Hvid Søbekaal; 16 Lpd. færst Flæsk, 2 Tønder Kartofler, 24 Lpd. Hvidkaal, 4 Skpr. Byggryn, Krydderier.

Guul Ærtesuppe: 24 Lpd. salt Lammekjød, 2 Tdr. Kartofler, 1 Td.. 6 Stpr. gule Ærter, 8 Pd. Silleri, 8 Pd. Løg, Krydderi. Færsk Hvidkaalsuppe: 24 Lpd. færsk Studekjød, 11⁄2 Td. Kartofler, 1 Td. Gulerødder, 23 Lpd. Hvidkaal, 11⁄4 Lpd. Purrer, Sillerier og Petersillie, Krydderi.

Graa Ærtesuppe: 16 Lpd. røget Flæsk, 1 Td. 6 Skpr. graae Ærter, 4 Lpd. Hvedemeel, 3 Lpd. Puddersukker, 32 Potter Viineddike, 12 Pd. Laurbærblade.

Grøn Søbekaal: 16 Lpd. grønsaltet Flæsk, 2 Tønder Kartofler, 23 Lpd. Grønkaal, 3 Skpr. Havregryn.

Suulvælling: 24 Lpd. salt Kjød, 3 Tdr. Kartofler, 11⁄2 Td. Gulerødder, 2 Lpd. Purrer, Sillerier og Petersillie, 5 Skpr. Byggryn.

Hele Anlægget koster omtrent 45,000 Rd., og Bedriftens Detailforretninger styres af en administrerende Directeur, under hvem der er ansat en lønnet Forvalter, en Kok og en Fyrbøder, hvis Interesse famtlige er knyttet til Anlæggets Fremgang ved en vis Andeel i, en over 1500 Portioner daglig forøget Produktion. Desuden beskæftiger Kjøkkenet et Antal Medhjælpersker, der ere forpligtede til den stræn= gefte Reenlighed og Orden og derfor af Kjøkkenet daglig forsynes med et reent hvid Forklæde. Alle ved Anlægget ansatte Arbeidere erholde foruden deres Løn et varmt Maaltid af Kjøkkenets Mad, og ved Konernes Lønning er der derhos truffet den hensigtsmæssige Foranstaltning, som det var ønskeligt, at Enhver, der beskæftiger flere Arbeider, vilde indføre, nemlig at der af Folkenes daglige Fortjeneste tilbageholdes 1⁄2 indtil hver halvaarlig Flyttedag, for at sikkre dem den fornødne Huusleie.

Det er naturligviis vanskeligt endnu at have nogen begrundet Mening om, hvorledes det Publikum, ‘paa hvis Forsyning Anlægget nærmest er beregnet, vil optage Sagen, og hvorvidt det, ved at afbenytte Kjøkkenet, i samme Udstrækning som nu, vedblivende vil sætte dette istand til med Held at fortsætte sin Virksomhed. Tager man imidlertid Hensyn til den overordentlige Tidsspilde og Anstrængelse det er for en Arbeiders Hustru, ved Siden af fin Tjeneste for det daglige Underhold og Børnenes Pleie, at skulle tilberede Middagsz maaltidet for hver Dag, tager man Hensyn til, at Materialet til dette, indkjøbt i Smaaqvantiteter til Aarets forskjelligste Tider, altid maa blive dyrere betalt, altsaa ogsaa give et dyrere Produkt end Dampkjøkkenets, der kan gjøre sine Indkjøb i det Store og til

rette Tid, tager man Hensyn til, at alt Affald her kan benyttes ganske anderledes, ja endog det blive til en Indtægt for Kjøkkenet, som i den mindre Huusholdning kun er til Besvær, saasom Been, Skræller o. s. D., til at Brændselsforbruget her ved den store Arne er ulige billigere end for de mange særskilte Ildsteder, og endelig til, at der i Dampkjøkkenet, hvor der ingen Ild eller Røg kan finde Vei til selve Lokalet, maa kunne herske langt større Reen= lighed end i det private lille Kjøkken, synes det utvivlsomt, at Anstalten ikke blot vil kunne bestaae, men tillige blive til en Velsignelse for en stor Deel af Hovedstadens trængende Befolkning. For de Byer, der muligen senere derved kunne bevæges til at følge Exemplet, har nærværende Folkekalender anseet det passende, at meddele ovenstaaende detaillerede Beskrivelse, der forhaabentlig i det Væsentlige vil kunne give et tilstrækkeligt Indblik i en saadan Fabriks Natur, Anlæg og Drift.

98.

Jens Munk.

blandt de Mænd, hvis Navne ere knyttede til store, betydningsfulde Begivenheder for vort Fædreland, er det ikke, at man vil finde den djærve, dristige, uforsagte Sømand, af hvis Livs Historie vi her skulle give et kort Omrids; han førte aldrig Danmarks store Flaade imod Fienden, ligesaalidt som han opnaaede at beklæde nogen af Marinens høieste Poster, og dog skal Nationen mindes ham med Stolthed og Erkjendtlighed. Altid modig og udholdende i Udøvelsen af sit Kald, altid kjæk og i Forhaanden, hvor det gjaldt Fædrelandets og Kongens Ære, var hans

Navn dog maaskee gaaet tabt imellem saamange andre Søheltes, naar ikke hans berømte Reise til Grønlands Kyster, hvor han skulde opsøge en nordvestlig Passage, og hvor han kom til at gjennemgaae faa mange Lidelser i Kampen mod Isen, den strenge Kulde og de øde= læggende Sygdomme, havde bevaret det for os. Denne Expedition, der er fulgt af saamange andre, navnlig fra England, er den eneste, som i det nævnte Diemed nogensinde er udgaaet fra Danmark.

Der er enkelte Navne, som i forskjellige Perioder have spillet en vigtig Rolle i vor Marine, idet de ere baarne af endeel af dens Medlemmer, som i høiere eller ringere Grad have udmærket sig; til disse hørte i det 16de og 17de Aarhundrede Navnet „Munk": 'Jens Munk var Søn af Sø-Capitain Erik Nielsen Munk, der havde gjort sig fortjent under den nordiske Syvaarskrig og blev adlet af Kong Frederik den Anden i Aaret 1580. Han blev født den 3die Juni 1579 paa Barby i Keneslehn, i den sydlige Deel af Norge, men maa fort Tid efter have mistet sin Fader, thi allerede i Aaret 1586 tog Moderen med ham til Frederiksstad, hvorfra han igjen, efter to Aars Skolegang, sendtes til en Faster i Aalborg, hos hvem han forblev i tre Aar. 1591 reiste han tilbage til Norge, og allerede samme Aar forlod den tolvaarige Dreng fit Fædreland for at søge Lykken i fremmede Lande. Han tog med en Friser til England og derfra til Portugal, hvor han kom i Kost hos en Kjøbmand ved Navn Duart Duez. Efter dennes Raad reiste han det følgende Aar med et hollandsk Skib til Brasilien, for at tage Ophold hos den portugisiske Kjøbmands Broder, Megel Duez. Ankommen til Brasilien erfarede han, at denne Mand var reist bort, og seilede derfor videre med Hollænderen. De vare 13 Skibe i Følge, under Jan van Bossens Commando. Tæt udenfor Kysten bleve de angrebne af nogle franske Fribyttere under en Grev Ribolds Commando, hvilke havde isinde at bemægtige sig Bahia. Hollænderne bleve aldeles slagne, Jan van Bossens Skib skudt issænk saavel som det, hvorpaa Jens Munk befandt sig, saa at denne tilligemed 6 andre af Besætningen drev omkring paa Luger og andre Levninger af Skibet, indtil de efter Slaget bleve optagne af de Franske. Disse satte Fangerne iland paa Kysten, i Haab om, at de skulde falde i Hænderne paa de vilde Indianere; men dette lykkedes dog ikke, thi Munk og hans Kammerater naaede velbeholdne til Bahia, skjøndt først efter at have udstaaet mange Besværligheder. Her arbeidede den unge Munk for sit Ophold i 17 Maaneder, indtil den portugisiske

Kjøbmand endelig kom tilbage og tog ham i sin Tjeneste, hvor han forblev i flere Aar.

I Aaret 1598 kom der to hollandske Skibe paa Reden ved Bahia; men, da de ikke havde Kongen af Spaniens Tilladelse til at handle der i Landet, besluttede Portugiserne at benytte sig af den imellem Spanien og Holland herskende Krig og at bemande 7 i Havnen liggende Skibe, for dermed at overrumple Hollænderne og tage dem til Prise. Soldaterne samlede sig i denne Hensigt om Natten ved Strandbredden; men Megel Duez, som ikke billigede denne ondskabsfulde Færd imod fredelige Kjøbmænd, anmodede Jens Munk om at vare Hollænderne mod den Fare, de vare udsatte for. Munk gik derfor i Stilhed til Stranden, sprang i Vandet og svømmede ud til de hollandske Skibe, som, ved den Efterretning, de modtoge, stray kappede deres Touge og stode ud af Bugten; dog, neppe vare de komne udenfor, før de bleve forfulgte og indhentede af de 7 portugisiske Skibe, der imidlertid ikke kunde staae sig i Kampen mod de tappre Hollændere og maatte vende tilbage med uforrettet Sag. Munk, som ikke turde gaae iland af Frygt for Portugisernes Hevn, maatte nu følge med de hollandske Skibe til Amsterdam, hvorfra han kort derpaa reiste hjem til Kjøbenhavn, efter at han dog først havde modtaget Belønning af Rederne, for sin udviste Tjeneste.

Efter denne Tid og indtil Aaret 1609 gjorde Munk mange Reiser til Koffardies, paa hvilke han besøgte Spanien, Frankrig, de østersøiske Kyster, Island og flere Steder, og i de 4 sidste Aar førte han selv Skibet. 1609 udrustedes der fra Danmark to Skibe til en Expedition til Nowaja Zemlia, og Munk fik Commando af det ene, Jens Hvid af det andet. Skibene afgik fra Kjøbenhavn den 21de Mai, og den 24de Juni naaede Munk den ubeboede „Kialgoia“ (formodentlig „Kalguem", der ligger mellem det hvide Hav og Nowaja Zemlia). Efter flere Gange at være ført bort fra Den af Drivisen, kom han endelig tilankers to Dage senere, og nogle af Folkene gik iland; men Isen tvang ham snart igjen til at flygte derfra og omringede senere Skibet med saadan Voldsomhed, at det blev knust, og Mandskabet maatte søge at redde sig i Skibsbaaden. Med denne arbeidede de sig frem i flere Dage, indtil de endelig traf sammen med et russisk Fartøi, der søgte Den for at jage Gjæs; senere lykkedes det dem ogsaa at finde Jens Hvid, der førte dem til Archangel, og Munk maatte reise tilbage til Kjøbenhavn uden at have naaet sin Reises Maal. Ikke bedre gik det ham det følgende Aar, da han igjen sendtes paa en Ex

pedition til Nowaja Zemlia, som han ikke kunde naae for Isen; men denne Gang førte han dog sit Skib velbeholdent tilbage med en i Rusland indkøbt Ladning.

I 40 Aar havde Danmark havt Fred med sine Naboer, da i Aaret 1611 Krigen med Sverrig, den saakaldte Kalmarkrig, udbrød. Kong Christian den Fjerde samlede da Landets bedste Kræfter til sin Flaade og Armee, og allerede den 1ste Mai blev den kyndige og erfarne Jens Munk antagen til Capitain i Marinen, i hvilken Stilling han nu forblev til sin Død. Medens Kongen selv anførte den Deel af Armeen, som fra Bleking faldt ind i Smaaland og beleirede Kalmar, i og omkring hvilken By de vigtigste Begivenheder under dette store Felttog forefaldt, rykkede Rigsmarsken, Steen Maltesen Sehested, igjennem Halland op imod Götheborg. Denne vigtige Handelsstad var anlagt af den svenske Konge Carl den Niende, 4 Aar tidligere, paa den smalle Tunge, som forbandt Sverrig med Kattegattet, og saaledes dengang var dette Lands eneste Forbindelse med Havet paa den vestlige Side. Den forsvaredes fra Søfiden af den stærke Fæstning Elfsborg. Denne Nival for den danske Handel, som desuden berøvede Danmark endeel af Indtægterne ved Øresundstolden, vilde det være af stor Betydning at ødelægge eller komme i Besiddelse af. Den prægtige danske Flaade, hvis Størrelse angives til 50 à 60 store og vel forsynede Skibe, blev udrustet og afsendt, deels til Østersøen under Rigs - Admiralen Mogens Ulfelds Commando, deels til Kattegattet under Admiral Daa, der var beordret at blokere Götheborg. Jens Munk blev ansat ved den sidstnævnte Deel af Flaaden, hvor han hen paa Aaret fik Commandoen af Orlogsskibet „Den sorte Hund“. Daas Eskadre udrettede imidlertid ikke stort andet end Blokaden i denne Sommer, da den svenske Eskadre, som bestod af 6 store og nogle mindre Skibe, holdt sig inde under Fæstningens Kanoner, og de Danske, som i Førstningen havde 7, senere 9 store Skibe, ikke vare stærke nok til at angribe dem der. Kun een Gang vovede Svenskerne sig ud, men trak fig efter en kort og frugtesløs Kamp paa større Afstand igjen tilbage. I November Maaned skal det have været de Svenskes Hensigt, igjen at gjøre et udfald; men heri bleve de forhindrede. Daa lod nemlig alle forhaanden værende Baade, 9 i Tallet, udruste og stærkt bemande, og denne Styrke sneg sig om Natten, ledsaget af en Brander, ind i den fiendtlige Eskadre. Munk førte den forreste Baad og var selv den Første, som entrede det svenske Admiralskib Hector, der blev taget tilligemed de fleste af de andre Skibe; men, da der var spendt Bomme