmigre sig hos Bourbonnerne. Han og hans Fas milie blomstrer endnu frodigt i Hoffets Solglands, og derfor er der for mig ingen lyfte at vente i mit fjere, ulykkelige Fædreland. Og derfor, tjere Søn! vorber og faa det Offer, De fordrer af mig, af desmindre Værbi. Ja! vi ville alle i Deres venlige Danmark, i dette den buuslige Lyfsaligheds, den borgerlige Fribeds trygge Hjem tilbringe den Tid, som Forsynet endnu forunder os, til at prise Viisdommen og Godheden i dets ubegribelige Styrelse..

Og nu, Du Elskelige! ab! der ftager hun den Engel, og fiffer' mig over Skulderen faa maae jeg slutte! Paa Mandag otte Dage bryder vort Regiment op, for at afloses af et andet. Om en Maaned i det seneste lader Du din Kirke pent oppynte med grønne Kvifte og Blomster, og bereder Dig paa en fransk Vielsestale, for ftandsmæssigen at copulere den himmelfte Louise til bens des lyksalige Cbriftian von Rosenberg.

IE

& Binditouw,

(Striffestuen.)
Fortællinger og Digte i jydste Mundarter.

De war e Awten fa bette Zywlawten

nei bold, a Iywwer de wa sgi den Awten far ve indda, dæ wa Binnstoww te e Sfibolmæjsters, ham fræn Roustrup

finne ham wal? De wa nof bæ finnt bam, for om e Vinter wa ban Sfwolmæjfter, men om e Sommer wa han Muhrmæjster, aa ban wa lih døgte te behgi Diel. da han ku mier end de, faa han fu ftel Blued 1, aa vis igjen, aa vænn e Vind, aa løhs owwer baallen Fingger, aa møj mier. Men te aa maahno wa han ett faa fulkoma mele rom e Præjst; for han had ett gon i den fuet Skuel. Saa wa vi da samled aa hiele e Bøi ja ja! Lysgor Boj er ett faa faable stuer: der er iffun lejs Goer aa nowwe Hubs; men saa wa di der aasse aa Kapballe, aa Teistrup, aa A trowwer die Kaael i knæffebaarre war aasse drøwwen dæté 3. Men de fa no wæh de famm. No Falil! Saa had vi da ænnele molt aa, aa had aal fammel faat wo Gaanænner 4 owwer e Kroeg i e lowt swwer e Skyww 5, aa had aasse begynt aa læ di fem Pinn left we. Saa fæjer e Skwolmæjfter: ,, der ingen aa Jer, dæ vil fynng nød, ælle faatæt nød, faa lidd ed saa gjæwt mæ de bæhr Værferie.“ Saa tow bun Uret – hin Kjen Pæifter? fræ Pahvse for hun er aalti saa

1) Standse Blod. 2) Mane. 3) Drevne derhen. 4) Garnender. 5) Bordet 6) Sætt: sig i Gang. :) Kirsten Pedersdatter.

frammtaahlen? - „A fu giahn synng Jer en bette Vibs, om 3 ejjes gab boer? en ?. Da we wi aasse de! fuet A: ,,Klo Do fun te! Saa faang hun aasse en Vihs. A baad aalle boer en fahr; men 4 fa aadywwel gaat howw 3 en; aa den gik da ænnele søen:

Staeren sedder o Gowlen* ad fynger som han ka bæist,
Nejenfor guer han Ejler, aa flotter hans posbonds Sæjst.
Baanked han fast Dyrhælen, smed Køllen dærøwwenapo,
Bænnt han læ om a Staeren, aa saang : "hvis wa fom Do..

„Ja hudden ær A ?" saa Staeren,

„U æ fon en fatte Fowi,

"A haaer iffe Annet end Fjaeren... "To Do haar Dæ nof en Kjærrest, aa f haa Je behgi en Reh; "A haar wal de Jenn, men ikke de Ant, a haar iffun lille Glch'.5 osaren hun forre fæ knap todoh, aa A komme rago bagætter

1 Aah! gi bin Fæisipæng... faa Staeren,

Saa komme si Gammel jow wal

» Aa renne Dæ sjæl epo Daeren...? Dæ gik en Maahned, aa dæh gif tow, aa dæý gik trej Gaang trej: Saa hint di Jormueren te Karen; hun wa kommen ftit astej. De wuet ett faa lænng. saa fet hun en gromme villeles Dreng.

Mueren smærked faa Daeren,

Na fat fæ po binne Seng :

"Hwem æ saa Faaren? Do Raren!.. A finner ett Anner end Eiler - bin Torer po Kinneren tril A fu wal tint et Yaa Mueren, men Do baa lawwed ed il; "Huad Do indda fallen faa Sobren, kahænfæ de fu blowwen gaat: Do baade ham sjæl aa saa Goeren i Minn aa i Ynno da had faat;

» Men Ejler, aaller i Vahren10

„Den Stonder mi Dætter ffa fo ,,De mo Do libd epo sparen!"

Rafftalende. 2) Qørt. 5) Huffc. 4) Huusgavlen. 5) Glæde. 6) Snart. ?) Paa Døren. 8) Herlig. 9) Mes Minde og Yndest. 1) Aldrig i verden.

« ForrigeFortsæt »