§. 8.

17 April. gen til Hjelp, og far et aarligt og billigt Tillæg holde alle saadanne fornødne Beie ved god Lige, dog at de tilsarligen derfore blive af Participanterne fornøiede og betalte, hvorover Lehnsmanden, Fogder og Andre, som paa Kongens Vegne Befaling have, tilbørligen skal holde, og i alle Maader assistere og befordre Participanterne ved Rettens Middel eller andre Maad der, som det sig bør, og han vil vide Kongen at §. 7. svare, om paaklages. om paaklages. Saafremt fornævnte Irgens med hans Medparticipantere mere Kobber eller anden Art metalliske nye eller gamle Ertsgænger og Gru ber, foruden den forbemeldte dem naadigst forundte Sirkumferents paa andre Steder deromkring kunde antræffe, optage, og føre til Brugs, skal dem dertil i lige Maader disse Privilegier i alle Maader fulds kommeligen være forundt og bevilget, uden nogen Er ception, i hvad Maade det og være kan. Dg, efs tersom forbemeldte Participantere dette Kobber, Bergs verk paa deres egne Forlag og Omkostning allerede have optagen, belagt, og sig derhos erklæret og til: fagt, de Samme samt andre Metal Ganger og Gru ber, som inden eller uden samme Zirkumferents here efter med Guds Velsignelse af dem eller deres Efterfommere med Kongelig Tilladelse kunde bringes til Optagelse og Brug, af yderste Evne og Formue at ville drive og fortsætte, med Forhaabning det til cons tinuerlig Real: Verker at ville bringe, Kongen og Kronen, saavelfom og dem selv og deres Efterkommere til Berømmelse, Nytte og Gode: da tillades og bea vilges dem derimod, at Verket, de sammesteds have, eller herefter bekomme, ved dem selv eller deres Fuldmægtige maae lade dirigere, forvalte, bebygge og fortsætte, som de selv eragte tjenligst, fornøden og forsvarligt, og derover i alle Måader salte og valte,

· imod

imod Kongens Tiendes Erlæggelse i rette Tid, som 17 April. forberørt, som deres egen Eiend m. Participanterne 5. 9. skal og Magt have, saavidt Enhver Fremmed paa de Steder, han hører hjemme, efter det Steds Ret fan være tilladt, deres Gods selv at disponere og testamentere efter Enhvers egen Villie og Velgefal. Participanterne skulle allevegne, hvor de boe udi Kon gens Riger og Lande, nyde disse Privilegier og Frie heder, saavidt det som Noget til Berkets Fortsættelse egentlig henhører. Og tal Kongens Statholdere §. 10: og andre Befalingsmænd disse Privilegia, naar de dermed besøges, i alle Maader, som forskrevet staaer, efterfølge, og paa Kongens Vegne holde, og deres Participantere haandthæve og forsvare udi alt hvis dem eller deres Verker derudi kan være til Hinder eller Forfang i nogen Maade.

Privilegier for Staden Lybek ved Contoiret 30 April: i Bergen (h).

De af Kongens Hr. Fader Givne confirmeres og §. I. ftadfæstes paa efterfølgende Maade: Staden Lybek fal i Kjøbstæden Bergen ubehindret nyde og beholde deres udi Contoiret tilforn brugelige og ubehindrede Handel og Trafiqve, særdeeles paa Lordlandene, dog saaledes, at Handelen med Indvaanerne i Bergenhuus Amt skal Bergen Byes Borgere aleene forbeholden blive. Dernæst skulle og bemeldte Borgere prioriteret være med alle Skibe og Kjøbmænd, som fra Fremmede og ikke under Kongens Jurisdiction situerede Steder til Bergens Bye ankomme, udi 14 Dage, og med de, som fra nogen udi Kongens eegne Kons

& 3

(h) Confirmerede den 29 April 1747. See Rescr. 15 Majt 1673 og 4 Decbr. 1674; Priv. 29 April 1702, og Anerda. (N.) 7 £ctobr. 1754.

30 April, Rongeriger og Lande beliggende Pladse bid ankomme,

udi 6 Dage, fra Enhvers Ankomst at regne, at kjøbs

laae og handle, førend de Lybekske udi Contoirer Priz
vilegeerte tillades mage, med de selvsamme nogen
Handel eller Trafiqve at bruge eller anstille; hvorimod
Alle og Enhver skal forbudet være, paa nøgen af de
Norden beliggende Havne imod de bemeldte Stad Lyr
bek samt Byen Bergen forundte Privilegier at handle
og trafiquere. Bemeldte Stad Lybek bevilges og, at
de ei i høiere Told af hvis Vare de til det Bergenfre
Contoir indføre og udføre, saa og der forhandle, Fulle
give, end andre Kongelige Undersaatter, med hvilke
de og lige Protection og Commerciens Frihed samme:
Steds skal nyde; dog med dette Vilkaar, at Rongens
Undersaatter det Samme hos de Lybike overalt i
deres Jurisdiction bevilges og tillades. Her foruden
anordnes, at de Lybekske udi Contoiret Priviligeerte
ikke af Byen Bergen, eller des Borgerskab skulle mo
lesteret vorbe, om nogen Qvota at betale, af hvis
Udgivter, Contributioner og Skatter dem kunde
tilkomme, og af Kongen paalægges at udgive.
meldte Stad Lybek, saasom tilforn i Contoiret har
brugeligt været, skal udi de civile Domestiqve Sager,
som dem pur og aleene i Contoiret angaaer, ei være
anden Ret eller Rettergang end deres Egen undergis
wen. I det Øvrige skulle de Rongen for deres
høieste Øvrighed erkjende, og hvis Love nu i Vigeur
ere, eller herefter gives, lige med andre Kongelige
Undersaatter undergivne være, Herforuden al dem
og tilladt være, at Vegt og Maal ved deres egen
Veiere og Maalere herefter, faasom tilforn af Cone
toiret Beet er (efter Forordn. derom af 6te Novbr.
1671, hvorved da det til Staden Bergen den stø
Aug. 1662 udgivne, og af Kongen den 25de Febr.

Bea

1671

§. 4.

1671 confirmerede Brev saavidt forklares), at lade 30 April. forrette, dog at dermed saaledes omgaaes, nemlig (i): Det skal og være bemeldte. Stad Lybek tilladt, fors uden det Salt, som bere pligtige at forsyne 27ords landene med, hvilket de fra de Steder, hvor de det bedst kan bekomme, maae føre og hente, lige ved Hollænderne og andre Fremmede, Salt til Bergen at føre, og til Borgerskabet og ingen Anden, imob tilbørlig Tolds og Rettigheds Erlæggelse, der sammes Steds at sælge dog saavidt det ikke imod de Priviles gier, som Defensions Skibene forundt ere, og ellers imod Told-Rullen befindes at stride. De tvende tydske Kirker i Bergen, samt Armhuset, maae bemeldte Grad Lybek tilligemed de Stader, som derpaa allers naadigst Privilegium enten meddeelt ere, eller herefter vorde, ubehindret fremdeeles nyde, bruge, og beholde, og dem med Betjente og Prædikantere, som ere af den reene Augsburgiste Confession, forsyne og un berholde. Dog skulle Prædikanterne, naar de med Amtmandens og Superintendentens Samtykke fors krevne ere, og af de i Contoiret Privilegeerte voceret vorde, fremvise rigtig Testimonium om deres Skiffez lighed, snavelsom Reenhed i Troe og Lærdom, og fig af Superintendenten i Bergen lade examinere og ors dinere, førend de til Præste Embedet at betjene ads mitteres, hvorpaa de og af Bores Amtmand skulle Collation tage (k). Det skal og være bemeldte Stad Lybek tilladt, deres huse og Stuer, efter deres egen Villie og Behag at bygge, forandre og bruge, naar de deraf den sædvanlige Grundleie betale, og G 4 hvad

Her var tilfatet Endeel, som ei nu efter Forordn. 10 Jan, 1698 lan heve Sted.

(k) See N. Love 2—3—2, 3, Mefcr. 8 Aug. 1771, 24 Novbr. 1774, 18 Septbr. 1776, & Aug. 1781, 9 Septha 1786, 12 Maji 1787, 98 39 Decbr. 1791,

§. 6$

§. 7.

F. 8.

5. 9.

*

30 April. hvab i saa Maader bygget, forandret og brugt vorder, ikke keer til noger Værn eller Befæstning. Ingen udi Kjøbstæden Bergen skal være tilladt Contoiret nær. mere at bygge, end den aabne og frie Plads, Ales mancen kaldet, det tillader, paa det for Ildsvaade og Skade desio bedre Forsorg kan haves (1). Det al ei heller nogen Contoirist Rjøbspend være tile ladt, udi Bergen sig at nedsætte, og Borgerskab at tage, førend han sine Regnskaber hos sin Principal aflagt haver, derfor tilbørlig Qvittering bekommet, og udaf Contoirets Forstandere Testimonium ante actæ vitæ erlanget; dog skal ingen Principal sin Kjøbsvend i saadan Tilfald utilbørligen opholde eller sin Affkeed og Qvittering uden lovlig Aarsag forholde. Diffe forskrevne Bevilgninger og Friheder skulle i ingen Maade præjudicere Kjøbstaden Bergen, eller andre udi. Kongens Riger og Lande liggende Stæders, og i Sardeeleshed Glykstads Privilegier; hvorimod det ei heller nogen af Dem, dette Privilegium nu givet er, eller herefter bekomme, skal være tilladt at handle. Dg, paa det andre Fremmede, som Sligt ikke bør eller tilkommer, ikke ftulle under bemeldte Privilegeertes Navn søge Contoirske Friheder, Bergens By og Borgerskab til Svækkelse og Afbræk at bruge, da fulle Contoirets Forstandere, for at forekomme saa dan Underslab, aarligen 8 Dage for Pindse: Dag overlevere for Retten til Borgemester og Raad i Bergen en rigtig Fortegnelse under deres Hænder paa alle dem, som agte at være rette Contoirße, udi hvils ken specificeres skal Herskabets Navn, som og hvor han boer; item hvad hans Gesel, han der haver, Hedder, og Gaardens- Navn, udi hvilken hans aabne Stue i Contoiret findes, paa det deraf vides kan, hvem

(1) See Anordn. 16 Mají 1707, hos Schou,