5 Martii. eller ere, i Acterne. indførte, maae for Høieste Ret fremlægges, mindre der antages og paakjendes, und Og har tagen i de Tilfælde, som Loven ommelder. ver Retten forved dens Dommes Slutninger udi Acterne at indføre, at den Parterne denne Kongens Willie har foreholdt, paa det de sig ei herudi med Noget skal have at undskylde.

Tart' (q), hvoreftere Skarprettere for deres Executioner og Forretninger skal betales,

nemlig:

For et hoved med Sværd (r) at afhugge, 10 Rd.

Dre

For en Haand eller Fingre at afhugge,

For et hoved og en haand at sætte paa

Steile, for hver 2 Rd., er

For En at henge

For En igjen af Galgen at nebtage

For en heel Krop at lægge paa Steile og
Hjul, og Palen at nedgrave og sætte,
For En at slaae Arme og Been, i Stykker

paa, og lægge paa Steile,

For en Krop at nedgrave i Jorden,
For en død Krop at udføre af Byen,

For En at partere og lægge paa Steile,

·8 .

10

4

7

14

3

2

12

For hvert Knib med gloende Tanger
For et Brændemærke

(a) Af Kongen approberet d. gde Martii, og under Over secreter Moths Haand ad mandatum, udsendt_med_næßfølgende 2 Okprèr.

(r) See Forordning 21 Octobr. 1791.

For at brænde en Krop

For Pasqviller eller andet deslige at

10 d. 8 Martii.

3

2

For at faae Navne paa Galgen (s)
Gryder eller Kjedler, Tanger, Brændemærker, Blokke,
Ører, Pale, Steiler, Søm, Sluffer med tilhørende
Heste, Tavl, Strikker og andre deslige Instrumens
ter (t) forskaffe Skarpretterne fig selv imod den.
fædvanlige aarlige Løn de nyde af Rjøbstædernes
Indbyggere (u) samt af Bender og Huusmand pas
Landet.

Refer. (til Stiftsbefalings- og Amtmændene, 12 Martii.
samt til Landsdommerne, i Danmark), ang. at
i hver Dom over Misdædere skal Skarpret-
terens Betaling for Executionen indføres.

Gr. Saasom Kongen kommer udi Erfaring, hvorledes
Skarpretterne udi Riget Danmark, naar de nogen Erecu-
tion paa Misdædere skal forrette, skal de Cuanseet de nyde
deres ordinaire Bøddelpenge, drive deres Salarium saa
heit, at Sagføgerne, med de ftore Omkostninger, som gaae
vaa Processerne og Misdædernes Underholdning og Vares
tægt, det ikke skal kunne udstaae :

Sac Fittes herhos en Tart (v), efter hvilken
Skarpretterne for saadanne deres Executioner skal
betales og lade sig nøie. Og er Kongens allern. Vile
lie og Befaling, [at Stiftsbefalings (Amt); manden,
den paa behørige Steder til Alles Efterretning strar
lader læse og forkynde, og Underdommerne i det
ham allern. anbetroede Amt tilholder] (x), at, naar
333

(s) See Reser. 23 Martii 1725.

() See Prom. 21 Novbr. 1801 og 4 Decbr. 1802.

(u) See R. 11 Decbr. 1744, 25 Octobr. 1748, Prom.
10 Junii 1775 og 17 Maji 1794 samt 11 April 1795.
(v) Nemlig den Næstforestaaende.

(x) Dette

ftod iffe i Ordren til Landsdommerne.

12 Martii nogen Misdæder af dem (y) blive tilkjendt at lide og udstone Execution af Skarpretteren, de da ubi des

12 Martii.

res Domme udtrykkeligen indfører, hvad Skarpret teren zefter ovenskrevne Tart for fine Forretninger bør at nyde..

Refer. (til Magistraten i Kjøbstæderne, Kiss benhavn undtagen, samt til hver Byfoged i de Kjøbstæder, som ingen ansen Magistrat har, Alle i Danmark),» det Samme (z), saavelsom ang. Overværelse af Magistraten og Borger. stabet, samt deres Hustruer ved atmændenes Børnesaab og Begravelser, samt af Hustruerne og Jordemoderen ved deres Koners Barnsnød (a).

Gr. Og, som ellers for Kongen er bleven andraget, af Øvrigheden i endecl Kjøbstæder og deres Hustruer skal und drage fig fra at være tilfæde ved Natmændenes Børnedaab og Liigs Begravelser, i Særdeeleshed naar Natmændenes Arinder kommer i Barnsnød, at de da ingen Hjelv skal have af Jordemodre eller af vrighedens og Borgerskabets Hustruer, men maa saavel dertil som til Ligbegængelser og Bornedaab med stor Bekostning forskrive Folk andensteds fra af deres Vilkaar: faa befales og hermed,

At Magistraten og deres Hustruer [Byfogden og hans hustru] ifke maae vegre sig udi ved Hats mandens Børnedaab eller Liigbegængelser (b) der paa Stedet at være overværende, saa ofte de derom blive anmodet, men Borgerskabet med Exempel fores gaae,

(y): Underdommerne og Landsdommerne.
(4) Nemlig Ord til Andet, som i Næstforestaaende til
Landsdommerne; da derhos var Ordren til Magistra
terne (ikke den til Byfogderne) tilføiet efter det sidste
Ord "nyde; hvilket Magistraten strar Byfogden der i
Byen til allerunderd. Efterretning haver at tilkjendegive,
og til den Ende ham rigtig Copie af Tarten at med-
dele...

(a) Cfr. Refer. 21 Aug. 1722 og Prow. 13 Aug. 1793
b) See Reser. 12 Maji 1769.

gaae, soin de have at tilsige, sig, og derved, naar 12 Martii, der begjeres, at lade Ande; desligeste at deres [hans] vg Borgerskabets Hustruer, saavelsom Jordemoder ren, paa Ansøgning indfinder sig, naar Zatmandens Hustru kommer i Barnsnod..

Forbud paa Lofsen og Laden andensteds ved 19 Martii. Mors end for Nykjøbing, samt paa Forprang

der omkring (c).

Gr. Eftersom Borgerkabet udi Nykobing paa MorseLand have ladet andrage, og fig beklage, hvorledes dem i deres borgerlig Handel og Næring største Indpas og Afbræt af Forprangère fal tilfeies, i det de baade under borgz lig Skin og i andre Maader med smaa Fartoier Fal indinige fig omkring i Landet, og der tilbringe Bonden allehaande jobmandsvare, imod Korn og andre Vare, fom de af Bonden fal igjentage:

Da forbydes hermed alvorligen Alle og Enhver, saa= vel Indlændiske som Fremmede, herefter enten at losse eller lade nogen Slags Kjøbmandsvare andensteds paa bemelote Morsó end for Tykjøbings By aleene, mindre nogen Sorprang paa Landet drive: befindes Nogen derimod at gjøre, da skal deres Fartsi samt hvis Vare dei saa Maader antræffes at handle med, efter lovlig tagen Dom til Confiscation være hjemfal den, Halvparten til Kongen og den anden halve Part. til Byen og Angiveren; dog bliver det Proprietari erne uformeent at fælge deres egne Gaardes Avling og Bonders Landgjelde samt Tiendekorn til hvem dem lyster, og det paa det nærmeste Sted i Liims fjorden, hvor det kan falde beleiligst, lade udskibe. Og, paa det Indbyggerne paa forbemeldte Land Morsø kunne face tilkjobs de Kjøbmandsvare, som de til des res Huses Nødtørft kunde behøve, saa skal Borgers 334/ Eas

(c) See Forordn. 25 Aug. 1741, Coldfd. 26 Novbr.. 1768, Enp. 5, og Cap. 6, §. 7, famt 1 Feast, 17971

19 Martii, ffabet i bemeldte Nykjøbing være tilforpligtet, altid der i Byen at have Forraad paa alle Slags gode Rjøbmandsvare, som Landmanden kan have fors nøden, og dem for billig Priis fælge og afhænde.

19 Martii.... Bevilgning paa Pram og Baad ved Meolden, samt Færgepenge derfor.

Gr. Eftersom hans Skach, Greve af Skackenborg, har ladet andrage, hvorledes für nogle Aar siden ved Hisgang skal være bortdreven en Bro over en Aa imellem-eolden og Ballum udi bemeldte Grev Fab, som ikke aleene dem der nær omkring ere boende, men endog Andre, som deres Reiser og Forretninger ved Sokanten have, lange Omveie og stor Besværlighed skal foraarsage; og som, til saadan en Broes Opbyggelse igjen af ny, for Omkostning skal be høves, hvilken dog, formedelst den dybe Grund og tor Hisdrivt der falder, liden Bestandighed fal kunne have, faa vil Greven fig paarage til de Reisendes Befordring over fornævnte Na en Færge eller Pram og en Baad at Lade forfærdige og vedligeholde, med saa Šljel, at han dertil og til en færgemands underholdning nogen Tillæg maatte nyde:

Da bevilges og tillades hermed, at meerbemeldte Greve Hans Skach mage til bemeldte Færges eller Prams og Baads Bekostning og Vedligeholdelse, samt Færgemandens Underholdelse herefter nyde og lade ops pebære af dem, som med fornævnte ́Færge, Pram eller Baad lader sig, samt deres hefte og Vogne overføre, nemlig for en Vogn, som er belad eller ei, med to hefte 4 B. d., for en hest, Dre eller Ko I ß. d., for smaa Fæ, saasom Sviin, Faar, Kalve, hvert Par I B. d., og for en Person I ß. d., som de Vedkommende al være tilforpligtede strar at bes tale; hvorimod forbenævnte Greve Hans Skach skal være tilforbunden forskrevne færge eller Pram og Baad altid i forsvarlig god Stand vedlige at holde, faa at de Reisende uden Fare og Skade kan blive ber fordret.

Ron