Billeder på siden
PDF
ePub

„Hvorfor skulde jeg forsøge at skildre vor Henrykkelse? det var en Umuelighed. Det var eet af de Forspil paa Evighedens Glæder, som et naaderigt Forsyn giver os -et Glimt af Gjensynets

svage, vankelmodige Mennesker

Fryd i det himmelske Fædreland

en Ahnelse om Sas ligheder, for hvilke de Dødelige endnu intet Ord have fundet.

"De er vist ligesaa forundret -om ikke ligesaa hens ryft som jeg, over min Annettes underfulde Frelse? Hør, fjere Son! -Da hun med unævnelig Smerte havde maattet rive sig løs fra fin af Forfærdelse hendaanede Ægtefælle, og blev ført for Bloddommerne, indgjød hendes bestemte Svar og Væsen, hendes heroiske Kulde ak! de vidste ikke, at det var den haablose Fortvivlelses disse en Slags Deeltagelse: hun blev frikjendt. Gud! hendes Frihed var hende endnu til ingen Gavn — i famme Djeblik, som den forkyndtes hende, var hendes Forstand borte. Een af Tilskuerinderne, en velhavende Kone, følte Medlidenhed med hendes Tilstand. Hun lod hende føre til sit Huus, og pleje med megen Omhue, indtil hun efter fire Maaneders Forløb atter blev sig selv mægtig. Hun spurgte om mig: jeg var guillotineret tilligemed min Fader - vi stode jo begge paa de Henrettedes Liste." Denne sørgelige Underretning skulde maaskee have berøvet hende Livet, dersom hun ikke havde følt, at hun snart skulde give det til en faderløs Skabning en Arvedeel, et bes troet Klenodie fra den dyrebare, hedenfarne ægtefælle. Denne Forestilling gav hende Styrke. Hun aabenbarede fin Tilstand og sin hele Historie for Madame Petit. — Det var hende, vor Petits Kone; han selv var ved Armeen. Hun unddrog hende ikke sin moderlige Kjerlighed, men beholdt hende hos sig, og underholdt hende tilligemed

S. S. Blicher. Gamle og nye Noveller. V.

[ocr errors]

16

min Datter

[ocr errors]

som Moderen efter mig havde faldt Louise - i næsten fire Aar.

„Ved denne Tids Forløb kom Petit tilbage, som General, Ridder og Invalid. Da han hørte, hvem Annette var, overraskede han hende med den for hende hartad utrolige Efterretning om min Frelse, og indgjød hende det meget sandsynlige Haab, at jeg endnu maatte være ilive. Førend han kunde anstille Undersøgelser over mit Ops holdssted, begav det sig saa heldigt, at en fra Dans mark hjemkommende Adelsmand i et Selskab, hvor Petit var tilstede, kom til at nævne mig, og mit daværende Hjem. Og saaledes kaldtes da Deres stakkels, landflygtige, vennes og frendeløse Louis tilbage til sin Fødestavn, til en Hustrues Barm, hvem han længe havde begrædt som et Bytte for Graven, og til en Datters Omfavnelse, hvis Tilværelse han aldrig havde ahnet.

[ocr errors]

"Den gode Petit overlod mig Rougemont til Afbe= nyttelse, og vilde maaskee ganske have overdraget mig samme, dersom ikke Deden en Følge af hans Saar havde snarligen bortfaldt ham. Hans Kone fulgte ham haftig efter. De havde ingen Børn og Rougemont tilfaldt en Broder af hende, hvis nylig indtrufne Død gjør mig huusvild. En Capital, som min Fader havde tilgode i Arras, og Skyldneren var faa ærlig, efter min Hjemkomst at udbetale mig, har hidtil sikkret mig for Mangel; men har aldrig kunnet gjøre mig riig nok til at kjøbe denne mig saa dyrebare Ejendom. Jeg har gjentagne Gange søgt om Ansættelse baade hos den forrige, og den nærværende Regjering; men altid forgjæves: en mægtig Mand ved det napoleonske Hof, havde været min Faders uforsonlige Fjende. Han vidste smidigen at lempe sig efter Tiderne: at ombytte den trefarvede Cocarde med den hvide,

og indsmigre sig hos Bourbonnerne. Han og hans Fas milie blomstrer endnu frodigt i Hoffets Solglands, og derfor er der for mig ingen Lykke at vente i mit fjere, ulykkelige Fædreland. Og derfor, kjere Søn! vorder og= faa det Offer, De fordrer af mig, af desmindre Værdi. Ja! vi ville alle i Deres venlige Danmark, i dette den huuslige Lyksaligheds, den borgerlige Friheds trygge Hjem tilbringe den Tid, som Forsynet endnu forunder os, til at prise Viisdommen og Godheden i dets ubegribelige Styrelse."

Og nu, Du Elfkelige!

ah! der staaer hun den

Engel, og fikker mig over Skulderen saa maae jeg slutte! Paa Mandag otte Dage bryder vort Regiment op, for at afløses af et andet. Om en Maaned i det seneste lader Du din Kirke pent oppynte med grønne Kviste og Blomster, og bereder Dig paa en fransk Vielsestale, for standsmæssigen at copulere den himmelske Louise til hendes lyfsalige Christian von Rosenberg.

Bindstouw,

(Strikkestuen.)

Fortællinger og Digte i jydske Mundarter.

nej hold, A

De
De war e Awten fa bette Jywlawten
Iywwer de wa sgi den Awten far ve indda, dæ wa
Binnstoww te e Skwolmæisters, ham Kræn Koustrup

[ocr errors]

I finne ham wal? De wa nok de kinnt ham, for om e Vinter wa han Skwolmæjfter, men om e Sommer wa han Muhrmæister, aa han wa lih døgte te behgi Diel. Aa han ku mier end de, faa han ku stel Blued 1, aa vis igjen, aa vænn e Vind, aa lohs øwwer baallen Fingger, aa møj mier. Men te aa maahn 2 wa han ett faa fulkommele som e Præist; for han had ett gon i den fuet Skuel. Saa wa vi da samled aa hiele e Bøj ja ja! Lysgor Bøj er ett saa faahle stuer: der er ikkun sejs Goer aa nowwe Huhs; men saa wa di der aasse aa Kapballe, aa Tejstrup, aa A trowwer dje Kaael i Knækkebaarre war aasse drøwwen dæté 3. Men de ka no wæh de samm. No Falil! Saa had vi da annele molt aa, aa had aal fammel faat wo Gaananner 4 owwer e Kroeg i e Lowt øw= wer e Skyww 5, aa had aasse begynt aa læ di fem Pinn lest we 6. Saa fæjer e Skwolmæjster: „Æ der ingen aa Jer, dæ vil synng nød, ælle faatæll nød, saa lidd ed saa gjæwt mæ de hæhr Værkerie." Saa tow hun Uret — hin Kjen Pæister7 fræ Pahvse

"

[ocr errors]

for hun er aalti saa

1) Standse Blød. 2) Mane. 3) Drevne derhen. 4) Garnender. 5) Bordet 6) Sætte sig i Gang. 7) Kirsten Pedersdatter.

frammtaahlen1

--

„A ku gjahn

om I ejjes gad hoer2 en?" — suet A: Klo Do fun te!"

fynng Jer en bette Vihs, "Da we wi aasse de!"

Saa saang hun aasse en

Vihs. A haad aalle hoer en fahr; men A ka aallywwel

gaat howw3 en; aa den gik da annele søen:

Staeren fedder o Gowlent ac fynger som han ka bæist,
Nejenfor goer han Ejler, aa fløtter hans Hosbonds Hæjst.
Baanked han fast Tyrhælen, smed Køllen dærøwwenapo,

[ocr errors]

Vænnt han sæ om a Staeren, aa faang: hvis A wa som Do.“ „Ja hudden ær A?" saa Staeren,

"A æ kon en fatte Fowl,

"A haaer ikke Annet end Fjaeren.“

"To Do haar Dæ nok en Kjærrest, aa I haa Je behgi en Reh; "A haar wal de Jenn, men ikke de Ant, A haar ikkun lille Glch'.5 "Karen hun førre sæ knap tedøh, aa A komme raas bagætter — „Aah! gi hin Fæjftpæng! faa Staeren,

"Saa komme di Gammel jow wal „Aa renne Dæ fjæl epo Daeren.“ 7

De gik en Maahned, aa dah gik tow, aa dæh gik trej Gaang trej: Saa hint di Jormueren te Karen; hun wa kommen skit astej. De wuet ett faa lænng, saa fek hun en gromme villeles Dreng. Mueren smækked faa Daeren,

Aa sat sæ po hinne Seng:

"Hwem æ saa Faaren? Do Karen!"

[ocr errors]

"A kinner ett Anner end Eiler - hin Torer po Kinneren trill – "A ku wal tink et faa Mueren, "men Do haa lawwed ed ill; "Haad Do indda fallen faa Söhren, kahænsæ de ku bløwwen gaat: •Do_baade ham sjæl aa faa Goeren i Minn aa i Ynno da had faat; "Men Ejler, aaller i Vahren1o „Den Stohder mi Datter ska fo

[ocr errors][merged small]

-

1) Rafktalende. 2) Hørt. ) Huske. 4) Huusgavlen. *) Glæde. 6) Snart. 7) Paa Døren. 8) Herlig. 9) Med Minde og Yndest. 10) Aldrig i Verden.

« ForrigeFortsæt »